ERU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 249: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 2/6-16 om rapport om forsikringsselskabers efterforskning ved personskadesager 2015, til justitsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
ERU Alm.del
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Dato:

Dok.:

26. april 2016

1870225

UDKAST TIL TALE

til brug for besvarelse den 28. april 2016

af samrådsspørgsmål Y fra Folketingets Erhvervs-,

Vækst- og Eksportudvalget

Samrådsspørgsmål Y:

”I forlængelse af samråd i Erhvervs-, Vækst- og

Eksportudvalget den 4. februar 2016 bedes ministeren,

med

afsæt

Finanstilsynets

rapport

ved

danner

forsikringsselskabers

Finder

ministeren,

efterforskning

undersøgelsen

personskadesager 2015, redegøre for følgende: a)

tilstrækkeligt sikkert grundlag til at konkludere, at der

ikke er behov for yderligere regulering på området, og

hvis det er tilfældet bedes ministeren uddybe dette? b)

Mener ministeren, at det står tilstrækkelig klart for alle

forsikringsselskaber,

det

–

jf.

erhvervs-

ERU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 249: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 2/6-16 om rapport om forsikringsselskabers efterforskning ved personskadesager 2015, til justitsministeren

vækstministerens udtalelser under samrådet den 4.

februar – ikke er lovligt at foretage GPS-overvågning af

selskabernes kunder? c) Finder ministeren ikke, at det

betænkeligt

forhold

til

risikoen

for

privatlivskrænkelser, at det er op til det enkelte

forsikringsselskabs fortolkning af et kodeks, hvilke

efterforskningsskridt der kan foretages?

d) Er politiet

underlagt strengere krav end forsikringsselskaber, før

de kan iværksætte personovervågning, og hvis ja,

finder ministeren, at det er hensigtsmæssigt?”

[Det

er aftalt med Erhvervs- og Vækstministeriet, at

justitsministeren afslutter med at besvare litra d, som

vedrører justitsministerens ressort.]

[Indledning –

efter

erhvervs- og vækstministerens

tale]

Jeg vil også gerne takke for spørgsmålet til erhvervs-

og vækstministeren og mig.

Delspørgsmål d)

handler om, hvorvidt politiet er

underlagt strengere krav end forsikringsselskaber i

forhold til at kunne iværksætte personovervågning.

Det spørgsmål hører under mit ansvarsområde. Og det

korte svar er ”nej” – politiet er ikke underlagt strengere

krav end forsikringsselskaber.

Tværtimod.

For det første

er forsikringsselskaber – som erhvervs-

og vækstministeren netop har redegjort for – underlagt

nogle rammer og regler, som særligt gælder for

forsikringsbranchen.

Og med Finanstilsynets rapport står det nu klart for alle

forsikringsselskaber, at det ikke er lovligt efter god

skik-reglerne

bruge

GPS-pejlingsudstyr

undersøgelser af mistænkelige forhold.

For det andet

giver også de lovgivningsmæssige

rammer en videre adgang for politiet til at gøre brug af

GPS-pejlingsudstyr i forbindelse med undersøgelse af

mistænkelige forhold.

[De lovgivningsmæssige rammer]

Jeg redegjorde under samrådet den 4. februar for de

lovgivningsmæssige rammer for brugen af GPS-

pejlingsudstyr. Derfor vil jeg i dag gøre det forholdsvis

kort.

Og altså igen understrege, at der for så vidt angår

forsikringsselskaber i og for sig er tale om en teoretisk

øvelse, da de efter reglerne ikke må bruge GPS-

pejlingsudstyr i undersøgelser af mistænkelige forhold.

Men hvis man skal gå ind i den teoretiske øvelse og

se på de lovgivningsmæssige rammer, er det sådan, at

både politiet og forsikringsselskaber skal

holde sig

inden for rammerne af gældende lovgivning.

Det gælder

straffelovens

regler om beskyttelse af

privatlivets fred og

persondatalovens

regler om

behandling af personoplysninger. Det var også de

regler, jeg redegjorde for under samrådet i februar.

[Persondataloven]

Hvis jeg kort igen i dag skal knytte nogle

bemærkninger til persondataloven, bliver det, at lovens

§ 5 indeholder nogle grundlæggende principper for

behandling af personoplysninger, som altid skal

iagttages.

Blandt

disse

grundlæggende

principper

saglighedskrav

og et

proportionalitetskrav.

Kravene indebærer bl.a., at man kun må behandle

personoplysninger, hvis behandlingen har et sagligt

formål, og hvis behandlingen ikke går ud over, hvad der

er nødvendigt for at opfylde det saglige formål.

Der gælder som udgangspunkt de samme betingelser for

offentlige myndigheders og privates behandling af

personoplysninger.

Men for visse typer af oplysninger – f.eks. oplysninger

strafbare

forhold

–

gælder

der

forskellige

betingelser for henholdsvis offentlige myndigheders og

privates behandling.

Kogt ned til én sætning kan man sige, at offentlige

myndigheder har en

videre adgang end private

til at

behandle personoplysninger, herunder om strafbare

forhold. Det gælder også politiet

Herudover er der f.eks. efter loven ikke en pligt for

politiet til at underrette borgere, som overvåges, hvis

overvågningen foretages som led i politiets løsning af

sine opgaver inden for det strafferetlige område.

[Straffeloven]

Jeg redegjorde under samrådet i februar også for

bestemmelserne i straffeloven om privatlivets fred, som

kan komme i spil, når vi taler om GPS-pejling.

Det drejer sig navnlig om straffelovens § 264, hvorefter

man kan straffes, hvis man uberettiget skaffer sig

adgang til fremmed hus eller andet ikke frit tilgængeligt

sted. Bestemmelsen omfatter bl.a. uberettiget adgang til

biler.

her

er der endnu en væsentlig forskel på henholdsvis

politiets og privates lovmæssige adgang til f.eks. at

bruge GPS-pejlingsudstyr.

[Straffeprocessuelle tvangsindgreb]

Private kan ikke i strid med straffelovens § 264 f.eks.

trænge ind i en bil for at placere GPS-pejlingsudstyr

inde i bilen.

Politiet vil derimod efter omstændighederne – som et

såkaldt

straffeprocessuelt tvangsindgreb

– kunne trænge

ind i bilen for at placere GPS-pejlingsudstyret der, hvis

ellers retsplejelovens betingelser for indgrebet i opfyldt.

Der vil i det konkrete eksempel med placering af GPS-

udstyr inde i en bil – som jeg også har været inde på i

flere skriftlige besvarelser – være tale om

observation

efter retsplejelovens § 791 a.

[Opsummering]

Så det korte svar på spørgsmålet om, hvorvidt politiet

er underlagt strengere krav end forsikringsselskaber, er

som sagt ”nej

– tværtimod”.

Forsikringsselskaber

skal overholde de regler, som

særligt

gælder

for

forsikringsbranchen.

Reglerne

betyder bl.a., at selskaberne ikke må bruge GPS-

pejlingsudstyr.

Hertil kommer, at

persondataloven

– som både politiet

forsikringsselskaber

skal

overholde

–

giver

offentlige myndigheder en videre adgang end private til

at behandle personoplysninger.

Endelig vil politiet – hvis betingelserne for et

straffeprocessuelt tvangsindgreb

er opfyldt – kunne gå

længere end forsikringsselskaber. F.eks. ved at trænge

ind i en bil for at placere GPS-pejlingsudstyr.

[Afrunding – regeringens indsats]

Inden jeg overlader ordet til formanden og udvalgets

medlemmer, vil jeg blot for god ordens skyld igen i dag

nævne, at Straffelovrådet for tiden ser på nogle af de

lovgivningsmæssige rammer, jeg har været inde på.

Rådet er som bekendt blevet bedt om at overveje, om

der er et behov for at modernisere straffelovens regler

om krænkelse af privatlivets fred. Rådets overvejelser

vil også omfatte spørgsmålet om privates brug af GPS-

pejlingsudstyr.

Tak for ordet.