ERU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 189: Spm. om ministeren vil sende sit talepapir fra det åbne samråd den 12/4-16 om regeringens syn på effekterne af den finansielle regulering indført siden finanskrisen, til erhvervs- og vækstministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
ERU Alm.del
Offentligt

INSPIRATIONSPUNKTER

[KUN DET TALTE ORD GÆLDER]

5. april 2016

Samråd i ERU den 12. april 2016 – Spørgsmål AF stillet efter

ønske fra Morten Bødskov (S).

Ad spørgsmål AF:

Ministeren bedes give en uddybende redegørelse af regeringens

syn på de samlede effekter af den finansielle regulering indført

siden finanskrisen, jf. Erhvervs- og Vækstministeriets hørings-

svar af 3. februar 2016 til Kommissionen og notat af 9. februar

2016 (ERU alm. del – bilag 163).

[Indledning]



Jeg vil nu gå videre til det næste samrådsemne, som om-

handler de samlede effekter af den finansielle regulering

indført siden finanskrisen.



Kommissionen lancerede den 30. september 2015 en så-

kaldt teknisk høring om dette emne.



Regeringen svarede på denne høring med et omfattende

svar, hvilket bl.a. afspejler, at Kommissionen stillede man-

ge spørgsmål.



Derudover har vi i høringssvaret valgt at give konkrete ek-

sempler på, hvor der kan være behov for at justere regler-

ne.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 189: Spm. om ministeren vil sende sit talepapir fra det åbne samråd den 12/4-16 om regeringens syn på effekterne af den finansielle regulering indført siden finanskrisen, til erhvervs- og vækstministeren

2/9



Jeg vil derfor ikke i dette samråd komme ind på alle aspek-

ter af det danske høringssvar.

[Baggrund for høringen]



Fokus i høringen er som nævnt særligt på regulering efter

krisen, dvs. de seneste seks års regelarbejde. I de år er der

foretaget en række revisioner af det finansielle regelsæt, li-

gesom nye tiltag er blevet introduceret.



Fokus har i sagens natur været at sikre stabiliteten på de fi-

nansielle markeder i Europa og genskabe tilliden til mar-

kederne.



Fra regeringens side mener vi generelt, at den finansielle

regulering indført efter krisen er fornuftig, og vi går ind for

velkapitaliserede institutter.



Høringen indgår som en integreret del af Kommissionens

erklærede mål om bedre regulering. Det er en overordnet

dagsorden, der blev lanceret i maj 2015. Formålet er at

fremme betingelser for vækst i EU ved at mindske admini-

strative og unødige byrder.



Det er en dagsorden, som regeringen støtter. Regeringen

deler således fuldstændig intentionen om at sætte fokus på

vækst og på ikke at regulere mere, end der er behov for.



Det er også på linje med regeringens overimplemente-

ringsdagsorden. Således har vi som bekendt etableret Im-

3/9

plementeringsudvalget og Implementeringsrådet.



Her er der jo netop skabt fora, der skal sikre fokus på tidlig

interessevaretagelse, drøfte implementering af nye EU-

regler og samtidig genoverveje tidligere tiders overimple-

mentering.

[Regeringens høringssvar]



I forhold til den konkrete høring om de samlede effekter af

den finansielle regulering indført efter krisen, er formålet

med øvelsen at vurdere, om der i reglerne er overlap og

huller, unødvendige administrative byrder, utilsigtede kon-

sekvenser og lignende.



Regeringen tog i forbindelse med høringen initiativ til at

bede om sektorens synspunkter. Der indkom seks hørings-

svar.

[Realkredit]



En af hovedpointerne i det danske høringssvar er, at der

fortsat skal være plads til forskellige forretningsmodeller.

Det gælder f.eks. den danske realkreditmodel.



Således er det en helt afgørende prioritering for regeringen,

at der ikke indføres regler, der ikke passer til den danske

realkreditmodel.



Det prioriterer regeringen både i forhold til kommende

EU-regler og i forhold til regler, der kommer fra Basel,

4/9

som vi talte om lidt tidligere i dag.

[Rapporteringskrav]



Endvidere peger vi med høringssvaret på, at overdrevne

indrapporterings- eller informationskrav bør afskaffes. Så-

danne krav skal således alene indføres og opretholdes, hvis

de giver merværdi.



I modsat fald skabes alene unødige administrative byrder,

omkostninger til gentagne ændringer af rapporteringssy-

stemer eller uklarhed om hvad, der skal rapporteres.

[Likviditet]



Videre fremhæves det i høringssvaret, at der er flere indi-

kationer på, at visse af de allerede indførte regler påvirker

likviditeten på de finansielle markeder.



Høringssvaret fremhæver derfor, at det er vigtigt, at man i

forbindelse med vurdering af aktuel og kommende lovgiv-

ning har fokus på dette område, så det sikres, at der stadig

er likviditet i de finansielle markeder.

[Ny regulering fra Basel]



Herudover er det i det danske høringssvar fremhævet, at vi

alene skal indføre nye krav, hvis de har klart rationale og

skaber merværdi.

5/9



I forlængelse heraf henviser vi til de kommende Basel-

standarder, som vi tidligere i dag har drøftet. I forhold til

disse Basel-regler fremhæver vi atter, at det er helt afgø-

rende, at der ikke indføres regler, der rammer velfungeren-

de nationale forretningsmodeller så som realkredit ufor-

holdsmæssigt hårdt.



I de kommende forhandlinger, og allerede nu før reglerne

er fremsat, arbejder regeringen aktivt på at sikre, at regler-

ne ikke falder uheldigt ud for dansk realkredit.

[Information og rapportering]



Med høringssvaret peger vi også på, at en øget gennemsig-

tighed i markedet, i finansielle produkter og i virksomhe-

dernes arbejdsmetoder er nogle af de væsentlige elementer

i de nye lovgivningstiltag.



Samtidig fremhæver vi, at det er vigtigt, at gennemsigtig-

hedskrav ikke ender med at kræve afsløring af hele virk-

somhedens strategi og dermed reelt underminere en forret-

ningsmodel, så den bliver urentabel.



Det er således fra regeringens side peget på, at kravene til

gennemsigtighed skal være balancerede.



Herudover understreger vi, at for meget information kan

have en kontraproduktiv effekt. En overflod af information

– eller hvis den information, der indsamles ikke er valid –

6/9

kan modvirke hensigten med udleveringen eller indsam-

lingen af oplysningerne.



Derfor opfordrer vi i høringssvaret til, at der bør være

grænser for, hvor meget f.eks. en almindelig forbruger kan

forventes at læse, inden de handler og køber et produkt.



I forlængelse heraf peger vi blandt andet på, at det kan væ-

re hensigtsmæssigt at afprøve, hvilken information der er

relevant og gavnlig for forbrugere og myndighederne.

[Diverse øvrige kommentarer]



Af øvrige elementer i det danske høringssvar, vil jeg der-

udover fremhæve, at regeringen pointerer, at det er vigtigt,

at centrale dele af kommende regulering vedtages politisk.



Dette er i modsætning til såkaldt delegerede akter, som

vedtages af Kommissionen, EBA eller andre myndigheder.



Det handler både om reglernes legitimitet og at vi har til-

strækkelige håndtag til at sikre at reguleringen falder ud

som vi ønsker.



Sidst men ikke mindst peges der i høringssvaret på, at det

er vigtigt, at eksisterende lovgivning implementeres effek-

tivt. Der er reguleret meget i de seneste år, og derfor er der

nu behov for at få en periode, hvor vi kan vurdere, hvordan

reguleringen reelt virker.



Eventuelle kommende tiltag må og skal udarbejdes under

7/9

hensyn til eksisterende lovgivning, ligesom de skal bidrage

med reel merværdi.



Derfor har vi også i høringssvaret opfordret Kommissionen

til at gentage øvelsen om nogle år med henblik på at få et

endnu klarere billede af de samlede effekter.

[Videre proces]



Med hensyn til forventninger til processen, så overvejer

Kommissionen nu behovet for justeringer af reguleringen.



Endvidere har Kommissionen tilkendegivet, at høringen vil

spille ind på allerede planlagte revisioner af gennemført

lovgivning på det finansielle område.



Vi forventer, at det bl.a. vil gøre sig gældende i forhold til

ændringer i kapitalkravsforordningen og -direktivet, jf. vo-

res tidligere samrådsdiskussion.



Kommissionen har modtaget i alt 298 høringssvar og

Kommissionen er nu ved at gennemgå alle svarene. Kom-

missionen vil om kort tid offentliggøre et resumé af svare-

ne og vil afholde en offentlig høring den 17. maj for alle

interesserede parter.



Det er forventningen, at der i løbet af sommeren vil blive

offentliggjort en rapport, hvor Kommissionen vil redegøre

for, hvordan den agter at følge op på resultaterne af analy-

8/9

sen.



Kommissionen har oplyst, at besvarelserne samlet set ikke

har bestridt de grundlæggende elementer i de finansielle

reformer. Tværtimod har mange udtrykt støtte, eller frem-

hævet fordelene ved de nye regler.



Alle besvarelser har derudover set Kommissionens arbejde

som et vigtigt skridt i vurderingen af potentielle sammen-

hænge, overlap og uoverensstemmelser mellem forskellige

dele af lovgivningen.



Kommissionens indledende analyse viser, at besvarelserne

særligt har peget på tre områder:



Det første handler om proportionalitet.



Her beder nogle besvarelser om regler, der tager større

hensyn til de forskellige virksomheders størrelse, forret-

ningsmodeller og risikoprofiler.



Det andet område handler om finansiering. Her har en

række af de adspurgte blandt andet rejst en bekymring om

faldende markedslikviditet, især i virksomhedernes obliga-

tionsmarkeder, og spørgsmålet om, hvorvidt og i hvilket

omfang regulering har bidraget til dette fald.



Som et tredje område har en række besvarelser - som den

9/9

danske - fremhævet de øgede byrder som følge af samspil-

let mellem regler, overlap og uoverensstemmelser mellem

lovgivningen samt de stigende indberetningskrav.



Regeringen fortsætter naturligvis arbejdet med at sikre

hensigtsmæssig implementering i dansk lovgivning.



Samtidig gør vi alt, hvad vi kan, for at sikre, at nye tiltag

og initiativer gennemføres med respekt for den dagsorden,

vi deler med Kommissionen, dvs. fremme af vækst, bedre

regulering og færrest mulige byrder.



Når det er sagt, så går regeringen naturligvis også ind for

velkapitaliserede institutter. Og det er netop den rette ba-

lance mellem valkapitaliserede institutter og vækst, der er

så vigtig at finde.