-- AKT 2317734 -- BILAG 1 -- [ Cover - svar på ERU spm 214 ] --
COVER
Til: Ministeren
Frist [xx.xx.xxxx]
Fællessag
DEP sagsnr.: 2016 - 5281
Ref. LISEW
Styrelses J. Nr.:
NST-701-00113
Styrelseschef
Lisbet Ølgaard 11-05-2016
Direktion i styrelsen
Hans C. Karsten 11-05-2016
Besvarelse af ERU alm. del spm. nr. 214 om naboklager over grusgrave
Indstilling
./.
Til ministerens godkendelse vedlægges udkast til svar på Folketingets Erhvervs-, Vækst- og
Eksportudvalg (ERU) alm. del spm. nr. 214 om naboklager over grusgrave. Spørgsmålet er stillet den
21. april 2016 efter ønske fra ikke-medlem af udvalget Mette Hermind Dencker (DF).
Sagen kort inkl. politisk landskab
Sagen vedrører udlægning af et graveområde i Region Midtjyllands forslag til råstofplan. Naboerne er
utilfredse med udlægningen og mener ikke, at deres indsigelser er refereret korrekt i det materiale,
som er forelagt politikerne. Mette Hermind Dencker beder ministeren om at kommentere på en artikel
fra Aarhus Stiftstidende den 20. februar 2016. Artiklen kommenteres ikke direkte i svaret, da nabo-
klagerne - uanset hvordan de refereres - ikke udgør en statslig interesse. Naturstyrelsen kan alene gøre
indsigelser, når det berører statslige interesser.
Regionernes råstofplaner lægger rammerne for råstofindvindingen på land. Regionsrådet gennemgår
råstofplanen hvert fjerde år for at vurdere, om der er behov for justeringer eller revision. Region
Midtjyllands forslag til råstofplan 2016 har netop været i offentlig høring, herunder hos
Naturstyrelsen. Naturstyrelsen kan, på vegne af miljø- og fødevareministeren, gøre indsigelse på
statens vegne til varetagelse af statslige interesser. Statslige interesser kan eksempelvis være bevarelse
af værdifuld kulturhistorie eller grundvands- og naturbeskyttelse. Der er ikke gjort indsigelse mod
Region Midtjyllands forslag til råstofplan 2016, da der ikke foreligger statslige interesser.
Kompetencen til at gøre indsigelser er delegeret til Naturstyrelsen. Derfor bliver indsigelser
almindeligvis gjort af styrelsen uden at involvere ministeren. Naturstyrelsen varetager den
efterfølgende dialog med regionen, der er nødvendig for, at råstofplanen kan godkendes.
Strategi og proces
I svaret henvises til Naturstyrelsens kommentarer. Heraf fremgår det, at området hører under
regionerne, og at Naturstyrelsen ikke har gjort indsigelse, da der ikke er statslige interesser
Økonomi og finansiering
Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.
Pressestrategi
Sagen har ikke pressemæssig relevans.