Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
14. oktober 2016
ERHVERVS- OG
Besvarelse af spørgsmål 302 alm. del stillet af udvalget den 20. sep-
tember 2016 efter ønske fra René Gade (ALT).
Spørgsmål:
Vil ministeren vurdere, om det er muligt at forlange omvendt bevisbyrde
for menneskerettighedskrænkende brug af produkter med dobbelt anven-
delse ved eksport fra Danmark til andre lande?
Svar:
Jeg forstår spørgsmålet sådan, at der spørges ind til, om det er muligt at
kræve en garanti for, at dual-use produktet ikke vil blive misbrugt til
menneskerettighedskrænkelser, som forudsætning for at der kan gives en
eksporttilladelse.
Det grundlæggende spørgsmål der skal tages stilling til i vurderingen af
eksportansøgninger er, hvorvidt der vurderes at være en risiko for, at slut-
brugeren vil misbruge produkterne, fx til krænkelse af menneskerettighe-
derne. Det er altså et spørgsmål om tillid til slutbrugeren. Eventuel indfø-
relse af en omvendt bevisbyrde vil ikke løse denne udfordring.
Det er Erhvervsstyrelsen, der er ansvarlig for behandlingen af de konkrete
eksportkontrolsager vedrørende dual-use produkter. Reglerne om ek-
sportkontrol med dual-use produkter er fastsat i en EU-forordning (”dual-
use forordningen” 428/2009 med senere ændringer). Forordningen fast-
lægger, hvilke dual-use produkter, der er underlagt eksportkontrol, jf. den
såkaldte kontrolliste. Kontrollisten omfatter fysiske produkter såvel som
software og teknologi.
Erhvervsstyrelsen oplyser, at da der netop er tale om produkter, der både
kan anvendes civilt og militært, vil det i sagens natur ikke fuldstændigt
kunne garanteres, at et dual-use produkt ikke efterfølgende bliver mis-
brugt til andet formål i destinationslandet, end det der er erklæret i ansøg-
ningen.
Erhvervsstyrelsen foretager derfor en grundig og solid sagsbehandling af
hver enkelt ansøgning om eksporttilladelse. Styrelsen samarbejder med
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.evm.dk