Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
ERU Alm.del
Offentligt
1669142_0001.png
28. september 2016
J.nr. 16-1399416
Til Folketinget – Erhvervs-, Vækst og Eksportudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 290 af 9. september 2016 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL).
Karsten Lauritzen
/ Lise Bo Nielsen
ERU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 290: Spm. om regneeksemplet i boks 4 i Et stærkere Danmark – Vækst 2016, til skatteministeren
1669142_0002.png
Spørgsmål
Det fremgår af regneeksemplet i boks 4 i ”Et stærkere Danmark – Vækst 2016”, at ACE-
fradraget er beregnet på baggrund af den del af egenkapitalen, der investeres. Kan mini-
steren oplyse, hvorvidt det er den investerede del af egenkapitalen eller selve opbyggelsen
af egenkapitalen, der kan fradrages?
Svar
Erhvervsbeskatningsudvalget har til opgave at udforme en konkret model til udmøntning
af initiativet, herunder at konkretisere udformningen af ACE-grundlaget og afklare pro-
blemstillinger i relation til EU-retten.
Det er hensigten, at ACE-fradraget alene skal gives for ny egenkapital, dvs. egenkapital
der er opbygget efter indførelsen af en ACE-model.
Den skattemæssige egenkapital i et selskab kan groft sagt beregnes som den skattemæssi-
ge værdi af selskabets aktiver – altså aktivernes værdi efter skattemæssige af- og nedskriv-
ninger – fratrukket alle skattemæssige forpligtelser (dvs. hensættelser og gæld).
Det er regeringens udgangspunkt, at ACE-fradraget skal søges afgrænset til ny egenkapital
placeret i aktiver, hvor et evt. overskud af egenkapitalen er skattepligtigt. Det vil være
tilfældet, uanset om selskabet har egenkapitalen placeret i fysiske aktiver (fx bygninger og
maskiner mv.) eller i finansielle aktiver med et skattepligtigt afkast, herunder også bank-
indskud.
Side 2 af 2