ERU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 42: Spm. om kommentar til henvendelsen af 14/12-15 fra De Samvirkende Købmænd, vedrørende liberaliseringen af planlovens detailhandelsbestemmelser, til erhvervs- og vækstministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
ERU Alm.del
Offentligt

Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg

ERHVERVS- OG

VÆKSTMINISTEREN

Besvarelse af spørgsmål 42 alm. del stillet af udvalget den 14. decem-

ber 2015 efter ønske fra Morten Bødskov (S).

Spørgsmål:

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 14/12-15 fra De Samvir-

kende Købmænd, vedrørende liberaliseringen af planlovens detailhan-

delsbestemmelser, jf. ERU alm. del – bilag 88.

Svar:

I det følgende kommenteres elementerne i De Samvirkendes Købmænds

(DSK) henvendelse til udvalget af 14. december 2015.

Detailhandelsredegørelsen

Det fremgår af planloven, at ministeren hvert fjerde år skal afgive en re-

degørelse om detailhandlen. Detailhandelsredegørelsen sætter som tidli-

gere fokus på de gældende regler i planloven, på kommunernes planlæg-

ning og på detailhandelsstrukturen. I forbindelse med at detailhandelsre-

degørelsen er overgået til Erhvervs- og Vækstministeriet, indeholder re-

degørelsen en mere detaljeret gennemgang af detailhandelsstrukturen, idet

detailhandelsbestemmelserne i planloven sætter rammerne for detailhan-

delsstrukturen.

Udover en faktuel beskrivelse af detailhandelsstrukturen i Danmark og

dens udviklingen belyses også forbrugernes ønsker til nærhed, priser, va-

resortiment mv. Desuden indeholder redegørelsen et afsnit om e-handlens

voksende betydning for særligt udvalgsvarehandlen, hvor en stadig sti-

gende andel af varerne handles over nettet.

Som tidligere indeholder redegørelsen også en gennemgang af butiksstør-

relser baseret på en undersøgelse fra Fyn. Der er flest helt små butikker,

men for butikker i lokalcentre og for enkeltstående butikker ses også rela-

tivt mange butikker med en størrelse op mod grænsen på 1.000 m

, hvil-

ket kan indikere, at grænsen udgør en barriere i forhold til at bygge efter

den efterspurgte størrelse.

DSK undrer sig over, at redegørelsen ikke refererer en COWI-analyse,

hvoraf det fremgår, at dagligvarebutikkerne er blevet færre og større. På

side 9-10 i redegørelsen fremgår det imidlertid, at der gennem en længere

ERHVERVS- OG

VÆKSTMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

33 92 33 50

Fax.

33 12 37 78

CVR-nr. 10092485

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.evm.dk

ERU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 42: Spm. om kommentar til henvendelsen af 14/12-15 fra De Samvirkende Købmænd, vedrørende liberaliseringen af planlovens detailhandelsbestemmelser, til erhvervs- og vækstministeren

2/5

årrække har været en tendens til færre og større dagligvarebutikker, hvil-

ket også underbygges af data i redegørelsen og dens bilag.

Etablering af hypermarkeder

DSK anfører, at regeringens udspil kan give anledning til dobbeltbutik-

ker, hvor en stor udvalgsvarebutik placeres dør om dør med en stor dag-

ligvarebutik, som man kender det fra Viborg.

Adgangen til dagligvarer er en nødvendighed for alle borgere, så fysisk

nærhed til dagligvarebutikker er vigtig. Derfor er der i regeringens udspil

ikke lagt op til samme liberalisering af reglerne for dagligvarer som for

udvalgsvarer, men alene til en forhøjelse af de maksimale butiksstørrelser

i forskellige områder. I udspillet foreslås grænserne for dagligvarebutik-

ker hævet fra henholdsvis 1.000 og 3.500 m

til henholdsvis 2.000 og

5.000 m

. Det er langt fra de hypermarkeder, vi kender, som typisk er på

mellem 10.000 og 30.000 m

Det kan ikke udelukkes, at der kan opstå eksempler, hvor dagligvarebu-

tikker placeres dør om dør med store udvalgsvarebutikker. Det skal dog

bemærkes, at den type butikker ikke kan udnytte de samme stordriftsfor-

dele som eksempelvis hypermarkeder, og derfor ikke er lige så effektive

at drive som en samlet stor butik, hvorfor udbredelsen heraf må forventes

at blive relativt begrænset.

I samme spørgsmål anfører DSK, at de store butikker kun har interesse i

at lægge sig i de større byer.

Detailhandlen, herunder også de store butikker, er afhængig af at have et

tilstrækkeligt kundegrundlag. Det er ikke ensbetydende med, at store bu-

tikker ikke kan trives i mindre byer og tyndere befolkede områder. Kun-

degrundlaget udgøres ikke alene af byens indbyggertal, men også af det

geografiske opland, og for eksempelvis i en række kystområder også af

turismeomfanget.

Betydning af kvadratmetergrænser

I notatet anfører DSK, at liberaliseringen på dagligvareområdet vil bety-

de, at der komme flere dobbeltbutikker jf. ovenfor og færre, men større

dagligvarebutikker.

Kvadratmetergrænserne ser ud til at kunne hæmme den optimale etable-

ring af detailhandelsbutikker i forhold til kundernes ønsker og kunde-

grundlaget. Ellers ville så mange ikke etablere sig op ad de nuværende

grænser. Det bemærkes, at der alene lægges op til en vis forøgelse af

grænserne for dagligvarebutikker og ikke til etablering af nye hypermar-

keder. Regeringens udspil skal ses i lyset af, at der gennem længere tid

har været tendens til færre, men større butikker, selv med planlovens nu-

værende bestemmelser. Dette må ses som en konsekvens af, hvor forbru-

gerne vælger at handle ind.

3/5

Liberalisering og udvikling i butiksantal

I notat nævner DSK en McKinsey-undersøgelse, der vurderede, at der vil

blive mellem 300 og 800 færre dagligvarebutikker.

DSK henviser til en undersøgelse fra 2010

, hvor dette kan være konse-

kvensen af en fuld liberalisering af detailhandlen og under antagelse af, at

der etableres 10-25 nye hypermarkeder og 80 superstores. Estimatet er

forbundet med usikkerhed. Med regeringens udspil lægges der ikke op til

etablering af nye hypermarkeder.

En nyere opgørelse fra 2013, som DSK har haft Retail Institute Scandina-

via til at udarbejde, o

, viser et noget lavere omfang.

I branchens egen opgørelse vurderes en fuld liberalisering af planloven

over et årti at medføre ca. 130 færre dagligvarebutikker ud af de nuvæ-

rende ca. 3.000 sammenlignet med et scenarium, hvor planloven forbliver

uændret. Det bemærkes, at ministeriet ikke har haft adgang til de bagved-

liggende beregninger, hvorfor vurderingen ikke kan verificeres nærmere.

Jf. opgørelsen vil nedgangen i antal butikker ske gradvist over perioden

og altså ikke fra den ene dag til den anden. Det svarer til en lukning af ca.

4 pct. af butikkerne ved en fuld liberalisering af planloven. Igen bemær-

kes, at regeringens udspil ikke lægger op til en fuld liberalisering af dag-

ligvarehandlen.

Opgørelsen viser også, at der over tid har været en strukturel tendens til

færre, men større butikker. For dagligvarehandlen er det især de mindre

dagligvarebutikker, der er blevet færre af i konkurrencen med de større

dagligvarebutikker.. Dette har fundet sted sideløbende med, at planlovens

bestemmelser har reguleret størrelse og placering på butikkerne. Faldet i

antal butikker tyder derfor på, at det er forbrugernes præferencer og efter-

spørgsel, som er bestemmende for, hvilke butikker, der er rentable og en

restriktiv planlov således ikke er et værn mod fortsat fald i antallet af

mindre dagligvarebutikker

Regeringens forslag om at hæve størrelsesbegrænsningerne indebærer, at

det bliver muligt at bygge butikker, der i højere grad afspejler forbruger-

nes ønsker. De større butikker kan lede til et øget vareudvalg. Derudover

kan større butikker være mere produktive, hvilket kan komme forbruger-

ne til gode i form af lavere priser, bedre service og højere kvalitet.

”Creating Economic Growth in Denmark Through Competition”, McKinsey (2010).

”Produktivitetsudviklingen i dansk dagligvarehandel med og uden planlov”, Retail Institute

Scandinavia (2013).

4/5

Konsekvenser for de ”små samfund”

Med henvisning til en prognose fra Retail Institute Scandinavia anfører

DSK, at en fuld liberalisering vil føre til, at 67.153 husstande vil være

uden dagligvarebutik i nærområdet i 2025.

Det citerede tal i spørgsmålet stammer fra en ny opgørelse fra Retail Insti-

tute Scandinavia fra 2015

. De bagvedliggende antagelser og beregninger

fremgår ikke af henvendelsen fra DSK eller fra den bagvedliggende pub-

likation. Det er derfor ikke muligt at foretage en konkret vurdering af be-

regningerne.

