Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
11. januar 2016
Besvarelse af spørgsmål 50 alm. del stillet af udvalget den 15. decem-
ber 2015 efter ønske fra Mette Reissmann (S) og Rasmus Horn (S)
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for bookingportalernes fastsættelse af priser og
gebyrer, og herunder oplyse, om ministeren vil tage initiativ til at stille
krav til bookingportalerne om at oplyse forbrugerne om, hvor stor en an-
del af forbrugernes pris, der udgør gebyr til bookingportalen?
Svar:
Det er hotellerne selv, der fastsætter den pris, de vil sælge deres værelser
til, uanset om værelset annonceres på egen hjemmeside, i avisen, via an-
dre former for reklamer eller på en bookingportal.
Bookingportalerne har således intet med hotellernes værelsespris at gøre.
Bookingportalerne tager et gebyr, som hotellet skal betale, når portalen
har skaffet hotellet en kunde, som booker et værelse på portalen. Gebyret
er således den pris, hotellerne skal betale for den eksponering og mar-
kedsføring, som de får på en bookingportal.
Gebyret vil typisk blive fastsat som en procentdel af den pris, som hotel-
let til enhver tid selv beslutter at sælge værelset til. Størrelsen af gebyret
er alene et mellemværende mellem bookingportalen og det enkelte hotel,
når de indgår aftale. Der kan fra hotel til hotel være forskel på størrelsen
af gebyret. Som udgangspunkt er det ikke tilladt for hverken bookingpor-
talerne eller hotellerne at dele oplysningen om gebyrets størrelse med
deres konkurrenter.
Forbrugerne betaler den pris for værelset, som hotellet har fastsat. Det må
antages, at hotellerne har indregnet deres forskellige omkostninger, her-
under omkostninger til markedsføring osv. i prisen.
Jeg har ikke kendskab til, at man i lignende brancher oplyser forbrugerne
om de enkelte omkostningers andel af prisen. Jeg mener heller ikke, at
der er grundlag for at kræve, at bookingportalerne eller hotellerne skal
oplyse forbrugerne om størrelsen af det gebyr, de har aftalt, at hotellet
skal betale for at blive eksponeret og markedsført på portalen.
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.evm.dk
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen