ERU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 293: Spm. om sammenligning og redegørelse for omkostningerne ved forskellige forrentningsmodeller af egenkapitalen, til skatteministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
ERU Alm.del
Offentligt

25. oktober 2016

J.nr. 16-1399882

Til Folketinget – Erhvervs,- Vækst og Eksportudvalget

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 293 af 12. september 2016 (alm. del).

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL).

Karsten Lauritzen

/ Lise Bo Nielsen

ERU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 293: Spm. om sammenligning og redegørelse for omkostningerne ved forskellige forrentningsmodeller af egenkapitalen, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes sammenligne forrentningen af egenkapitalen i den situation, hvor en

rentabel investering finansieres via egenkapitalen sammenlignet med at investeringen

lånefinansieres (hvor der er en rente ud over en skattefordel og lånet desuden skal betales

tilbage). Tilsvarende ønskes en sammenligning, hvor en rentabel investering undlades og

midlerne i stedet placeres passivt eller en tilsvarende sum udbetales til aktionærerne. Ved

sammenligningen bedes ministeren redegøre for omkostningerne ved de forskellige mo-

deller.

Svar

Indledningsvis skal jeg beklage den sene besvarelse af spørgsmålet.

Skattesystemet tilskynder virksomhederne til at finansiere deres aktiviteter med gæld frem

for egenkapital. Det skyldes, at der som udgangspunkt er fradragsret i selskabers skatte-

pligtige indkomst for renteudgifter, mens det ikke er muligt at fratrække omkostningerne

ved egenkapitalfinansiering i form af den indkomst, egenkapitalen alternativt kunne have

genereret (normalforrentningen).

Forskellen i forrentning af egenkapitalen samt skattebetalingen ved henholdsvis gælds- og

egenkapitalfinansiering kan anskueliggøres ved at sammenligne en investering på 100 kr.,

som antages at give et afkast før skat på 5 kr. (5 pct.). Finansieres investeringen næsten

udelukkende med gæld, vil såvel overskuddet efter renteudgifter som selskabsskattebeta-

lingen være beskeden, da renteudgiften kan fratrækkes,

jf. tabel 1.

Det skal dog bemærkes,

at långiveren typisk vil være skattepligtig af renteindtægten på 4,455 kr.

Egenkapitalens forrentning i procent vil alt andet lige være større, desto større finansiel

gearing (defineret som lån/egenkapital) selskabet vælger, så længe afkastet er større end

renten på gælden. Det må imidlertid forventes, at låneomkostningerne påvirkes af gearin-

gen, idet større gearing (mindre soliditet) øger tabsrisikoen for både aktionæren og långi-

veren. Eksemplet kan således alene tjene til illustration af virkningerne af et fradrag for

forrentning af egenkapitalen.

Indførelse af et fradrag for normalforrentningen af egenkapitalen (det såkaldte ACE-

fradrag) vil mindske skattesystemets diskrimination mod egenkapitalfinansiering. ACE-

fradraget reducerer skattebetalingen og øger forrentningen af egenkapitalen efter skat, når

virksomhederne anvender en høj grad af egenkapitalfinansiering. I eksemplet for den rene

egenkapitalinvestering stiger afkastet på egenkapitalen således med ca. 17 pct., mens afka-

stet for den næsten fuldt gældsfinansierede investering stiger med knap 2 pct. som følge

af indførelsen af ACE,

jf. nederste del af tabel 1.

Side 2 af 3

ERU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 293: Spm. om sammenligning og redegørelse for omkostningerne ved forskellige forrentningsmodeller af egenkapitalen, til skatteministeren

Tabel 1. Forrentning af egenkapitalen og selskabsskattebetaling ved hhv. egenkapitalfinansiering og

gældsfinansiering af investering på 100 kr. med et afkast før skat på 5 pct.

Egenkapitalfinansieret

investering

Gælds-

finansiering

Finansiering

Rente på gæld (4,5 pct.)

Afkast af egenkapital før skat

Forrentning af egenkapital før skat,

pct.

Gældende regler:

Grundlag for selskabsskat

Selskabsskat (22 pct.)

Overskud efter selskabsskat

Forrentning af egenkapital efter skat

Med ACE-fradrag:

Normalafkastfradrag (3 pct.)

Grundlag for selskabsskat

Selskabsskat (22 pct.)

Overskud efter selskabsskat

Forrentning af egenkapital efter skat

Ændring i forrentning af egenkapitalen

som følge af ACE

3,00

2,00

0,44

4,56

4,6 pct.

16,9 pct.

0,030

0,515

0,113

0,432

43,2 pct.

1,6 pct.

5,00

1,10

3,90

3,9 pct.

0,545

0,120

0,425

42,5 pct.

5,00

5 pct.

Egenkapital-

finansiering

100

Gældsfinansieret

investering

Egenkapi-

Gælds-

tal-

finansiering

4,455

0,545

54,5 pct.

Anm. I eksemplet tilbagebetales både gæld og egenkapital til investorerne efter en periode. Valg af afkastprocent og rente-

sats er alene et eksempel.

*Der skal være en vis egenkapital for at forrentningen af egenkapitalen kan beregnes. Her er valgt 1 kr.

Hvis et selskab foretager en passiv investering i porteføljeaktier eller i obligationer el.lign.,

vil selskabet som udgangspunkt være skattepligtigt af afkastet af den passive investering. I

et selskabsskattesystem med fradrag for normalforrentningen af ny egenkapital, vil grund-

laget for ACE-fradraget som udgangspunkt være upåvirket, da der er tale om omplacering

af egenkapitalen fra et skattepligtigt aktiv til et andet.

I et selskabsskattesystem med fradrag for normalforrentningen af ny egenkapital vil delvi-

se udbetalinger af egenkapitalen i form af udbyttebetalinger til aktionærerne endvidere

reducere selskabets grundlag for ACE-fradrag.

Det er ikke muligt at svare på, hvilke omkostninger selskaberne har ved de forskellige

skitserede dispositioner vedr. anvendelse af egenkapitalen. Det kan dog bemærkes, at der

er en alternativomkostning ved at binde egenkapital i form af det afkast, der – korrigeret

for risiko – ville kunne opnås ved alternative anvendelser.

Side 3 af 3