ERU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 240: Spm. om ministeren vil redegøre for regeringens holdning til de forhold, som TV2-dokumenteren: Whistleblower – Forsikringer med beskidte metoder har afdækket vedr. Husejernes Forsikring, herunder brug af "tæskehold" og GPS-overvågning af en tidligere medarbejder, til erhvervs- og vækstministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
ERU Alm.del
Offentligt

Folketingets Erhvervs-, Vækst- og eksportudvalg

ERHVERVS- OG

VÆKSTMINISTEREN

1. juni 2016

Besvarelse af spørgsmål 240 alm. del stillet af udvalget den 25. maj

2016 efter ønske fra Morten Bødskov (S).

Spørgsmål:

Ministeren bedes redegøre for regeringens holdning til de forhold, som

TV2-dokumentaren: ”Whistleblower – Forsikringer med beskidte meto-

der” har afdækket vedr. Husejernes Forsikring, herunder brug af ”tæske-

hold” og GPS-overvågning af en tidligere medarbejder.

Svar:

Spørgsmålet vedrører dels selskabet Husejernes Forsikrings behandling af

kunder, dels selskabets behandling af tidligere medarbejdere.

Det siger sig selv, at alle finansielle virksomheder skal behandle deres

kunder ordentligt og i overensstemmelse med lovgivningen. Det er util-

fredsstillende at opleve tilfælde, hvor en virksomheds forretningsetik og

behandling af kunderne ser ud til at være kommet på vildspor. Det skader

de berørte kunder og tilliden til sektoren.

Et forsikringsselskabs behandling af sine kunder reguleres af den finan-

sielle lovgivning, herunder bekendtgørelse om god skik. Hvis beskrivel-

sen i TV-2-dokumentaren er kendetegnene for forholdene i Husejernes

Forsikringer der tale om ulovlig adfærd.

I TV2-dokumentaren blev det bl.a. oplyst, at Husejernes Forsikring an-

vendte såkaldte ”tæskehold” til at presse skadelidte kunder til at indgå

forlig om nedsat erstatning eller helt opgive deres krav om erstatning.

Den beskrevne form for adfærd og praksis er naturligvis helt uacceptabel,

og det er i strid med den forbrugerbeskyttende lovgivning på området.

§ 43 i lov om finansiel virksomhed foreskriver, at finansielle virksomhe-

der skal drives i overensstemmelse med redelig forretningsskik og god

praksis indenfor virksomhedsområdet. Bestemmelsen er særligt udmøntet

i bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder, der bl.a. tilsi-

ger, at finansielle virksomheder skal handle redeligt og loyalt over for

deres kunder.

ERHVERVS- OG

VÆKSTMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

Fax

CVR-nr

33 92 33 50

33 12 37 78

10 09 24 85

[email protected]

www.evm.dk

ERU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 240: Spm. om ministeren vil redegøre for regeringens holdning til de forhold, som TV2-dokumenteren: Whistleblower – Forsikringer med beskidte metoder har afdækket vedr. Husejernes Forsikring, herunder brug af "tæskehold" og GPS-overvågning af en tidligere medarbejder, til erhvervs- og vækstministeren

2/3

Forsikringsselskaber og forsikringsagenturer er omfattet af denne ad-

færdsregulering, der indebærer, at selskaberne ikke må anvende pression

overfor deres kunder eller bevidst forhale sagsbehandlingen af skadessa-

ger. I det omfang forsikringsselskaber og forsikringsagenturer anvender

disse metoder over for kunderne, er det i strid med den finansielle lovgiv-

ning, som disse selskaber er underlagt.

Jeg har noteret mig, at Finanstilsynet har iværksat en undersøgelse af

disse forhold hos selskabet.

Bekendtgørelsen om god skik regulerer forsikringsselskabernes adfærd i

forhold til deres kunder. Finanstilsynet har i en nylig redegørelse fastslå-

et, at gps-sporing af kunder er i strid med god skik-bekendtgørelsen og

dermed ulovligt. GPS-sporing i andre sammenhænge, herunder af medar-

bejdere, falder imidlertid uden for god skik-reglerne for finansielle virk-

somhed, hvorfor jeg har indhentet svarbidrag fra justitsministeren. Han

har oplyst følgende, som jeg henholder mig til:

Forsikringsselskaber skal som alle andre overholde gældende lovgivning,

bl.a. straffeloven og persondataloven.

Persondatalovens kapitel 4 indeholder regler om, hvornår der må ske be-

handling af personoplysninger. Disse regler skal overholdes af forsik-

ringsselskaber, der foretager f.eks. personovervågning.

Persondatalovens § 5 indeholder nogle grundlæggende principper for

behandling af personoplysninger, som altid skal iagttages, mens §§ 6-8

indeholder de nærmere betingelser for, hvornår forskellige typer af per-

sonoplysninger må behandles. Blandt de grundlæggende principper i § 5

er et saglighedskrav og et proportionalitetskrav, der bl.a. indebærer, at

behandling af personoplysninger kun må finde sted, hvis behandlingen

har et sagligt formål, og hvis behandlingen ikke går ud over, hvad der er

nødvendigt for at opfylde det saglige formål.

Persondatalovens kapitel 4 indebærer, at forsikringsselskaber som ud-

gangspunkt godt må undersøge en sag nærmere, hvis de f.eks. mistænker

en kunde for forsikringssvindel. Men der er grænser for, hvilke undersø-

gelser der vil kunne foretages, og hvilket omfang disse undersøgelser kan

have, ligesom der er et helt klart udgangspunkt om, at der skal ske under-

retning af de personer, som overvåges.

Herudover indeholder straffeloven nogle bestemmelser, som er med til at

sikre privatlivets fred. Det drejer sig navnlig om straffelovens § 264, stk.

1, nr. 1, hvorefter man kan straffes, hvis man uberettiget skaffer sig ad-

gang til fremmed hus eller andet ikke frit tilgængeligt sted. Bestemmelsen

omfatter bl.a. uberettiget adgang til biler.

Det kan i forlængelse heraf oplyses, at Straffelovrådet i lyset af den sam-

3/3

fundsmæssige udvikling siden tilblivelsen af straffelovens bestemmelser

om krænkelse af privatlivets fred og ærekrænkelse og den senere tids

debat herom er blevet anmodet om at vurdere, bl.a. om der er behov for at

modernisere eller i øvrigt foretage ændringer af straffelovens bestemmel-

ser om krænkelse af privatlivets fred og ærekrænkelse. Rådets overvejel-

ser vil også omfatte spørgsmålet om privates brug af GPS-pejlingsudstyr.

Med venlig hilsen

Troels Lund Poulsen