ERU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om ministeren vil oversende et notat, der uddyber fakta og proces omkring de sager, hvor der ifølge Finanstilsynets rapport om forsikringsselskabers efterforskning af personskader 2015 har været anvendt GPS-sporing af skadelidte i forsikringssager, til erhvervs- og vækstministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
ERU Alm.del
Offentligt

NOTAT

6. juni 2016

16/04398-3

Notat om Finanstilsynets proces og oplysninger vedrørende konkrete

sager om GPS-sporing

Erhvervs- og Vækstministeriets departement har rette henvendelse til Fi-

nanstilsynet, der har oplyst følgende:

”Som led i Finanstilsynet undersøgelse af forsikringsselskabers efter-

forskning ved personskadesager anmodede tilsynet bl.a. selskaberne om

at oplyse, om de havde anvendt GPS-sporingsudstyr som led i deres efter-

forskning af personskadessager.

Syv selskaber oplyste, at de ikke havde anvendt GPS-sporing som led i

deres efterforskning. Et enkelt selskab oplyste, at GPS-sporing havde væ-

ret anvendt i to sager, den seneste i 2013, mens et andet selskab oplyste,

at GPS-sporing havde været anvendt i en enkelt sag i 2012.

I forlængelse af disse oplysninger anmodede Finanstilsynet de to selska-

ber om at redegøre for følgende:

1) Hvilken type GPS-sporing der blev anvendt?

2) Hvorledes sporingen foregik, og hvilke oplysninger selskabet havde

søgt at indhente ved GPS-sporingen?

3) Om der blev indhentet samtykke fra skadelidte, samt på hvilken måde

og på hvilket tidspunkt skadelidte blev orienteret om GPS-sporingen?

Selskab 1 oplyste følgende:

”I perioden 2009 frem til d.d. (vi har ikke anvendt GPS sporing siden ok-

tober 2013, idet vi henviser til vores tidligere svar på Finanstilsynets

spørgsmål 5) blev der anvendt GPS sporing i to personskadesager.

UT 10 trackeren

blev i begge tilfælde påsat skadelidtes bil, der befandt

sig på et offentligt tilgængeligt sted. Det var herved muligt at konstatere,

hvor skadelidte befandt sig, således at observationen kunne gennemføres.

Finanstilsynet oplyser: En UT 10 tracker er en GPS-sporingsenhed.”.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om ministeren vil oversende et notat, der uddyber fakta og proces omkring de sager, hvor der ifølge Finanstilsynets rapport om forsikringsselskabers efterforskning af personskader 2015 har været anvendt GPS-sporing af skadelidte i forsikringssager, til erhvervs- og vækstministeren

2/3

Det var i disse 2 sager forsøgt at foretage en observation af skadelidte,

men det var ikke muligt at foretage denne, når medarbejdere ansat i [sel-

skabets navn] skal overholde færdselsloven. Endvidere var der i begge

sager konstateret, at skadelidte var en meget aktiv bilist, hvorfor en nor-

mal observation ikke var mulig. I sagen fra 2013 skulle det bl.a. doku-

menteres, at skadelidte kunne køre bil og arbejde i et længere tidsrum end

angivet af skadelidte. Ved brug af GPS-sporingen var det muligt at kon-

statere, at skadelidte bl.a. kunne køre fra Vestjylland til København (hur-

tigere end vi lovligt kunne observere). Tilsvarende forhold var gældende i

2009 sagen.

Formålet med GPS-sporingen var lovligt at kunne observere skadelidte,

hvor denne måtte befinde sig.

I begge sager er der blevet anvendt eksterne advokat, og erstatningen blev

efterfølgende nedsat betragteligt. Skadelidte blev efter sagens afslutning

orienteret af den eksterne advokat om, at [selskabets navn] havde foreta-

get observation. Der blev ikke forinden indhentet samtykke vedr. brug af

GPS-sporingen, da formålet herved ville forspildes.”

Selskab 2 oplyste følgende:

”Ved GPS pejlingen/overvågningen blev anvendt en UT-10 satellitspo-

ringsenhed tilrettet med magneter, således enheden kunne monteres skjult

under køretøjet og dermed overvåge bilens placering på et kort på en

computer.

Sporingen/pejlingen foregik ved, at den på skadelidtes køretøj påmonte-

rede GPS-enhed blev anvendt som en støtte til den traditionelle visuelle

kørende observation, der foregik fra biler ført af [Selskabets navn]s med-

arbejdere. GPS-enheden blev påmonteret under skadelidtes køretøj, mens

denne holdt parkeret på et frit offentligt sted. I den aktuelle sag mistede

medarbejderne på et tidspunkt kortvarigt den visuelle kontakt til skadelid-

te og dennes køretøj, som nogle få minutter senere blev lokaliseret vha.

satellitsignalerne på GPS-enheden ved en adresse, hvor skadelidte foretog

rengøringsarbejde, hvilket han ifølge sagens lægelige og kommunale ak-

ter ikke var i stand til. Det var således anvendelsen af GPS-enheden, der i

dette tilfælde førte til opklaringen af sagen.

Der blev ikke forud for monteringen og anvendelsen af GPS-enheden

indhentet et samtykke fra skadelidte, idet en sådan anmodning ville være

uhensigtsmæssig i forhold til den efterforskning/undersøgelse, der blev

iværksat af [selskabets navn], og som mistænkte skadelidte for forsik-

ringssvindel. Det vil med andre ord umuliggøre observation mod skade-

3/3

lidte, hvis vi forud for observationerne skal anmode om skadelidtes sam-

tykke, der således vil være klar over, at han/hun bliver observeret.

Skadelidte blev efter endt observation skriftligt orienteret om de foretagne

observationer. Pågældende blev ikke specifikt orienteret om selskabets

brug af GPS- overvågning, idet GPS-overvågning sidestilles med almin-

delig observation.

Sporingen er foretaget i overensstemmelse med F&P’s kodeks.”

Finanstilsynet vurderede at de tre konkrete sager, hvor der havde anvendt

GPS-sporing, var udtryk for en generel misforståelse i branchen om lov-

ligheden af denne praksis. Dette skyldtes bl.a., at branchens daværende

kodeks for efterforskning nævnte GPS-sporing som en mulighed. I den

forbindelse skal det nævnes, at branchen efterfølgende har ændret kodeks

således, at det nu utvetydigt fremgår, at anvendelse af GPS-sporing af

kunder ikke er en metode, som forsikrings- og pensionsselskaberne skal

benytte.

Set i lyset af, at selskaberne ikke siden 2013 havde anvendt GPS-sporing i

deres efterforskningspraksis, fandt tilsynet det ikke hensigtsmæssigt at

give særskilte reaktioner på baggrund af de konkrete sager. Tilsynet valg-

te i stedet påtale denne praksis i forhold til hele branchen ved tilsynets

undersøgelsesrapport.

Tilsynet er ikke i forbindelse med tidligere klager eller andre sager stødt

på problemer om GPS-sporing af kunder, før undersøgelsen blev iværk-

sat.”