ERU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 30: Spm. om ministeren vil sende sit talepapir fra samrådet den 19/11-15 om danske prioriteter på ministerens område i relation til EU-arbejdet, jf. ERU alm. del

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
ERU Alm.del
Offentligt

Talepunkt til samråd i Erhvervs-, Vækst-

og Eksportudvalget d. 19. november 2015

13. november 2015

Samrådsspørgsmålet lyder:

”I et kommende samråd bedes ministeren orientere om danske prioriterin-

ger på ministerens område i relation til EU-arbejdet, samt om de for ud-

valget relevante sager i forhold til kommissionens nye arbejdsprogram og

det aktuelle EU-formandskabs prioriteter.”

Indledning:

Tak for muligheden for at komme her i dag og orientere udvalget om

relevante EU-sager på udvalgets og mit område.

EU har i de seneste efterhånden mange år arbejdet med at vedtage ny

finansiel regulering på baggrund af erfaringerne fra den økonomiske og

finansielle krise. Det arbejde er nået meget langt, men vi vil løbende have

vigtige opgaver på dette område. Målet er fortsat at fremme finansiel sta-

bilitet, vækst og beskæftigelse.

Det er nu en central prioritering, at vi fuldt ud får gennemført den vedtag-

ne regulering i form af skærpede kapitalkrav til bankerne m.v., og at vi sik-

rer, at de nye regler fungerer som tilsigtet.

Det er også en central prioritering at sikre, at den finansielle regulering

understøtter vækstdagsorden. Det gælder fx initiativet om den såkaldte

kapitalmarkedsunion, som jo dybest set handler om mere effektive kapi-

talmarkeder til gavn for borgere og virksomheder, herunder små og mel-

lemstore virksomheder, der skaber arbejdspladser. Regeringen støtter

ERU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 30: Spm. om ministeren vil sende sit talepapir fra samrådet den 19/11-15 om danske prioriteter på ministerens område i relation til EU-arbejdet, jf. ERU alm. del - samrådsspm. B, til finansministeren

Side 2 af 7

generelt denne dagsorden – både de gennemførte stramninger af kravene

til bankerne, men også det vigtige fokus på vækst og beskæftigelse.

Jeg vil orientere udvalget om flere relevante enkeltsager i relation til

bankunionen og kapitalmarkedsunionen. Det er begge temaer, som har

været drøftet på ECOFIN på de seneste møder og som fortsat vil være

højt på dagsordenen i EU.

Det styrkede banksamarbejde (”bankunionen”)

Vi har nu fået etableret en europæisk bankunion med et fælles tilsyn og

en fælles afviklingsmyndighed samt en tilknyttet fælles afviklingsfond fi-

nansieret af den finansielle sektor.

Det fælles tilsyn er etableret i regi af Den Europæiske Centralbank (ECB)

og er ét år gammelt. Den fælles afviklingsmyndighed er ved at forberede

sit arbejde, men aktiveres først for alvor fra 1. januar 2016, ligesom afvik-

lingsfonden.

Lige nu deltager kun eurolande i bankunionen, men ikke-eurolande kan

deltage, hvis de vil. Det gælder selvfølgelig også Danmark. Vi har endnu

ikke taget stilling, men arbejder på at holde alle muligheder åbne.

Alle EU-landene er i gang med at gennemføre centrale EU28-direktiver

som også udgør grundlaget for bankunionen. Det drejer sig blandt andet

om direktivet om krisehåndtering af nødlidende banker (”BRRD”: Banking

Recovery and Resolution Directive).

BRRD indfører princippet om, at det er aktionærer og usikrede kreditorer,

som bærer tabene, når et kreditinstitut går ned (”bail-in). Det svarer til den

Side 3 af 7

danske model i bankpakkerne. Og det kommer altså til at gælde i alle EU-

lande, både i og uden for bankunionen.

EU-landene er også i gang med at gennemføre indskydergarantidirektivet

(”DGS”: Deposit Guarantee Scheme), der sætter fælles rammer for de

nationale indskydergarantiordninger.

Landene i bankunionen er også i gang med at ratificere en mellemstatslig

aftale om den fælles afviklingsfond (IGA).

På de seneste ECOFIN-møder har Kommissionen været efter de lande,

som mangler at gennemføre disse direktiver og aftaler. Danmark har gen-

nemført både bail-in-direktivet (BRRD) og indskydergarantidirektivet. Vi

har ikke ratificeret aftalen om afviklingsfonden - det er kun nødvendigt,

hvis vi går med i bankunionen.

Brofinansiering inden for bankunionen

EU-landene drøfter også aktuelt såkaldt offentlig ”brofinansiering”, dvs.

offentlige lån til den fælles sektorfinansierede afviklingsfond. Hovedreglen

i bankunionen og i hele EU er som nævnt bail-in.

Trin 1 er således, at kreditinstituttets ejere står først til at bære tab, når en

bank er ved at gå ned.

Trin 2 er, at man kan trække på den fælles sektorfinansierede fond, når

bail-in i særlige tilfælde ikke er nok til at håndtere kreditinstitutter, der er

ved at gå ned. Fonden opbygges i takt med, at institutterne indbetaler de-

res bidrag til fonden i perioden fra 2016 til 2024. Fonden består af adskilte

nationale afdelinger, som er betalt af bankerne i de enkelte lande, og som

gradvist fusioneres. Fonden skal nå op på ca. 55 mia. euro i 2024, men

starter altså på nul i 2016.

Side 4 af 7

Trin 3 skal så være muligheden for offentligt finansierede lån i ekstraordi-

nære tilfælde, hvor bail-in og afviklingsfonden ikke er nok til at håndtere

en bankkrise.

Den offentlige brofinansiering fra de deltagende lande skal således sikre,

at der er tilstrækkelig finansiering, svarende til fondens målniveau på 55

mia. euro, fra starten i 2016.

Brofinansieringen skal fra start udgøres af individuelle ”kreditlinjer” (en

slags nationale ”kassekreditter”) fra de deltagende lande til deres respek-

tive nationale afdelinger i den fælles fond. Et lands kreditlinje kan kun

komme i brug, hvis et kreditinstitut i netop dette land bliver nødlidende, og

der ikke er nok midler i den fælles fond. Brofinansiering skal være midler-

tidig og skal altid tilbagebetales med renter af de berørte landes banker.

På lidt længere sigt – og senest fra 2024, når fonden er fuldt opbygget –

skal der i stedet for kreditlinjer etableres en fælles permanent offentlig

”bagstopper” (”backstop”) for fonden, dvs. en permanent løsning med fæl-

les offentlig finansiering. Brug af bagstopperen skal også være midlertidig

og tilbagebetales med renter af institutterne.

Der ser ud til at være mest støtte til at bruge eurolandenes fælles lånefaci-

litet (ESM) til bagstopperen, selv om forhandlingerne ikke er startet end-

nu. ESM er kun for eurolande. Skal man bruge ESM i bankunionen, bør

der derfor aftales en løsning, som sikrer ligebehandling af ikke-eurolande,

der vælger at deltage.

Nogle lande ønsker at fastholde den oprindelige tidsramme, hvor bag-

stopperen først indføres fra 2024. Andre lande ønsker at fremrykke bag-

stopperen. En fremrykning ventes i givet fald knyttet til nogle betingelser.

Side 5 af 7

Disse betingelser skal sikre, at man nedbringer og udligner risici for, at de

forskellige deltagende lande får behov for at trække på bagstopperen. Det

ventes at det kommende nederlandske formandskab vil tage hul på så-

danne drøftelser.

Danmark vil først skulle stille brofinansiering til rådighed for den fælles

afviklingsfond, hvis vi vælger at deltage i bankunionen. Og en dansk kre-

ditlinje vil i givet fald kun blive brugt, hvis det er et dansk institut, der skal

håndteres.

Regeringen støtter løsningen med individuelle kreditlinjer som brofinansie-

ring på kort sigt. Regeringen vil også kunne acceptere en eventuel frem-

rykning af diskussionen om den permanente bagstopper. Vi vil i alle tilfæl-

de i de videre diskussioner fortsat arbejde for ligebehandling mellem euro-

lande og de ikke-eurolande, der vil deltage i bankunionen.

Kommende forslag om en fælles indskydergaranti i bankunionen

Jeg vil også nævne, at Kommissionen snart vil stille forslag om en fælles

indskydergaranti for landene i bankunionen. En indskydergaranti er en

garanti, som forsikrer indskud i pengeinstitutter op til en vis størrelse (op

til indskydergarantigrænsen).

Vi kender endnu ikke det nærmere indhold af forslaget. Forhandlingerne

om forslaget vil formentlig blive svære. Flere lande lægger vægt på, at

allerede aftalte elementer i bankunionen først kommer helt på plads, og at

en fælles indskydergaranti forudsætter, at der sammenlignet med i dag

sker en meget større grad af ensartning i forhold til, hvor udsatte banker-

ne i landene er og hvor store risici der er for træk på en indskydergaranti.

Regeringen vil tage nærmere stilling til forslaget om en fælles indskyder-

garanti i bankunionen, når det bliver fremsat.

Side 6 af 7

Kapitalmarkedsunionen

Kommissionen offentliggjorde 30. september en handlingsplan for en så-

kaldt ”kapitalmarkedsunion” i EU. Det er en central prioritering for den nye

Kommission. Kapitalmarkedsunionen er et langsigtet projekt for alle

EU28-lande. Ambitionen er at skabe et mere velfungerende og sammen-

hængende kapitalmarked i EU. Det skal styrke væksten gennem mere

effektive kapitalmarkeder med bedre finansieringsvilkår for virksomheder,

bl.a. ved at fremme andre kilder til finansiering end banker, fx aktier og

obligationer.

Kommissionen har allerede fremsat forslag om en fælles EU-ramme for

såkaldte simple, transparente og standardiserede sekuritiseringer. En se-

kuritisering er fx når en bank udsteder værdipapirer med sikkerhed i en

stor mængde virksomhedsudlån, så risikoen spredes og flyttes fra banken

til køberen af værdipapiret. Det giver banken rum til nye udlån og virk-

somheder bedre mulighed for at få finansiering.

Kommissionen vil senere i år foreslå ændring af prospektdirektivet, dvs.

reglerne om den information som udsteder skal give investor ifm. udste-

delsen af værdipapirer. Det skal gøre det mindre byrdefyldt for små og

mellemstore virksomheder at udstede værdipapirer, uden at gå på kom-

promis med investorbeskyttelsen.

Kommissionen lægger også op til initiativer vedr. insolvenslovgivning for

at adressere barrierer for kapitalbevægelser. Der lægges også op til at

undersøge barrierer som følge af skattelovgivning, herunder fx dobbeltbe-

skatning.

Der er som led i handlingsplanen igangsat en høring om mulige fælles

EU-rammer for såkaldt ”dækkede obligationer” (fx danske realkreditobliga-

tioner). Eventuelle initiativer skal baseres på erfaringer fra velfungerende

Side 7 af 7

nationale markeder. Det er endnu helt åbent, hvad der vil skulle ligge i en

sådan fælles EU-ramme. Høringen har frist i starten af det nye år.

Kommissionen har endelig igangsat en høring om den samlede virkning af

den finansielle regulering vedtaget efter krisen. Formålet er at sikre konsi-

stens i EU’s regelsæt og sikre, at de finansielle regler bedst muligt under-

støtter finansiel stabilitet, vækst og beskæftigelse.

Regeringen støtter generelt arbejdet med kapitalmarkedsunionen, og vil

tage stilling til de konkrete tiltag i takt med at de bliver fremsat. Det er po-

sitivt, at eventuelle initiativer vedr. dækkede obligationer vil skulle baseres

på velfungerende nationale markeder.

Jeg vil således afslutte med at konkludere, at der fortsat er et stort og vig-

tigt arbejde i gang på det finansielle område. Jeg håber min gennemgang

har givet udvalget et godt overblik.