INSPIRATIONSPUNKTER
[Kun det talte ord gælder]
Talepapir – ERU alm. del – samrådsspørgsmål AG vedrø-
rende danske prioriteter på ministerens område i relation
til EU-arbejdet, samt om de for udvalget relevante sager i
forhold det slovakiske EU-formandskab stillet på udvalgets
vegne af formand Morten Bødskov (S).
Tak for invitationen til at komme her i udvalget i dag.
Udvalget har bedt mig orientere om danske prioriteter på
mit område i relation til EU-arbejdet, samt om de for
udvalget relevante sager i forhold til det aktuelle slova-
kiske EU-formandskab.
[Indledning]
Som det er udvalget bekendt, står vi midt i en udfor-
drende tid for det europæiske samarbejde. Den britiske
folkeafstemning har efterladt EU i en politisk og øko-
nomisk usikker situation. Samtidig fylder migrations- og
flygtningekrisen og terrortruslen også meget på den eu-
ropæiske dagsorden.
Det er vigtige spørgsmål, der skal prioriteres. Men hvis
vi skal bringe EU ud af krisen, er det vigtigt, at vi fortsat
fokuserer på, hvordan vi kan skabe vækst og arbejds-
pladser i Europa.