Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget
Christiansborg
Den 19. maj 2016
Svar på Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalgets spørgsmål nr. 235
(Alm. del – § 7. Finansministeriet) af 17. maj 2016
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for de punkter på dagsordenen for ECOFIN-
rådsmøde (økonomi og finans) den 8. marts 2016, som har relevans for udvalgets
sagsområde.
Svar
Det lægges til grund, at der spørges til de punkter på dagsordenen for det forestå-
ende ECOFIN-rådsmøde den 25. maj 2016, som har relevans for udvalgets sags-
område.
På dagsordenen for ECOFIN d. 25. maj 2016 er følgende punkt relevant for Er-
hvervs- Vækst- og Eksportudvalget: Status for bankunionen mv.
Folketingets Europaudvalg orienteres den 20. maj 2016 også om et forslag til for-
ordning om regulering af pengemarkedsforeninger. Forslaget er ikke på ECO-
FIN’s dagsorden, men ventes vedtaget på teknisk niveau i nær fremtid. Forslaget
vurderes relevant for Folketingets Erhvervs- Vækst- og Eksportudvalg.
Status for bankunionen mv.
Der er på ECOFIN igen lagt op til en status for EU-landenes gennemførelse af
allerede aftalte tiltag af betydning for bankunionen. Det gælder bl.a. national gen-
nemførelse af EU28-direktivet om krisehåndtering af banker, der indfører ’bail-in’
i alle EU-lande. Det gælder også bankernes bidrag til den fælles afviklingsfond,
samt brofinansiering, hvor bankunionens deltagerlande er ved at etablere nationale
kreditlinjer til fonden.
Der er også lagt op til en styrkelse af bankunionen med yderligere tiltag. Det dre-
jer sig om forslaget om en fælles indskydergaranti (EDIS) og tiltag til at reducere
risici i banksektoren. Flere tiltag til risikoreduktion ventes at gælde for alle EU-
lande og ikke kun medlemmer af bankunionen. Der skal også aftales en offentlig
bagstopper for den fælles afviklingsfond, dvs. en permanent ordning for offentlige
lån. Meningerne er delte og forhandlingerne derfor vanskelige.
Formandskabets mål er, at ECOFIN den 17. juni skal vedtage en køreplan, der
fastlægger, hvilke tiltag i relation til bankunionen, man skal blive enige om, og
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk