Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
ERU Alm.del
Offentligt
1735292_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
21. marts 2017
Besvarelse af spørgsmål 300 alm. del stillet af udvalget den 20. septem-
ber 2016 efter ønske fra René Gade (ALT).
Spørgsmål:
Vil ministeren oplyse destinationslandene i de 10 sager om tilladelse til ek-
sport af teknologi til overvågning mv., hvor Erhvervsstyrelsen i forbindelse
med aktindsigt til Dagbladet Information har overstreget destinationslandet,
og vil ministeren redegøre for den saglige begrundelse, der er lagt for, hvor-
for Erhvervsstyrelsen har valgt ikke at oplyse Dagbladet Information om de-
stinationslandene for disse 10 specifikke sager, mens Erhvervsstyrelsen har
oplyst det i 4 andre sager, jf. artiklen ”Danmark er storeksportør af internet-
overvågning” i Information.dk den 27. august 2016?
Svar:
Jeg har indhentet bidrag fra Erhvervsstyrelsen, da den konkrete sagsbehand-
ling på eksportkontrolområdet hører under styrelsen. Styrelsen har oplyst
følgende, som jeg kan henholde mig til:
”Det bemærkes indledningsvist, at enhver behandling af aktindsigtsanmod-
ninger er genstand for en selvstændig vurdering.
I den konkrete sag gav Erhvervsstyrelsen aktindsigt til Dagbladet Informa-
tion i en række sager vedrørende eksporttilladelse til såkaldt cyberovervåg-
ningsteknologi og udleverede i den forbindelse oplysninger om destinations-
landet i fire sager og undtog oplysninger om destinationslandene i ti andre
sager.
Begrundelsen for at undtage oplysninger om destinationslande er offentlig-
hedslovens § 30, nr. 2, om oplysninger om forretningsforhold, idet Erhvervs-
styrelsen – bl.a. på baggrund af en høring af de berørte virksomheder – vur-
derede, at en offentliggørelse af destinationslande i disse sager ville kunne
indebære en risiko for et væsentligt økonomisk tab for den pågældende virk-
somhed.
Det indgik i Erhvervsstyrelsens vurdering, at én af de hørte virksomheder
fandt, at oplysninger om destinationslande var at betragte som forretnings-
hemmeligheder, idet konkurrenter ville få mulighed for at tilrettelægge en
målrettet markedsføring direkte mod virksomhedens kunder, hvis oplysnin-
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
35 29 10 01
CVR-nr. 10 09 24 85
[email protected]
www.em.dk
ERU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 300: Spm. om ministeren vil oplyse destinationslandene i de 10 sager om tilladelse til eksport af teknologi til overvågning mv., hvor Erhvervsstyrelsen i forbindelse med aktindsigt til Dagbladet Information har overstreget destinationslandet, til erhvervs- og vækstministeren
2/2
gerne blev videregivet, samt at Erhvervsstyrelsens egne undersøgelser be-
kræftede, at oplysninger om denne virksomheds handel med de pågældende
lande ikke var offentligt tilgængelig.
Det bemærkes i forlængelse heraf, at Erhvervsstyrelsen i forbindelse med
behandlingen af aktindsigtsanmodninger tilsigter at undgå, at der kan udle-
des følsomme oplysninger om forretningsforhold fx ved at sammenstille op-
lysninger, som tidligere er blevet udleveret i forbindelse med aktindsigt. Det
kan dog oplyses, at det af oplysninger udleveret i forbindelse med aktindsigt
til en udenlandsk NGO kan udledes, at Saudi-Arabien er ét af de destinati-
onslande, som er undtaget i forbindelse med den ovenfor nævnte aktindsigts-
afgørelse til Information.”
På ovennævnte baggrund finder jeg ikke, at yderligere oplysninger om de-
stinationslandene i de pågældende sager bør offentliggøres.
Jeg vil naturligvis – såfremt udvalget måtte udvise interesse herfor – under-
søge, hvorledes det vil være muligt for udvalgets medlemmer at få forevist
uddrag af eksporttilladelserne i de omtalte sager, herunder oplysninger om
destinationslandene.
Jeg kan i øvrigt oplyse, at Dagbladet Information har påklaget Erhvervssty-
relsens afgørelse til Folketingets Ombudsmand, som nu undersøger sagen.
Afslutningsvis skal jeg beklage den sene besvarelse
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen