ERU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 213: Spm. om ministeren vil sende sit talepapir fra samrådet den 21/4-16 om status på de danske prioriteter på ministerens område i relation til EU-arbejdet m.v., til erhvervs- og vækstministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
ERU Alm.del
Offentligt

INSPIRATIONSPUNKTER

[Kun det talte ord gælder]

Talepapir – ERU alm. del – samrådsspørgsmål Q vedrø-

rende danske prioriteter på ministerens område i relation

til EU-arbejdet, samt om de for udvalget relevante sager i

forhold det nederlandske EU-formandskabs prioriteter,

stillet på udvalgets vegne af formand Morten Bødskov (S).



Tak for invitationen til at komme her i udvalget i dag.



Udvalget har bedt mig orientere om status på de danske

prioriteter for EU-arbejdet samt de relevante sager for

det nuværende nederlandske EU-formandskab.

[Kontekst og det nederlandske EU-formandskab]



Migrations- og flygtningekrisen, terrortruslen og den fo-

restående folkeafstemning om Storbritanniens EU-

medlemskab fylder meget på den europæiske dagsorden

i øjeblikket.



Det er store og vigtige dagsordener, der skal prioriteres.

Men det er samtidig vigtigt, at vi fortsætter arbejdet med

at skabe vækst og arbejdspladser i EU. Kun ved at skabe

fornyet vækst kan vi bringe EU gennem sin nuværende

krise.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 213: Spm. om ministeren vil sende sit talepapir fra samrådet den 21/4-16 om status på de danske prioriteter på ministerens område i relation til EU-arbejdet m.v., til erhvervs- og vækstministeren

2/11



Derfor er jeg glad for, at arbejdet med at skabe vækst og

arbejdspladser står højt på det nederlandske formands-

skabs dagsorden. Jeg har udvalgt en række aktuelle sa-

ger, som vi særligt prioriterer fra dansk side.

[Revision af kapitalkravsreglerne]



Regeringens primære prioritet i arbejdet med det finan-

sielle område er de potentielle nye kapitalkrav, der sær-

ligt kan være en udfordring for de danske realkreditinsti-

tutter. Jeg har også bl.a. drøftet dette emne med Udval-

get tidligere på måneden i et andet samråd.



En af de udfordringer vi står over for er, at der i de in-

ternationale drøftelser er en tendens til at gå væk fra en

risikobaseret tilgang til institutternes udlån. Der er efter

alt at dømme et gearingskrav på vej, og der tales også i

regi af Basel-komitéen om nye og skærpede kapitalgul-

ve. Det kan potentielt blive en udfordring for forret-

ningsmodeller baseret på lån med lav risiko som de dan-

ske realkreditinstitutter.



Udfordringerne kommer fra både EU og Basel. Lad mig

starte med at kommentere på det, der kommer fra EU.



Kommissionen fremsatte 24. november 2015 et forslag

til direktiv, der skal etablere det tredje ben i det styrkede

banksamarbejde (bankunionen) – en fælles indskyderga-

ranti.

3/11



Den fælles indskydergaranti vil udelukkende gælde for

lande i det styrkede banksamarbejde og vil derfor ikke

omfatte Danmark, medmindre vi på et tidspunkt beslut-

ter at deltage i samarbejdet.



Samtidig med forslaget har Kommissionen lagt op til en

række tiltag til at reducere risici i den finansielle sektor,

som Kommissionen har i sinde at fremsætte i løbet af

2016. Tiltagene omfatter

alle

28 EU-lande – og dermed

også Danmark.



Jeg vil ikke gå i detaljer med de konkrete tiltag, men det

drejer sig som tidligere nævnt bl.a. om at indføre et så-

kaldt gearingskrav. Et gearingskrav er et kapitalkrav,

hvor der ikke tages højde for, hvor risikable institutter-

nes aktiver er. Det drejer sig endvidere også om et krav

om, at institutterne skal være stabilt finansieret mini-

mum ét år frem.



Forslagene er endnu ikke fremsat af Kommissionen,

men bliver drøftet på et helt overordnet plan i en ar-

bejdsgruppe i Rådet.



Der kan være positive elementer i flere af initiativerne,

som kan være medvirkende til, at man opnår mere vel-

kapitaliserede institutter.

4/11



Det skal dog ikke være nogen hemmelighed, at vi fra

dansk side som sagt ikke er lige begejstrede for alle dele

af initiativerne.



Det er afgørende, at der tages tilstrækkeligt hensyn til

sikre forretningsmodeller som dansk realkredit. Det vil

regeringen arbejde målrettet for i det videre arbejde.



Jeg har fx allerede indledt dialog med kommissær Hill

om behovet for at tage hensyn til dansk realkredit. Vi

drøfter endvidere sagen med de øvrige lande i Rådet.



