Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
ERU Alm.del
Offentligt
1639413_0001.png
Folketingets Erhvervs- Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
27. maj 2016
Besvarelse af spørgsmål 230 alm. del stillet af udvalget den 2. maj
2016 efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)
Spørgsmål 230:
Finder ministeren, at alle aktionærer/ejere, herunder dem der er ejere via
et selskab/en forening, skal sikres lige rettigheder og samme andel i over-
skud? Og hvordan vurderer ministeren i tilknytning hertil situationer,
hvor nogle aktionærer nyder fordel af andre aktionærers tilskud og der-
med får en "gratis" andel i et ekstra overskud i det fælles ejede dattersel-
skab?
Svar:
Som udgangspunkt skal der sikres lige rettigheder for alle aktionærer eller
ejere i kapitalselskaber. Dette følger af selskabsloven, hvorefter alle kapi-
talandele i et kapitalselskab har lige ret i selskabet. Det vil sige, at hvis en
aktionær har indskudt flere penge i et selskab end en anden, kan den på-
gældende få en større kapitalandel og dermed typisk opnå større indfly-
delse og større andel af et eventuelt udbytte.
Der kan dog gøres forskel på et selskabs ejere ved at inddele selskabets
kapital i kapitalklasser, hvorefter der kan differentieres i f.eks. stemmeret
eller ret til udbytte.
I andre virksomhedsformer, som er omfattet af lov om visse erhvervsdri-
vende virksomheder, kan der også differentieres mellem ejerne, ligesom
der i andelsselskaber kan stemmes eller betales udbytte efter f.eks. sam-
handel med selskabet.
Sådanne muligheder for begrundet forskelsbehandling af f.eks. udbyttebe-
taling er således efter min opfattelse i orden og i overensstemmelse med
gældende selskabsretlige regler.
Jeg ser heller ikke noget problem i forhold til spørgsmålet om en ”gratis”
andel i et ekstra overskud. Som udgangspunkt vil det være sådan, at et
indskud i et selskab vil blive fulgt af en større ejerandel, som igen kan
føre til mere indflydelse og eventuelt udbytte. Hvis en ejer ønsker at ind-
skyde midler i en virksomhed uden at få øget indflydelse eller udbytte,
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.evm.dk
ERU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 230: Spm. om ministeren finder, at alle aktionærer/ejere, herunder dem der er ejere via et selskab/en forening, skal sikres lige rettigheder og samme andel i overskud, til erhvervs- og vækstministeren
2/2
kan der f.eks. være tale om et lån eller en gave fra den pågældende til
selskabet. Dette mener jeg ikke er problematisk.
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen