INSPIRATIONSPUNKTER
[KUN DET TALTE ORD GÆLDER]
5. april 2016
Samråd i ERU den 12. april 2016 – Spørgsmål AF stillet efter
ønske fra Morten Bødskov (S).
Ad spørgsmål AF:
Ministeren bedes give en uddybende redegørelse af regeringens
syn på de samlede effekter af den finansielle regulering indført
siden finanskrisen, jf. Erhvervs- og Vækstministeriets hørings-
svar af 3. februar 2016 til Kommissionen og notat af 9. februar
2016 (ERU alm. del – bilag 163).
[Indledning]
Jeg vil nu gå videre til det næste samrådsemne, som om-
handler de samlede effekter af den finansielle regulering
indført siden finanskrisen.
Kommissionen lancerede den 30. september 2015 en så-
kaldt teknisk høring om dette emne.
Regeringen svarede på denne høring med et omfattende
svar, hvilket bl.a. afspejler, at Kommissionen stillede man-
ge spørgsmål.
Derudover har vi i høringssvaret valgt at give konkrete ek-
sempler på, hvor der kan være behov for at justere regler-
ne.