ERU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 303: Spm. om hvorvidt det tidligere er sket, at en anmodning om aktindsigt fra en journalist afvises på baggrund af, at denne har forholdt sig kritisk til et beslægtet emne, jf. den verserende sag om Dagbladet Informations journalist Lasse Skou Andersens og hans dækning af eksport af overvågningsteknologi, til justitsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
ERU Alm.del
Offentligt

Lovafdelingen

Folketinget

Lovsekretariatet

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

21. september 2016

Forvaltningsretskontoret

Stine Maria Tolstrup Chri-

stensen

2016-0033-0846

2073135

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. S 1423, som medlem af Folke-

tinget Rune Lund (EL) har stillet til justitsministeren den 14. september

2016.

Søren Pind

Carsten Madsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

ERU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 303: Spm. om hvorvidt det tidligere er sket, at en anmodning om aktindsigt fra en journalist afvises på baggrund af, at denne har forholdt sig kritisk til et beslægtet emne, jf. den verserende sag om Dagbladet Informations journalist Lasse Skou Andersens og hans dækning af eksport af overvågningsteknologi, til justitsministeren

Spørgsmål nr. S 1423 fra medlem af Folketinget Rune Lund (EL):

”Hvad mener ministeren om, at afslag på aktindsigt begrundes

med, at en journalist skriver kritiske artikler?”

Svar:

I begrundelsen for spørgsmålet har spørgeren anført, at erhvervs- og

vækstministeren har givet afslag på aktindsigt til journalist Lasse Skou An-

dersen, hvor der i afslaget indgår formuleringer om, at journalisten skriver

kritiske artikler.

Indledningsvis bemærkes, at sager om aktindsigt afgøres af ressortmyndig-

heden, bl.a. når der er tale om afgørelsessager. I andre sager træffes afgø-

relse af den myndighed, der har dokumentet i sin besiddelse, jf. offentlig-

hedslovens § 36, stk. 1.

Justitsministeriet kan ikke behandle klager over afgørelser om aktindsigt

uden for Justitsministeriets område. Justitsministeriet har i øvrigt ikke nær-

mere kendskab til sagen, der henvises til i spørgsmålet.

Justitsministeriet finder derfor ikke at burde tage stilling til den konkrete

sag, som der henvises til i spørgsmålet.

Mere generelt kan Justitsministeriet imidlertid oplyse, at efter offentlig-

hedslovens § 7, stk. 1, tilkommer retten til aktindsigt ”enhver”. Der stilles

som udgangspunkt ikke nærmere krav til begrundelsen for at søge om ak-

tindsigt eller om en særlig interesse heri.

Der kan i den forbindelse bl.a. henvises til Mohammad Ahsan, Offentlig-

hedsloven med kommentarer (2014), side 168 f, hvor der er anført følgen-

de:

”Der gælder som udgangspunkt hverken et legitimationskrav (at

den aktindsigtssøgende oplyser sin nærmere identitet) … eller et

begrundelseskrav (at den aktindsigtssøgende giver en nærmere

begrundelse for aktindsigtsanmodningen).

…

Det kan af ordlyden af § 7, stk. 1, udledes, at det ikke kan kræ-

ves, at den, der anmoder om aktindsigt, giver en nærmere be-

grundelse for anmodningen, eller at den pågældende på anden

måde påviser en særlig interesse i sagen eller har en særlig fag-

lig indsigt i sagen eller oplysningerne. Dette skal ses i sammen-

hæng med de formål, som en offentlighedsordning understøtter,

herunder informations- og ytringsfriheden, jf. § 1, stk. 1. En

myndighed vil dog efter omstændighederne kunne anmode den

aktindsigtssøgende om at redegøre for den pågældendes interes-

se i at søge aktindsigt, idet der ved meroffentlighedsvurderingen

kan (og skal) lægges vægt på hensynet til de interesser, der lig-

ger bag aktindsigtsanmodningen.”

Offentlighedsloven giver som udgangspunkt heller ikke grundlag for at

lægge vægt på den anvendelse af oplysningerne, som den aktindsigtssø-

gende måtte påtænke, herunder på (risikoen for), at den, der søger om ak-

tindsigt, vil skrive kritiske artikler eksempelvis om myndighedens håndte-

ring af en given sag.

Det bemærkes samtidig, at der efter flere af offentlighedslovens bestem-

melser om undtagelse af oplysninger fra aktindsigt kan lægges vægt på

skadevirkningen af at meddele aktindsigt i oplysningerne. Det gælder efter

offentlighedslovens § 30, nr. 2, hvorefter retten til aktindsigt ikke omfatter

oplysninger om bl.a. drifts- eller forretningsforhold, for så vidt det er af

væsentlig økonomisk betydning for den person eller virksomhed, oplysnin-

gerne angår, at anmodningen ikke imødekommes. Det gælder endvidere

bl.a. efter offentlighedslovens § 32, nr. 2, hvorefter retten til aktindsigt kan

begrænses, i det omfang det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige

hensyn til rigets udenrigspolitiske interesser mv., herunder forholdet til an-

dre lande eller internationale organisationer mv.

En anmodning om aktindsigt kan i øvrigt afslås, hvis anmodningen må

antages at skulle tjene et retsstridigt formål eller lignende, jf. offentlig-

hedslovens § 9, stk. 2, nr. 2.