Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
ERU Alm.del
Offentligt
1650740_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
28. juni 2016
Besvarelse af spørgsmål 246 alm. del stillet af udvalget den 31. maj
2016 efter ønske fra Morten Bødskov (S).
Spørgsmål:
Der udbedes regeringens redegørelse for og vurdering af den kommende
status for Junckers investeringsplan.
Svar:
EU-Kommissionen fremlagde 1. juni 2016 en status for EU’s investe-
ringsplan (den såkaldte Juncker-plan), herunder den europæiske fond for
strategiske investeringer (EFSI). Dette skete i lyset af, at EFSI nu har væ-
ret virksom i knap ét år. EFSI skal skabe nye private investeringer for 315
mia. euro i perioden 2015-18 via garantier på 21 mia. euro, heraf en ga-
ranti på 16 mia. euro fra EU-budgettet samt en garanti på 5 mia. euro fra
Den Europæiske Investeringsbank (EIB).
I Kommissionens status konkluderes, at EFSI er på sporet og har skabt
flere investeringer i Europa. Det fremgår, at projekter godkendt under
EFSI på nuværende tidspunkt har skabt investeringer for 100 mia. euro
inden for sektorer som miljø, infrastruktur, forskning og digitalisering.
Det svarer til ca. 32 pct. af investeringsplanens totale mål om at stimulere
private investeringer for 315 mia. euro i perioden 2015-18. Under EFSI er
der indtil videre tilvejebragt finansiering af to danske projekter samt til
danske små og mellemstore virksomheder (SMV’er).
Ifølge Kommissionen har EFSI bidraget til at skabe øget vækst i Europa
og konkluderer på baggrund heraf, at der er brug for at udnytte momen-
tum og styrke EFSI for at sikre fortsat mobilisering af private investerin-
ger.
Kommissionen anbefaler blandt andet, at:
EFSI styrkes og investeringsperioden fra 2015 til 2018 forlænges.
Det investeringsrådgivende organ oprettet med EFSI (EIAH) skal
styrkes for at sikre mere målrettet vejledning lokalt vedr. investerings-
projekter.
Det bør undersøges, hvorvidt investeringsmodellen for EFSI kan ud-
vides til et nyt instrument for investeringer i tredjelande.
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.evm.dk
ERU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 246: Spm. om regeringens redegørelse for og vurdering af den kommende status for Junckers investeringsplan, til erhvervs- og vækstministeren, kopi til finansministeren
1650740_0002.png
2/3
EU-landene bør etablere klare prioriteter, forberede konkrete
investeringsprojekter og tilstræbe større brug af finansielle
instrumenter i investeringsprojekter.
Størstedelen af Kommissionens anbefalinger, særligt forlængelse af EFSI
og oprettelse af en EFSI-lignende model for tredjelande, forventes at
medføre merudgifter for EU’s budget. Kommissionen konkretiserer dog
hverken finansieringsbehov eller finansieringskilder i sin meddelelse.
Der henvises i øvrigt til samlenotat om sagen sendt til Folketingets Euro-
paudvalg forud for ECOFIN 17. juni 2016.
Regeringens vurdering
Regeringen støtter EU’s investeringsplan, herunder EFSI som fastlagt i
forordningen herom. Det er positivt, at EFSI i et vist omfang også tilveje-
bringer finansiering til danske projekter og virksomheder.
Det er regeringens vurdering, at en forlængelse af EFSI på nuværende
tidspunkt er præmatur. Der udestår på nuværende tidspunkt en grundig
evaluering af, hvorvidt EFSI bidrager til at skabe nye investeringer og
vækst i EU, hvilket ifølge EFSI-forordningen er en betingelse for, at
Kommissionen kan stille forslag om forlængelse. Det vurderes således
ikke at være tilstrækkeligt afdækket, i hvilket omfang EFSI har bidraget
til vækst og investeringer i Europa.
Regeringen vurderer det hensigtsmæssigt at afvente evalueringen, inden
der tages stilling til, hvorvidt EFSI skal fortsætte efter det givne mandat.
Dette bør der først tages stilling til senere i investeringsperioden. Det vur-
deres også at svare til det aftalte mellem Rådet og Europa-Parlamentet i
EFSI-forordningen.
Fsva. Kommissionens opfordring om øget brug af finansielle instrumenter
i EU-landenes investeringsprojekter mener regeringen, at det bør være op
til landene selv, hvorvidt de vil benytte sig af finansielle instrumenter,
ligesom det bør være op til landene selv at afgøre, hvordan de strukturerer
deres investeringsprojekter.
Kommissionens forslag om at oprette et nyt, EFSI-lignende instrument
for tredjelande vurderes umiddelbart at kunne være hensigtsmæssigt, idet
forslaget kan ses som et supplement til EU’s øvrige indsats på migrations-
og flygtningeområdet. Regeringen finder det dog væsentligt, at forslaget
uddybes og konkretiseres nærmere, navnlig fsva. finansieringen. Regerin-
gen vil tage nærmere stilling til forslaget i lyset heraf.
ERU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 246: Spm. om regeringens redegørelse for og vurdering af den kommende status for Junckers investeringsplan, til erhvervs- og vækstministeren, kopi til finansministeren
3/3
Regeringen lægger vægt på, at Kommissionen konkretisere anbefalinger-
nes finansieringsbehov og finansieringskilder, hvilket skal særlig ses i
lyset af forslagenes potentielt omfattende karakter. Regeringen lægger i
den forbindelse vægt på, at nye initiativer så vidt muligt finansieres via
omprioriteringer, og der lægges afgørende vægt på, at EU’s udgiftslofter
respekteres.
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen