Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
30. juni 2016
ERHVERVS- OG
Besvarelse af spørgsmål 261 alm. del stillet af udvalget den 22. juni
2016 efter ønske fra Pelle Dragsted (EL).
Spørgsmål:
Hvad er ministerens kommentar til, at Nordea bruger sin ret til uden vide-
re dokumentation at hæve kundernes bidragssats som bebudet set i lyset
af beregningerne fra FinansWatch 16. juni 2016 om, at stigningerne er 27
gange højere end nødvendigt og set i lyset af, at Nordea Kredit sidste år
havde et overskud på 1,9 mia. kr. før skat.
Svar:
Jeg har ingen kommentarer til de konkrete bebudede forhøjelser af bi-
dragssatserne i Nordea Kredit. Et realkreditinstitut kan frit ændre bidrags-
satser inden for rammerne af lovgivningen, herunder reglerne om god
skik for finansielle virksomheder. Finanstilsynet fører tilsyn med om in-
stitutterne overholder disse regler.
Jeg finder det generelt meget vigtigt, at der er en tilstrækkelig konkurren-
ce på markedet for realkreditlån. Det sikrer vi bl.a. gennem gode rammer
for gennemsigtighed og mobilitet på realkreditmarkedet.
Derfor har jeg som bekendt nedsat et Ekspertudvalg om gennemsigtighed
og mobilitet på realkreditmarkedet. Udvalget afrapporterer den 1. sep-
tember, og herefter vil jeg tage stilling til nødvendige justeringer af reg-
lerne.
Konkurrencerådet er derudover aktuelt i gang med at undersøge konkur-
rencen på realkreditmarkedet.
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.evm.dk
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen