ERU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 188: Spm. om ministeren vil sende sit talepapir fra det åbne samråd den 12/4-16 om realkredit og bidragssatser, til erhvervs- og vækstministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
ERU Alm.del
Offentligt

NOTAT

12. april 2016

[KUN DET TALTE ORD GÆLDER]

Samråd den 12. april 2016 om realkreditsektorens bidrags-

satser mv.

Indledning



Tak for invitationen til at drøfte realkredittens bidragssat-

ser, der de seneste måneder med rette har optaget mange

familier med et realkreditlån.



Der er stillet syv spørgsmål til samrådet.



Først besvarer jeg spørgsmål Z, Æ og Ø, som er stillet efter

ønske fra Morten Bødskov.



Derefter besvarer jeg spørgsmål Å, AA, AB og AC, der er

stillet efter ønske fra Rune Lund. Jeg vil besvare spørgsmå-

lene ét for ét.

Samrådsspørgsmål Z: Ministeren bedes redegøre for bag-

grunden for den seneste tids varslede øgede bidragssatser.



I samrådsspørgsmål Z bliver der bedt om en redegørelse for

baggrund for den seneste tids varslede øgede bidragssatser.



Siden finanskrisen er alle finansielle institutter blevet mødt

med stigende kapitalkrav fra lovgiveres side og fra marke-

det.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 188: Spm. om ministeren vil sende sit talepapir fra det åbne samråd den 12/4-16 om realkredit og bidragssatser, til erhvervs- og vækstministeren

2/10



Nogle af de øgede kapitalkrav kender vi allerede. Det gæl-

der de krav, der allerede er en del af den aktuelle lovgiv-

ning, der indfases frem mod 2019, og som i sig selv inde-

bærer højere kapitalkrav.



Derudover er der en diskussion om, hvordan kommende

kapitalkrav fra EU og Basel-komitéen kan forventes at se

ud.



I forhold til kommende krav fra EU har vi endnu ikke set de

konkrete lovgivningsforslag, men vi forventer, at nogle af

disse forslag kommer ved udgangen af året.



Indholdet af de kommende krav fra EU er selvsagt ikke en-

delige, men vi forventer, at Kommissionen foreslår en rela-

tivt omfattende revision af regelsættet, og f.eks. stiller for-

slag om såkaldte gearingskrav.



Derudover er der klare tegn på, at Basel-komitéen, hvis ar-

bejde EU-reglerne tager deres afsæt i, vil foreslå yderligere

stramninger. Hvornår disse krav kommer, er uvist. Når de

er klar, vil de forventeligt også blive indarbejdet i EU-

reglerne.



Det er endnu uvist, hvad Basel vil foreslå. Senest har jeg

bemærket, at nogle på basis af de seneste tilkendegivelser

fra Basel tilsyneladende mener, at bekymringer om væsent-

ligt højere kapitalkrav er ubegrundede. Det er der efter min

opfattelse ikke grundlag for at konkludere.



Det er fortsat forventningen, at kapitalkravene som følge af

Basels kommende forslag vil stige, særligt for realkreditin-

stitutioner.



Der er for eksempel overvejelser i Basel om at indføre så-

kaldte gulve under risikovægtene i bankernes kapitalmodel-

ler. Et gulv er en nedre grænse for, hvor lave bankens risi-

kovægte må blive.

3/10



Hvis disse overvejelser bliver til virkelighed, kan det betyde

endda store yderligere kapitalkrav, der særligt vil have stor

betydning for realkreditsektoren.



Jeg har noteret mig, at Enhedslisten har stillet beslutnings-

forslag om at undtage dansk realkredit fra kommende Ba-

sel-krav. Det lyder besnærende, men Basel-komitéens for-

slag har ikke direkte indflydelse på danske regler, men bli-

ver som hovedregel indarbejdet i EU-reguleringen, som

Danmark er forpligtet til at efterleve.



Derfor mener jeg, at det er relevant, at institutterne nøje

overvejer, hvordan de vil leve op til eventuelt kommende

skærpede krav.



Den ekstra kapital kan skaffes ved at tilbageholde overskud

eller udstede aktiekapital.



Realkreditmodellen indebærer, at bidragene stort set er re-

alkreditinstitutternes eneste indtægt, da renter og afdrag på

lånene kanaliseres videre til ejerne af realkreditobligatio-

nerne.



Jeg har derudover forstået, at bidragsstigningerne i Total-

kredit også skyldes, at de pengeinstitutter, som distribuerer

Nykredits lån, får en højere betaling for at formidle lånene

fra Totalkredit, herunder blandt andet for at tage højde for

omkostninger til sagsbehandling og højere IT-

omkostninger.



