Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
ERU Alm.del
Offentligt
1583439_0001.png
Erhvervs-, Vækst – og Eksportudvalget
Christiansborg
1240 København K
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg har i brev af 30. november
2015 stillet mig følgende spørgsmål nr. 34 (alm. del), som jeg hermed skal
besvare.
Ministeren
Den 9. december 2015
J nr. 2015-3589
Spørgsmål nr. 34
”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 30/11-15 fra Lindskov
Communication, vedrørende forslag om ophævelse af ejerskabsrestriktioner for
landinspektørvirksomheder, jf. ERU alm. del – bilag 68.”
Svar:
Ophævelse af ejerskabsrestriktioner for landinspektørvirksomheder indgår i
regeringens udspil ”Vækst og udvikling i hele Danmark”, november 2015.
Initiativet bygger på en analyse gennemført af et embedsmandsudvalg i foråret
2015 med deltagelse af Miljøministeriet, Finansministeriet og Erhvervs - og
Vækstministeriet. Geodatastyrelsen (Miljøministeriet) havde formandsskabet.
Henvendelsen fra Lindskov Communication indeholder et brev fra Praktiserende
Landinspektørers Forening (PLF), som er brancheforening for stort set alle
landinspektørvirksomheder i Danmark. I brevet til Folketingets Erhvervs-,
Vækst- og Eksportudvalg kritiserer PLF rapporten, som den finder er særdeles
fejlbehæftet og indeholder flere ukorrekte oplysninger om den danske
landinspektørbranche. Som de væsentligste kritikpunkter har PLF anført
følgende:
1. Forkert angivelse af konkurrenceforholdene i landins pektørbranchen.
2. Manipulerende angivelse af klageantal i landinspektørbranchen .
3. Ukorrekte tal om økonomien i landinspektørbranchen angivet uden
kildehenvisning.
4. Manglende risikovurdering af liberalisering.
Nedenfor er de fire kritikpunkter kommenteret.
Ad 1
ERU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 36: Spm. om kommentar til henvendelsen af 8/12-15 fra Praktiserende Landinspektørers Forening om ophævelse af ejerskabsrestriktioner for landinspektører, til energi-, forsynings- og klimaministeren
Det fremgår af udvalgets rapport, at der i dag er konkurrence mellem
landinspektørvirksomheder om de arbejder, som landinspektører med
beskikkelse, efter lovgivningen, har eneret til at udføre (eneretsopgaver).
Udvalget peger endvidere på, at landinspektørvirksomheder kan have en
konkurrencefordel i udførelse af arbejder, som ikke er omfattet af eneretten,
men som naturligt udføres i tilknytning dertil, f.eks. ved byggerier og store
anlægsarbejder.
Formålet med udvalgets forslag er at modernisere reguleringen af
landinspektørbranchen, således at alle virksomheder får mulighed for at udføre
de opgaver, som beskikkede landinspektører efter lovgivningen har eneret til at
udføre. Udvalgets forslag fastholder således uændret, at eneretsarbejde rne kun
kan udføres af landinspektører med beskikkelse, men fjerner den regulering,
som hidtil har begrænset eneretsarbejderne til at blive udført af særlige
landinspektørvirksomheder, hvor der er krav til ejerskab (ejerskabsrestriktioner),
formål, m.v.
Jeg finder derfor, at angivelse af konkurrenceforholdene i
landinspektørbranchen er retvisende i rapporten.
Ad 2
Rapportens oplysning om klageantal – dvs. klager til Landinspektørnævnet over
landinspektørers adfærd – stammer fra Landinspektørnævnets egen statistik på
nævnets hjemmeside.
Ad 3
Udvalget har anvendt anerkendte tal fra Danmarks Statistik, som er det
datagrundlag Erhvervs- og Vækstministeriet anvender til erhvervsøkonomiske
analyser.
Udvalget har bl.a. taget udgangspunkt i en række nøgletal, der kan anvendes til
at vurdere konkurrencesituationen i en branche, og har sammenlignet
nøgletallene for landinspektørbranchen med nøgletallene for andre brancher.
Det fremgår af rapporten, at nøgletallene er behæftet med usikkerhed, og at de
ikke giver noget entydigt billede af konkurrencesituationen i
landinspektørbranchen.
Ministeriet har modtaget revisionsrapporten fra PLF. Geodatastyrelsen har
oplyst, at de har sammenholdt nøgletallene med oplysningerne fra rapporten,
og at tallene ikke synes at afvige markant. Men tallene fra PLF´s undersøgelse
kan ikke sammenlignes direkte med – endsige erstatte – tallene fra Danmarks
Statistik, da tallene fra PLF er indsamlet efter en anden metode, dækker over et
andet tidsrum og kan omfatte et andet udsnit af branchen.
Ad 4
Udvalgets forslag sigter på at modernisere reguleringen og samtidig varetage
hensynet til, at ejendomsregistreringen fortsat skal være korrekt og pålidelig
samt i overensstemmelse med de faktiske og juridiske forhold . I udvalgets
forslag er der fokus på habilitet, uafhængighed og kvalitet i opgaveudførelsen,
og som noget nyt indføres et begrænset, risikobaseret tilsyn. Det er derfor min
opfattelse, at retssikkerheden og forbrugerbeskyttelsen fastholdes
.
Forslaget
betyder ikke, at servicen for borgerne i udkantsområderne vil blive ringere, da
ENERGI-, FORSYNINGS-
OG KLIMAMINISTERIET
Side 2
ERU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 36: Spm. om kommentar til henvendelsen af 8/12-15 fra Praktiserende Landinspektørers Forening om ophævelse af ejerskabsrestriktioner for landinspektører, til energi-, forsynings- og klimaministeren
det netop åbner for, at flere typer virksomheder kan ansætte landinspektører
med beskikkelse til at udføre eneretsopgaver.
ENERGI-, FORSYNINGS-
OG KLIMAMINISTERIET
Side 3
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt