Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
ERU Alm.del
Offentligt
1605750_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
1. marts 2016
Besvarelse af spørgsmål 68 alm. del stillet af udvalget den 19. januar
2016.
Spørgsmål:
Der anmodes om ministerens vurdering af Christian Hartmanns forslag til
ændring af stormflodsloven om indførsel af en bestemmelse om klitfald,
herunder de økonomiske konsekvenser af indførelse af en sådan bestem-
melse, jf. ERU alm. del – bilag 126.
Svar:
Kysterosion er en forventelig begivenhed, hvor spørgsmålet ikke er om,
men hvornår begivenheden indtræffer. Kysterosion er derfor først og
fremmest et spørgsmål om forebyggelse gennem kystbeskyttelse.
Det stillede forslag bryder derfor med en række grundlæggende forsik-
ringsretlige principper i forhold til en skadesbegivenhed, og vil - hvis det
blev gennemført - fjerne det økonomiske incitament for husejere udsat for
risikoen for kysterosion til at sikre deres ejendom gennem kystbeskyttel-
se.
I forhold til det stillede forslag skal det desuden bemærkes, at kysterosion
ikke kan omfattes af den nuværende stormflodsordning, idet der er tale to
forskellige skadesbegivenheder. Det stillede forslag ville derfor kræve, at
der i givet fald udformes en helt ny ordning, hvor der bl.a. vil skulle fast-
sættes et nyt katastrofekriterium m.v.
Da omfanget af potentielt omfattede ejendomme af en sådan ny ordning
ikke er kendt og ikke kan vurderes på baggrund af forslaget, som det fore-
ligger, kan der ikke foretages en økonomisk vurdering af heraf.
Jeg kan endvidere henvise til min besvarelse af spørgsmål 62 og 67.
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.evm.dk
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen