Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
ERU Alm.del
Offentligt
1562427_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
2. november 2015
ERHVERVS- OG
Besvarelse af spørgsmål 4 alm. del stillet af udvalget den 12. oktober
2015
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for, hvilke regulative krav der bliver stillet til
henholdsvis, store banker, små banker og sparekasser, hvordan disse ka-
tegorier defineres, og hvilke banker og sparekasser der placerer sig i hvil-
ke kategorier?
Svar:
Det lægges i det nedenstående til grund, at der med regulative krav menes
hvilke regulatoriske krav, der skal være opfyldt for at drive pengeinstitut-
virksomhed. Fokus er derfor på lov om finansiel virksomhed samt kapi-
talkravsforordningen (Capital Requirements Regulation). Det skal dog
bemærkes, at der også er andre krav for pengeinstitutter, herunder fx
hvidvaskreglerne, der naturligvis også skal følges.
Banker og sparekasser, men også andelskasser, er først og fremmest regu-
leret i lov om finansiel virksomhed samt i kapitalkravsforordningen, der
indeholder de grundlæggende krav til pengeinstitutter. Banker, sparekas-
ser og andelskasser skal uanset størrelse have tilladelse til at drive penge-
institutvirksomhed. Lovens og forordningens krav til banker, sparekasser
og andelskasser er som hovedregel de samme.
De grundlæggende krav til et pengeinstitut er ens uanset størrelse, og lov-
givningen opererer ikke med inddeling af pengeinstitutterne i kategorier.
Mange af kravene er imidlertid principbaserede. Det betyder, at de i prak-
sis bliver udmøntet forskelligt afhængigt af pengeinstituttets forretnings-
omfang og forretningsmodel. Den konkrete udmøntning af reglerne finder
således sted ud fra en proportionalitetsbetragtning, hvorved det får betyd-
ning, om der er tale om et mindre eller et større pengeinstitut.
Eksempelvis er der på ledelsesområdet krav om, at et pengeinstitut skal
have skriftlige forretningsgange for alle de væsentlige aktivitetsområder.
Her vil små banker, sparekasser og andelskasser have færre væsentlige
aktivitetsområder sammenlignet med store pengeinstitutter. I forlængelse
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.evm.dk
 ERU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om, hvilke regulative krav der bliver stillet til henholdsvis, store banker, små banker og sparekasser, til erhvervs- og vækstministeren
2/2
heraf vil proportionalitetsbetragtningen betyde, at de små banker, spare-
kasser og andelskasser vil skulle have færre forretningsgange, der samti-
dig også vil være af mindre omfang.
Et andet eksempel på den principbaserede tilgang er kravene til ledelsens
egnethed og hæderlig i et pengeinstitut. Disse krav er også ens, men de
udmøntes forskelligt, når det enkelte ledelsesmedlems viden og erfaring
skal vurderes i forhold til den konkrete stilling i det enkelte pengeinstitut.
Kravene til en direktør i et mindre pengeinstitut vil således ikke være de
samme som til en direktør i et større pengeinstitut.
På enkelte områder har et pengeinstituts størrelse konkret betydning for
de krav, der stilles til instituttet og adskiller sig dermed fra hovedreglen.
Eksempelvis indeholder lovgivningen krav om nedsættelse af nomine-
ringsudvalg, et risikoudvalg og et aflønningsudvalg. Disse udvalg skal
imidlertid alene nedsættes i større pengeinstitutter, dvs. pengeinstitutter
der er børsnoterede eller har haft mere end 1.000 ansatte i 2 på hinanden
følgende regnskabsår. Endvidere skal udvalgene nedsættes i institutter,
der er udpeget som systemisk vigtige finansielle institutter, jf. nedenfor.
Et andet område, hvor der i lovgivningen ses på pengeinstituttets størrel-
se, er i forhold til kravet om, at pengeinstitutter skal udarbejde en genop-
retningsplan. Her er der i bekendtgørelsen om genopretningsplaner fore-
taget en differentiering af pengeinstitutterne. Kategoriseringen af penge-
institutterne betyder bl.a., at en mindre bank, sparekasse eller andelskasse
ikke forventes at gøre sig de samme overvejelser om mulige tiltag i for-
bindelse med en stresset økonomisk situation, som et stort pengeinstitut,
hvis stabilitet kan have betydning for den samlede finansielle stabilitet.
Disse hensyn førte i 2014 til, at der i lov om finansiel virksomhed blev
indført en ny kategori af institutter, der omfatter såkaldt systemisk vigtige
finansielle institutter (SIFI). SIFIer skal grundet deres systemiske vigtig-
hed overholde en række skærpede krav, der ikke gælder de øvrige institut-
ter. Disse krav omfatter bl.a. styrkede kapitalkrav (såkaldte SIFI-
kapitalkrav) samt strammere likviditetsregler.
Finanstilsynet har udpeget 6 institutter som SIFIer i Danmark (Danske
Bank A/S, Nykredit Realkredit A/S, Nordea Bank Danmark A/S, Jyske
Bank A/S, Sydbank A/S og DLR Kredit A/S).
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen