Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
ERU Alm.del
Offentligt
1635422_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
19. maj 2016
Besvarelse af spørgsmål 217 alm. del stillet af udvalget den 25. april
2016
Spørgsmål:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 21/4-16 fra Debbie Rub,
Boeing, om vækstmuligheder m.v. i forbindelse med Danmarks anskaf-
felse af nye kampfly, jf. ERU alm. del - bilag 257.
Svar:
Det er korrekt, at Boeing har tilkendegivet villighed til at indgå industri-
samarbejde med danske virksomheder i det tilfælde, at Danmark skulle
vælge at anskaffe kampflyet, Super Hornet. Det følger af de administrati-
ve retningslinjer for industrisamarbejde, at krav om industrisamarbejde
kan fremsættes i forbindelse med anskaffelse af forsvarsmateriel, såfremt
det har til formål at varetage væsentlige danske sikkerhedsinteresser.
Det er en væsentlig dansk sikkerhedsinteresse, at de nye kampfly altid
kan holdes operationsdygtige. Derfor har man fra dansk side forbeholdt
sig ret til at stille krav om industrisamarbejde i forbindelse med kamp-
flysanskaffelsen. På nuværende tidspunkt er omfanget af fremtidige krav
om industrisamarbejde tilknyttet anskaffelsen ikke fastlagt.
For to af kandidaterne til at levere nye kampfly (Eurofighter og Super
Hornet) vil et krav om industrisamarbejde, herunder omfang, indhold og
tidsfrist for opfyldelse af kravet, blive fastsat i overensstemmelse med de
administrative retningslinjer for industrisamarbejde. Forpligtelsen vil
blive nedfældet i en industrisamarbejdskontrakt mellem kampflyprodu-
centen og Erhvervsstyrelsen. Erhvervsstyrelsen vil derefter løbende følge
op på leverandørens opfyldelse af forpligtelsen.
For den tredje af kandidaterne (Joint Strike Fighter) er rammerne for
dansk industriel deltagelse anderledes: Ved Danmarks indtræden i Joint
Strike Fighter-partnerskabets produktionsfase i 2007 aftaltes det blandt de
ni partnerlande, at der ikke kan fremsættes krav om industrisamarbejde i
forbindelse med en anskaffelse af Joint Strike Fighter. Danmarks delta-
gelse giver i stedet mulighed for, at danske virksomheder kan deltage i
udviklingen, produktionen og vedligeholdelsen af kampfly til alle part-
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
35 29 10 01
10 09 24 85
[email protected]
www.evm.dk
ERU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 217: Spm. om kommentar til henvendelsen af 21/4-16 fra Debbie Rubb, Boeing om vækstmuligheder m.v. i forbindelse med Danmarks anskaffelse af nye kampfly, til erhvervs- og vækstministeren
2/2
nerlande. Under partnerskabet bliver deltagende landes industrier tildelt
ordrer efter det såkaldte
best value-princip,
der bl.a. fokuserer på pris,
kvalitet og leveringssikkerhed.
Erhvervsstyrelsen følger den danske industrielle deltagelse i Joint Strike
Fighter-partnerskabet. Status oplyses løbende på Erhvervsstyrelsens
hjemmeside. Den foreløbige opgørelse pr. november 2015 viser, at dan-
ske virksomheder indtil videre har modtaget ordrer i Joint Strike Fighter-
partnerskabet for ca. USD 350 mio.
Endelig vil jeg referere til forsvarsministerens besvarelse af forsvarsud-
valgsspørgsmål nr. 55 fra den 8. december 2015, hvoraf følgende fremgår
om den industrielle evaluering af kampflyskandidaterne:
”Kampflyskandidaterne (Eurofighter, Joint Strike Fighter og Super Hor-
net) evalueres inden for fire særskilte områder: strategiske, militærfagli-
ge, økonomiske og industrielle forhold. Den industrielle evaluering foku-
serer på, i hvor høj grad kandidaterne gennem deres forslag til industri-
samarbejde og relationer til den danske forsvarsindustri kan bidrage til
varetagelsen af væsentlige danske sikkerhedsinteresser. Dette dækker
blandt andet over fastholdelse og udvikling af relevante industrielle kom-
petencer og kapaciteter samt udvikling af langsigtede strategiske partner-
skaber mellem kampflyproducenterne og den danske forsvarsindustri.”
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen