Folketingets Erhvervs-, Vækst- og eksportudvalg
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
1. juni 2016
Besvarelse af spørgsmål 240 alm. del stillet af udvalget den 25. maj
2016 efter ønske fra Morten Bødskov (S).
Spørgsmål:
Ministeren bedes redegøre for regeringens holdning til de forhold, som
TV2-dokumentaren: ”Whistleblower – Forsikringer med beskidte meto-
der” har afdækket vedr. Husejernes Forsikring, herunder brug af ”tæske-
hold” og GPS-overvågning af en tidligere medarbejder.
Svar:
Spørgsmålet vedrører dels selskabet Husejernes Forsikrings behandling af
kunder, dels selskabets behandling af tidligere medarbejdere.
Det siger sig selv, at alle finansielle virksomheder skal behandle deres
kunder ordentligt og i overensstemmelse med lovgivningen. Det er util-
fredsstillende at opleve tilfælde, hvor en virksomheds forretningsetik og
behandling af kunderne ser ud til at være kommet på vildspor. Det skader
de berørte kunder og tilliden til sektoren.
Et forsikringsselskabs behandling af sine kunder reguleres af den finan-
sielle lovgivning, herunder bekendtgørelse om god skik. Hvis beskrivel-
sen i TV-2-dokumentaren er kendetegnene for forholdene i Husejernes
Forsikringer der tale om ulovlig adfærd.
I TV2-dokumentaren blev det bl.a. oplyst, at Husejernes Forsikring an-
vendte såkaldte ”tæskehold” til at presse skadelidte kunder til at indgå
forlig om nedsat erstatning eller helt opgive deres krav om erstatning.
Den beskrevne form for adfærd og praksis er naturligvis helt uacceptabel,
og det er i strid med den forbrugerbeskyttende lovgivning på området.
§ 43 i lov om finansiel virksomhed foreskriver, at finansielle virksomhe-
der skal drives i overensstemmelse med redelig forretningsskik og god
praksis indenfor virksomhedsområdet. Bestemmelsen er særligt udmøntet
i bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder, der bl.a. tilsi-
ger, at finansielle virksomheder skal handle redeligt og loyalt over for
deres kunder.
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
www.evm.dk