Ud over arbejdet i EU arbejdes der som nævnt samtidig i

Basel på flere nye tiltag, der skal stramme kravene for

kreditinstitutterne. Disse krav er således ikke funderet i

EU, men det er vores forventning, at de kommer ind i

EU på et senere tidspunkt.



Fra regeringens side er vi som sagt meget opmærksom-

me på disse regler fra Basel, der potentielt risikerer at

ramme den danske realkreditsektor meget hårdt. Allere-

de nu, før forslagene fra Basel er kommet, arbejder vi

derfor målrettet for at få justeret forslagene.



Jeg vil derfor også i morgen tage til Stockholm og drøfte

dette med formanden for Basel-komitéen.



Blandt andet vil jeg her fremhæve, at man ikke kan an-

vende én standardmodel for alle institutter, da der såle-

5/11

des blandt andet også skal være plads til dansk realkre-

dit.



Sidst jeg talte her i udvalget om de danske EU-

prioriteter, fremhævede jeg også planerne om at etablere

en såkaldt kapitalmarkedsunion i EU. Den skal være

med til at fremme investeringer for særligt små- og mel-

lemstore virksomheder. Det er fortsat et arbejde, vi støt-

ter fra dansk side.

[Aktionærrettighedsdirektivet]



En anden vigtig prioritet for regeringen er forhandlin-

gerne om aktionærrettighedsdirektivet. Regeringen for-

holder sig kritisk til en række elementer i forslaget, sær-

ligt reglerne om aflønning og handler med nærtstående

parter.



Det skyldes primært bekymring for en forskydning af

ansvars- og kompetencefordelingen mellem bestyrelse

og aktionærer, der vil være uforenelig med den danske

selskabsmodel. Det er vigtigt for danske virksomheder,

at der fortsat vil være mulighed for at have en selskabs-

struktur, hvor det er bestyrelsen, der træffer beslutnin-

gerne under ansvar over for aktionærerne.



Der pågår forhandlinger mellem Rådet og Europa-

Parlamentet, og det er regeringens forventning, at par-

6/11

terne ikke er langt fra hinanden i forhold til de danske

prioriteter. Der er dog nogle centrale forskelle på de to

forslag, hvor det er vigtigt for Danmark at holde fast i

forhandlingsresultatet i Rådet.



Hovedprioriteten for regeringen i det videre forløb er

derfor, at bestemmelserne om aflønning ikke gøres mere

detaljerede, og at bestemmelserne om handler med nært-

stående parter ikke genåbnes.



Som led i forhandlingerne har Europa-Parlamentet fore-

slået et krav til virksomhederne om land-for-land rap-

portering til offentligheden.



Kommissionen har på den baggrund den 12. april frem-

sat eget forslag om land-for-land rapportering som æn-

dring af regnskabsdirektivet - der i forvejen regulerer

området. Formålet er at fremme såvel virksomhedernes

og medlemslandenes ansvarlighed ved at skabe gennem-

sigtighed i forhold til virksomheders betalinger til myn-

digheder i forskellige lande.



Regeringen er i gang med at analysere forslaget, herun-

der betydningen for de videre forhandlinger om aktio-

nærrettighedsdirektivet.

7/11

[Bedre regulering og REFIT-Platformen]



Bedre regulering og arbejdet med at fjerne unødvendige

administrative byrder er en vigtig prioritet for regerin-

gen.



Vi arbejder på at få ryddet op i al unødvendig lovgivning

og bureaukrati og støtter en ambitiøs og målrettet euro-

pæisk indsats for bedre regulering. Det er derfor positivt,

at det også er en dagsorden der fylder meget i EU-

sammenhæng.



Kommissionen har et stort fokus på området, anført af

vicepræsident Timmermans, og formandskabet har be-

sluttet, at der skal vedtages rådskonklusioner om bedre

regulering på konkurrenceevnerådsmødet i maj.



Jeg vil fremhæve to indsatser, hvor Danmark arbejder

sammen med formandskabet på at nå et resultat.



For det første, at rådskonklusionerne skal introducere

kvantitative mål for lettelser i de administrative byrder

som følge af EU lovgivning. Det vil være med til at styre

regelforenklingsindsatsen derhen, hvor effekterne er

størst.



For det andet vil vi i rådskonklusionerne sætte fokus på,

hvordan vi gør EU-regulering mere fremtidssikret. Det

vil sige, at reguleringen skal tilpasses en virkelighed, der

er præget af stadig hurtigere omstilling af markeder og

8/11

forretningsmodeller, som følge af den hurtige digitale og

teknologiske udvikling.



Desuden vil jeg fremhæve, at de første to møder i

Kommissionens regelforenklingsplatform – den såkaldte

REFIT-platform – har fundet sted. Jeg har set meget

frem til igangsættelsen af arbejdet i platformen, som er

oprettet med inspiration fra det danske Virksomhedsfo-

rum for enklere regler.



REFIT-platformen skal arbejde med forenkling af eksi-

sterende EU-regulering, baseret på forslag til regelfor-

enklinger fra virksomheder og interessenter i EU. Fra

dansk side har vi eksempelvis spillet ind med en forenk-

ling af cookie reglerne, så unødvendig dobbeltregulering

undgås.

[Indre Markeds Strategien]



Et velfungerende indre marked er en forudsætning for at

skabe vækst og arbejdspladser.



Regeringen støtter Kommissionens strategi for et styrket

indre marked, og jeg har høje forventninger til de konkre-

te initiativer, som Kommissionen fremsætter i år, herun-

der bedre rammevilkår for serviceydelser, deleøkonomi

og standardisering.

9/11



Som det er i dag, høster hverken Danmark eller resten af

EU det fulde potentiale, der ligger i et velfungerende indre

marked. Der er behov for, at alle medlemslande kaster et

kritisk blik på deres nationale særregler, så det bliver

nemmere for virksomheder at handle på tværs af EU. Det

ligger også i naturlig forlængelse af regeringens arbejde

med at undgå overimplementering i Danmark.



Jeg ser derfor frem til, at Kommissionen senere på året vil

fremsætte forslag til et effektivt system for indrapporte-

ring af nye særregler for serviceydelser.

[Det digitale indre marked]



Endelig er hele det digitale område en vigtig prioritet for

regeringen.



Jeg har igangsat arbejdet med ”Danmark i Vækst”, der

bl.a. skal ruste Danmark til den digitale revolution.

F.eks. skal danske virksomheder blive dygtigere til at

udvikle en mere intelligent og fleksibel produktion med

brug af øget automatisering, sofistikerede robotter osv.



Men mange af de regler, som danske digitale virksom-

heder er underlagt, stammer fra EU. Vores nationale

ambitioner om digital vækst kan derfor ikke stå alene.

Det er glædeligt, at det nederlandske formandskab også

prioriterer dette område højt, og det digitale vil være fo-

kus på det rådsmøde, der finder sted i maj.

10/11



Regeringen støtter også Kommissionens strategi for et

styrket digitalt indre marked. Et stærkere og mere sam-

menhængende digitalt indre marked vil være til gavn for

danske virksomheder og forbrugere. Samtidig vil det gø-

re det mere attraktivt for danske digitale virksomheder at

skalere deres forretning i Europa.



Her er det vigtigt, at vi ikke overregulerer den digitale

økonomi. Når noget er nyt og ukendt, er en første reakti-

on fra mange et ønske om at modgå alle risici ved en ny

trend eller en ny teknologi. Derved risikerer man at

hæmme innovation, vækst og konkurrenceevne. Som ek-

sempel kan nævnes, at da bilerne blev introduceret i

England, drøftede man, om der skulle gå en mand foran

på vejen og advare om, at den var på vej.



Det digitale indre marked bør kendetegnes ved fælles

regler, velfungerende konkurrence, lave adgangsbarrie-

rer for nye aktører og ved åbenhed overfor digital inno-

vation. Det skal naturligvis ske uden unødige admini-

strative byrder.



Kommissionen lancerer i disse måneder mange udspil

om regulering og fremme af den digitale økonomi.



Jeg noterer med tilfredshed, at Kommissionen nu har

lanceret en handlingsplan for digitalisering af industrien.

Den digitale omstilling af industrien rummer et stort po-

11/11

tentiale for vækst og arbejdspladser. Det er afgørende, at

vi i Europa har virksomheder, der er på forkant med den

digitale udvikling, hvis vi fortsat skal være konkurren-

cedygtige på de globale markeder.



Derfor skal vi have rammevilkårene i orden til at under-

støtte den digitale omstilling i industrien, Det kræver fo-

kus og indsats både nationalt og på europæisk plan. Ek-

sempelvis er det vigtigt, at reguleringen ikke står i vejen

for, at industrivirksomheder kan tage nye avancerede ro-

botter i brug.



Regeringen bakker også op om Kommissionens intenti-

oner om at afskaffe uberettiget geografisk blokering.

Forbrugerne skal have mulighed for at træffe velinfor-

merede valg, når de handler online. Omvendt er det vig-

tigt, at virksomhederne ikke pålægges unødige byrder el-

ler tvinges til at sælge på markeder, hvor det ikke er ren-

tabelt for dem.



Kommissionen forventes at præsentere forslaget om at

afskaffe uberettiget geo-blocking i maj.



Tak for ordet.