Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
ERU Alm.del
Offentligt
1633884_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
17. maj 2016
Besvarelse af spørgsmål 215 alm. del stillet af udvalget den 25. april
2016.
Spørgsmål:
Ministeren bedes redegøre for, hvilke tiltag der er igangsat eller forventes
igangsat på ministerens område med henblik på opfyldelse af FN’s
globale bæredygtighedsmål.
Svar:
På mit ministerområde er der en række igangsatte og forventede tiltag, der
understøtter opnåelsen af FN’s globale bæredygtighedsmål nr. 5, 8, 9 og
11.
Bæredygtighedsmål nr. 5
For at sikre ligestilling mellem kønnene og give alle kvinder og piger
mulighed for indflydelse, kan jeg nævne, at der i 2013 blev indført regler
om måltal og politikker for den kønsmæssige sammensætning af ledelsen
af de største virksomheder i Danmark. Virksomhederne skal afrapportere
om måltal og politikker i årsrapporten.
Bæredygtighedsmål nr. 8
For at promovere en vedvarende og bæredygtig økonomisk vækst, samt i
den forbindelse en fuld og produktiv beskæftigelse med anstændigt
arbejde til alle, kan jeg nævne følgende tiltag:
”Vækst og udvikling i hele Danmark” er en vækstaftale, som regeringen
har indgået med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative
Folkeparti. Vækstaftalen indeholder over 100 forskellige initiativer.
Initiativerne vil øge mulighederne for vækst og udvikling i hele landet, og
bidrage til at gøre det lettere at bo og arbejde i alle dele af Danmark.
Danmark skal være et land i vækst, og landets erhvervs- og vækstpolitik
skal have blik for de konkrete udfordringer, som dansk erhvervsliv står
over for netop nu, og samtidig have blik for de mere langsigtede globale
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.evm.dk
ERU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 215: Spm. om, hvilke tiltag der er igangsat eller forventes igangsat på ministerens område med henblik på opfyldelse af FN’s globale bæredygtighedsmål, til erhvervs- og vækstministeren
2/3
udviklingstendenser. Centrale sigtelinjer i regeringens erhvervs- og
vækstpolitik er Industrialisering 4.0, Generation vækst samt Ny global
økonomi.
”Væksthusene” er etableret for at skabe et stærkt tilbud om sparring til
iværksættere og virksomheder med vækstambitioner og vækstpotentiale.
På det finansielle område er der gennemført en lang række reformer med
henblik på at sikre et stabilt og effektivt finansielt system, der skal danne
grundlag for stabil og langsigtet økonomisk vækst. Disse initiativer udgør
for langt hovedparten implementering af EU-regulering, herunder
kapitalkravsregler (CRDIV/CPR) og afviklingsreglerne (BRRD).
Derudover forventes arbejdet med etableringen af en europæisk
kapitalmarkedsunion
(CMU),
der
skal
sikre
bedre
finansieringsmuligheder særligt for store- og mellemstore virksomheder,
at fortsætte i de kommende år. Endelig har Danmark netop implementeret
PAD-direktivet, der sikrer, at alle har adgang til en bankkonto med en
række funktioner til en rimelig pris.
Bæredygtighedsmål nr. 9
For at bygge en stærk infrastruktur, og for at promovere en tilgængelig og
holdbar industrialisering, der underbygger innovation, kan jeg nævne
følgende tiltag:
Regeringen har i 2016 sat særligt fokus på digitalisering og
automatisering, der kan bidrage til en mere ressourceeffektiv produktion.
”Industrialisering 4.0” er et middel til at styrke produktiviteten og
konkurrenceevnen i virksomhederne.
Der er nedsat en arbejdsgruppe, der skal arbejde med lovgivningsmæssige
reformer for at fremme ressourceeffektivitet i erhvervslivet.
Arbejdsgruppen
skal
foretage
analyser
af
eksisterende
lovgivningsmæssige hindringer på alle niveauer sammen med de
ansvarlige myndigheder og udvikle forslag til en forbedret regulering.
Derudover eksisterer der en række finansieringsordninger for både
forskning og vedtagelse af bæredygtige teknologier, herunder ”Danmarks
Grønne
Investeringsfond”
og
”Grønt
Udviklings-
og
DemonstrationsProgram”.
Bæredygtighedsmål nr. 11
For at sikre, at byer og andre menneskelige bosættelser er tilgængelige,
holdbare, sikre og bæredygtige, kan jeg nævne planloven, der regulerer
ERU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 215: Spm. om, hvilke tiltag der er igangsat eller forventes igangsat på ministerens område med henblik på opfyldelse af FN’s globale bæredygtighedsmål, til erhvervs- og vækstministeren
3/3
den overordnede fysiske planlægning i Danmark, og den såkaldte
fingerplan, der giver en ramme for fysisk planlægning i
hovedstadsområdet i og omkring København.
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen