Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
ERU Alm.del
Offentligt
1673469_0001.png
Folketingets Erhvervs- Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
7. oktober 2016
Besvarelse af spørgsmål 288 alm. del stillet af udvalget den 8. sep-
tember 2016.
Spørgsmål:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 8. september 2016 fra
CPH Containers vedrørende vilkår for flytbare studieboliger i planlov-
saftalen, jf. ERU alm. del - bilag 371.
Svar:
CPH Containers henviser i henvendelsen af 8. september 2016 til, at
manglen på studieboliger i de danske universitetsbyer er et tilbageven-
dende og presserende samfundsproblem, og ønsker derfor mulighed for
midlertidig anvendelse af ubenyttede perspektivarealer i 10 år. CPH Con-
tainers henviser desuden til, at det i Sverige er muligt at opføre midlerti-
dige studieboliger i 10 år.
Perspektivarealer, som CPH Containers henviser til, er arealer, hvor en
kommune ønsker at gøre opmærksom på, at kommunen har overvejelser
om byvækst på sigt - dvs. ud over de arealer, som indgår i kommunepla-
nens planperiode på 12 år.
I flere kommuner udgør perspektivarealerne gamle havne- og industriom-
råder, som allerede er kommune- og lokalplanlagt. I København gælder
det fx Refshaleøen. Uden for København vil perspektivarealer ofte være
landzonearealer, der endnu ikke er kommune- og lokalplanlagt, og hvor
den nye mulighed, der følger af lovforslaget, for dispensation fra en lo-
kalplan derfor ikke kan anvendes.
Ifølge Erhvervsstyrelsens oplysninger er det korrekt, at der i den svenske
plan- og byggelovgivning er mulighed for at give tidsbegrænsede bygge-
tilladelser på op til 10 år med mulighed for forlængelse i 5 år. Der er en
række betingelser for, hvornår muligheden kan anvendes.
Jeg er positivt stillet over for at skabe bedre muligheder for midlertidige
studieboliger.
Der er nu et udkast til lovforslag om modernisering af planloven i offent-
lig høring i forlængelse af aftalen mellem regeringen, Socialdemokrater-
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
35 29 10 01
10 09 24 85
[email protected]
www.evm.dk
ERU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 288: Spm. om kommentar til henvendelsen af 8/9-16 fra CPH Containers vedrørende vilkår for flytbare studieboliger i planlovsaftalen, til erhvervs- og vækstministeren
2/2
ne, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om Danmark i bed-
re balance - Bedre rammer for kommuner, borgere og virksomheder i
hele landet fra juni 2016. I lovforslaget foreslås det at give kommunerne
mulighed for at dispensere fra den gældende lokalplan til opførelse af
midlertidige studieboliger i 3 år ad gangen.
Jeg har noteret mig, at der er et ønske om, at der bliver mulighed for flyt-
bare studieboliger på ubenyttede arealer i 10 år. Efter høringen vil jeg
sammen med forligskredsen tage stilling til, hvordan det endelige lov-
forslag skal se ud.
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen