ERU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 248: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 2/6-16 om rapport om forsikringsselskabers efterforskning ved personskadesager 2015, til erhvervs- og vækstministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
ERU Alm.del
Offentligt

NOTAT

16. marts 2016

Det talte ord gælder.

Talepair ERU alm Del – Samråd om forsikringsselskabers

brug af GPS-sporingsudstyr. Spørgsmål stillet 08022016 af

Morten Bødskov (S)

Samrådsspørgsmål Y

I forlængelse af samråd i Erhvervs-, Vækst- og Eksportudval-

get den 4. februar 2016 bedes ministeren, med afsæt i Finans-

tilsynets rapport om forsikringsselskabers efterforskning ved

personskadesager 2015, redegøre for følgende:

a) Finder ministeren, at undersøgelsen danner et tilstrækkeligt

sikkert grundlag til at konkludere, at der ikke er behov for

yderligere regulering på området, og hvis det er tilfældet

bedes ministeren uddybe dette?

b) Mener ministeren, at det står tilstrækkeligt klart for alle

forsikringsselskaber, at det – jf. erhvervs- og vækstministe-

rens udtalelser under samrådet den 4. februar – ikke er lov-

ligt at foretage GPS-overvågning af selskabernes kunder?

c) Finder ministeren ikke, at det er betænkeligt i forhold til

risikoen for privatlivskrænkelser, at det er op til det enkelte

forsikringsselskabs fortolkning af et kodeks, hvilke efter-

forskningsskridt der kan foretages?

d) Er politiet underlagt strengere krav end forsikringsselska-

ber, før de kan iværksætte personovervågning, og hvis ja,

finder ministeren, at det er hensigtsmæssigt?

Indledning:



Tak for invitationen til at komme her i udvalget igen.



I forlængelse af samrådet den 4. februar har udvalget

stillet fire spørgsmål, hvor spørgsmål a, b og c vedrører

mit ressort, så dem vil jeg besvare i dag.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 248: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 2/6-16 om rapport om forsikringsselskabers efterforskning ved personskadesager 2015, til erhvervs- og vækstministeren

2/6



Justitsministeren besvarer spørgsmål d, der vedrører

Justitsministeriets ressort.



Jeg vil indledningsvis understrege, at min holdning til

sagen er den samme som under forrige samråd i februar.

Forsikringssvindel er uacceptabelt – men det er selvføl-

gelig vigtigt, at forsikringskunderne behandles fair og

ordentligt, når der er mistanke om svindel.



Derfor er det afgørende, at reguleringen balancerer disse

hensyn. Selskaberne skal have en vis mulighed for at ef-

terforske mistanke om forsikringssvindel, men samtidig

skal enhver form for undersøgelse eller efterforskning

gennemføres på en ordentlig og fair måde i overens-

stemmelse med lovgivningens rammer.

Spørgsmål a)

[Om omfanget af undersøgelsen]



Fsva. spørgsmålet om hvorvidt grundlaget for Finanstil-

synets undersøgelse er tilstrækkelig, har Finanstilsynet

oplyst følgende:



”Undersøgelsen omfatter 9 selskaber - 8 skadesforsik-

ringsselskaber og 1 livforsikring- og pensionsselskab.



De selskaber, der har været en del af undersøgelsen, står

for ca. 80 % af skadesforsikringsmarkedet og ca. 18 %

af pensionsmarkedet.



Finanstilsynet har i undersøgelsen primært fokuseret på

skadesforsikringsselskaber, fordi de fleste forsikringssa-

ger om personskade er skadesforsikringssager og ikke

livsforsikringssager.



Samtidig skal man være opmærksom på, at det ikke er

alle forsikrings- og pensionsselskaber, der foretager ef-

terforskning i skadessager.

3/6



Forsikring & Pension har således oplyst, at det efter de-

res vurdering alene er de 13 selskaber, der er medlem-

mer af Forsikring & Pensions forsikringsudvalg, som har

ansat medarbejdere til nærmere at undersøge sager, hvor

der opstår mistanke om forsikringssvindel. Finanstilsy-

nets undersøgelse omfatter 9 af disse 13 selskaber.”



Jeg kan henholde mig til Finanstilsynets faglige vurde-

ring af, at omfanget af undersøgte selskaber giver et

dækkende billede af området.

[Om behovet for yderligere regulering]



I forhold til spørgsmålet om yderligere regulering, har

min holdning heller ikke på dette punkt ændret sig siden

sidste samråd den 4. februar 2016. Jeg mener fortsat, at

den eksisterende regulering på området er tilstrækkelig.



Siden seneste samråd har udsendelsen ”Whistleblower –

forsikringer med beskidte metoder” afdækket forhold,

der forekommer uacceptable. Lad mig understrege, at

hvis forholdene i det selskab er som fremstillet i udsen-

delsen, er der tale om forhold, der efter gældende regler

er ulovlige. Jeg er derfor glad for, at Finanstilsynet har

taget sagen op og er ved at undersøge forholdene yderli-

gere.



Generelt er forsikrings- og pensionsselskaber ligesom al-

le andre virksomheder underlagt reglerne i straffeloven,

persondataloven, tv-overvågningsloven m.v.



Herudover er der særskilt lovgivning på det finansielle

område, som skærper kravene til forsikringsselskabers

adfærd over for deres kunder.



Alle de nævnte regler finder anvendelse, når et forsik-

ringsselskab efterforsker sager, hvor selskabet har mis-

tanke om svindel.

4/6



Den særlige finansielle regulering i god skik-

bekendtgørelsen påbyder finansielle virksomheder, og

dermed også forsikringsselskaber, at handle redeligt og

loyalt overfor deres kunder.



Bestemmelsen er bredt formuleret og fortolkes dynamisk

i overensstemmelse med den øvrige lovgivning og sam-

fundets normer. Indholdet af bestemmelsen bliver ud-

fyldt gennem tilsynets afgørelser, undersøgelser og præ-

ciseringer, som løbende bliver tilføjet i vejledning til

god skik-bekendtgørelsen.



Reguleringen gør det muligt at gribe ind på en let og

smidig måde over for uønsket praksis, herunder også i

situationer, som man ikke har kunnet forudsige.



Finanstilsynet har i sin undersøgelsesrapport slået fast, at

der er efterforskningsmetoder, der er i strid med god

skik reglerne. Det gælder bl.a. anvendelsen af GPS-

sporing. Disse konklusioner vil naturligvis blive tilføjet i

vejledningen til bestemmelsen.

Spørgsmål b

[Står det forsikringsselskaberne klart, at GPS-sporing ikke

er lovligt ]



Med Finanstilsynets rapport kan forsikringsselskaberne

imidlertid ikke være i tvivl om, at anvendelse af GPS-

sporing af kunder er ulovligt.



Finanstilsynets konklusioner vil som nævnt blive tilføjet

vedledningen til god skik-reglerne, så det også klart og

tydeligt kan læses her, at f.eks. GPS-sporing af kunder

ikke er en lovlig efterforskningsmetode.

5/6



Derudover har branchen selv revideret sit brancheko-

deks, så dette også indeholder meget klare anvisninger

på, hvilke efterforskningsmetoder de ikke må bruge, og

på hvordan de bør opføre sig, hvis de ser sig nødsaget til

at foretage efterforskning.



Endvidere er Finanstilsynet som opfølgning på sin un-

dersøgelse i dialog med Forsikring & Pension, så det

sikres, at rammerne for efterforskning kommunikeres

klart og tydeligt til selskaberne.



Derfor bør det nu stå klart for alle selskaber, at brug af

GPS-sporing ikke ligger inden for lovgivningens ram-

mer.



I forhold til de tre konkrete tilfælde med brug af GPS-

sporing har Finanstilsynet valgt ikke at komme med sær-

skilte tilsynsreaktioner over for de to involverede sel-

skaber.



Det skal ses i lyset af, at det er Finanstilsynets opfattelse,

at GPS-sporingen har fundet sted som følge af, at der har

været en generel misforståelse i branchen om denne

praksis’ lovlighed.



Samtidig har ingen af de to selskaber anvendt GPS-

sporing siden henholdsvis 2012 og 2013.



Jeg mener i den forbindelse, at det er fornuftigt, at Fi-

nanstilsynet har anlagt en generel betragtning med fokus

på at sikre, at reglerne fremover bliver overholdt.

6/6



Finanstilsynet vil naturligvis reagere, hvis selskaberne

fremadrettet skulle benytte efterforskningsmetoder, som

er blevet underkendt i rapporten.

Spørgsmål c

[om det er betænkeligt, at det er op til selskabernes fortolk-

ning af kodeks, hvilke efterforskningsmetoder der kan an-

vendes.]



Sluttelig vil jeg adressere spørgsmålet om, hvorvidt det

er op til selskabernes egen fortolkning af branchekodek-

set, hvilke efterforskningsmetoder der kan anvendes.



De er ikke et branchekodeks, der afgør hvilke efter-

forskningsmetoder, der kan anvendes. Det gør lovgiv-

ningen. Selskaberne skal selvfølgelig efterleve lovgiv-

ningen, når de efterforsker personskadesager med mis-

tanke om forsikringssvindel – uanset hvad der måtte stå i

et branchekodeks eller lignende.



Det betyder bl.a., at selskaberne skal følge den adfærds-

regulering, der følger af god skik reglerne, og som Fi-

nanstilsynets undersøgelsesrapport nu utvetydigt har

klarlagt på området.



Når det så er sagt, er jeg selvfølgelig glad for, at Forsik-

ring & Pension har revideret deres kodeks, så det ikke

længere skaber usikkerhed om, hvilken adfærd der er

lovlig, men i stedet styrker en god og ordentlig praksis.



Dermed vil jeg give ordet til justitsministeren.