Butikslukninger og betydning for huspriser og miljø

90 pct. af ejendomsmæglere, der sælger huse i mindre byer og landdi-

strikter vurderer, at dagligvarebutikker har en stor betydning for huspri-

serne, jf. DSK.

Der er en række faktorer, som har indflydelse på huspriserne, og adgan-

gen til dagligvarebutikker inden for en vis afstand kan være én af dem.

Områder, hvor den sidste butik lukker, er typisk præget af et svindende

kundegrundlag, hvilket også kan hænge sammen med nettofraflytninger.

Flyttemønstre og butikslukninger påvirker dog hinanden gensidigt.

Jf. Redegørelsen om detailhandel, 2015, har 98 pct. af befolkningen i dag

under 5 km til den nærmeste dagligvarebutik (målt i fugleflugtslinje) og

87 pct. har under 2 km. Hertil kommer, at e-handel med såvel udvalgsva-

rer som dagligvarer giver nye muligheder for borgere i tyndere befolkede

områder, også jf. forrige spørgsmål.

Jf. DSK fører færre og større butikker til øget CO

udledning

Bilen er i dag allerede det foretrukne transportmiddel ved indkøb af dag-

ligvarer, jf. Redegørelsen om detailhandel, 2015. I alt benyttes bilen til 60

pct. af alle indkøbsture, mens 37 pct. af indkøbene foretages til fods eller

på cykel og tre pct. med kollektiv transport

I det omfang forbrugerne vælger at handle i større butikker længere væk

fra hjemmet frem for i den lokale dagligvarebutik, kan det lede til øget

-udslip. Det afhænger dog af, hvor store indkøb der gennemføres pr.

biltur. Opgørelserne skal derfor ses i forhold til den indkøbte mængde.

Færre, men større butikker vil samtidig reducere transportbehovet i for-

bindelse med vareleverancer til butikkerne. Varetransporten indgår tilsy-

neladende ikke i opgørelsen, som DSK henviser til, ligesom der ikke er

taget højde for befolkningsudviklingen, dvs. tendensen til urbanisering.

” Dansk Dagligvarehandel Prognose 2025” fra Retail Institute Scandinavia (2015).

”Detailhandelskunders transport og indkøbsvaner”, Naturstyrelsen (2015).

5/5

Det er på den baggrund vanskeligt at vurdere de fremtidige indkøbsmøn-

stre og relateret CO

-udslip.

Liberalisering og konkurrence i dagligvaremarkedet

Som følge af, at der bliver længere mellem butikkerne, mener DSK, at en

liberalisering af planloven vil føre til lavere konkurrence på dagligvare-

markedet til ugunst for forbrugerne.

Større butikker kan udnytte stordriftsfordele, som kan komme forbrugerne

til gode i form af lavere priser, bedre service og/eller højere kvalitet. Sam-

tidig giver større butikker mulighed for større varesortiment, hvilket giver

forbrugerne flere valgmuligheder. På den måde er der konstateret en posi-

tiv sammenhæng mellem butikkers størrelse og deres produktivitet grun-

det udnyttelse af stordriftsfordele.

Jo mere produktiv en butik er, jo lave-

re priser og/eller bedre service kan den tilbyde, hvilket er et konkurrence-

parameter.

De danske forbrugere er forholdsvist orienterede mod priser og tilbud,

hvilket burde anspore konkurrence om priser, vareudbud og service.

Produktivitetskommissionen, som var nedsat under den tidligere regering,

konstaterede også, at regulering, som sætter grænser for butiksareal, fører

til højere afkast og lavere produktivitet, hvilket er klare indikationer på et

lavt konkurrencetryk

. Flere internationale undersøgelser viser desuden, at

større butikker øger konkurrencen mere end mindre butikker.

Det er der-

for ikke oplagt, hvorfor større butikker som følge af lempet regulering og

baseret på efterspørgsel skulle lede til mindre konkurrence. Intentionen er

det modsatte.

Det bemærkes som også nævnt ovenfor, at regeringen ikke med sit udspil

lægger op til hypermarkeder, men alene at der bliver mulighed for større

dagligvarebutikker.

Med venlig hilsen

Troels Lund Poulsen

Se blandt andet Cheshire, Hilber, Kaplanis: “Land Use Regulation and Productivity – Land

Matters: Evidence From a Supermarket Chain”.

”Analyserapport 2: Konkurrence, internationalisering og regulering”, Produktivitetskommissio-

nen 2013.

Se blandt andet etfransk studie foretaget af BIPE på vegne af E. Leclerc i 2008 og en artikel fra

professor Pankaj Ghemawat ved Havard, ”The price is right”, New York Times, 2005.