Det er i lyset af ovenstående, at man skal se Nykredits an-

nonceringer af dels bidragsstigninger og dels planer om

børsnotering.



Da Nykredit er et systemisk institut i Danmark, er jeg som

minister naturligvis blevet informeret om den planlagte

børsnotering. Jeg vil dog gerne understrege, at jeg på ingen

4/10

måde har været med til at træffe beslutningen om Nykredits

børsnotering.



Jeg kan også forstå, at Nykredit har orienteret udvalget om

planerne.



Jeg har ved flere lejligheder, herunder som opfølgning på

pressemødet efter den finansielle forligskreds’ møde den 4.

marts, tilkendegivet, at det oven på finanskrisen ikke er

holdbart på længere sigt, at SIFIer ikke har adgang til kapi-

talmarkederne.



Inden jeg går videre til at besvare det næste samråds-

spørgsmål vil jeg afslutningsvist om bidragssatserne blot

fremhæve, at bidragsstigninger naturligvis ikke er eneste

mulige reaktion på stigende kapitalkrav.



Kreditinstitutterne kan også, som den hollandske Rabo-

bank, vælge at nedskalere sine forretninger betydeligt.



Jeg har forstået, at det indgik i Nykredits overvejelser at gå

den vej. Hertil må jeg dog sige, at med det udlånsomfang

som Nykredit har, herunder også uden for storbyerne og i

landbruget, så ville et sådan nedskalering uden tvivl kunne

mærkes i hele landet.



Det fører mig til besvarelsen af spørgsmål Æ om konkur-

rence.

Samrådsspørgsmål Æ: Ministeren bedes redegøre for,

hvordan ministeren vil sikre reel konkurrence mellem re-

alkreditinstitutterne samt tilstrækkelig gennemsigtighed

for bankkunderne i forhold til bidragssatserne.



Et væsentligt element i diskussionen om realkreditten og

bidragssatser har været, om der er nok konkurrence mellem

institutterne.

5/10



Der skal ikke herske nogen tvivl om, at det er min holdning,

at bidragssatserne skal afspejle de reelle omkostninger som

institutterne har, f.eks. til mere kapital, og ikke være højere

end absolut nødvendigt.



Det skal konkurrencen sikre, og det optager mig meget, at

vi sikrer en stærk konkurrence på realkreditmarkedet.



Jeg har derfor bedt Konkurrencerådet om at udarbejde en

grundig analyse af prisdannelsen og konkurrencen på real-

kreditmarkedet. Analysen er klar til efteråret.



Jeg kan selvsagt ikke foregribe analysens resultater, men

jeg vil selvfølgelig følge op på analysen og overveje, om

der er behov for initiativer til at skærpe konkurrencen yder-

ligere.



Jeg kan dog med tilfredshed konstatere, at der den seneste

tid synes at have været tegn på, at konkurrencen fungerer.

Jeg har således bemærket, at institutterne har intensiveret

markedsføringen og tilbuddene på boliglån på det seneste.

Samrådsspørgsmål Ø: Ministeren bedes redegøre for ud-

viklingen i bidragssatsernes størrelse – fordelt på institutter

– i de sidste 3 år samt for, hvor stor en andel af bidrags-

stigningerne, der kan henføres til lovgivningsmæssige kapi-

tal- og sikkerhedskrav.



I forhold til spørgsmål Ø om udviklingen i bidragssatsernes

størrelse har jeg forud for dagens møde fremsendt en over-

sigt, som viser udviklingen i bidragssatserne tilbage til 2008

på forskellige lånetyper fordelt efter institutter.



Bidragssatsen på lån til private er for sektoren som helhed

steget fra 0,55 pct. i 2008 til 0,88 pct. i dag. Gennemsnittet

dækker imidlertid over en stor variation alt efter lånetype.

For eksempel er bidragssatsen på tværs af institutterne på et

F1-lån uden afdrag steget fra 0,55 pct. i 2008 til 1,1 pct. i

6/10

dag. Derimod er et fast forrentet lån med afdrag kun steget

fra 0,55 i 2008 til 0,65 aktuelt.



Bemærk, at bidragssatserne i Nykredit Realkredit har været

konstante de seneste år. Det skyldes, at der blev lagt be-

grænsninger på bidragssatsen i Nykredit Realkredit i for-

bindelse med godkendelsen af fusionen med Totalkredit.



Årsagen til forskellene i bidragsstigningerne mellem de en-

kelte lånetyper skyldes bl.a., at institutterne siden krisen i

højere grad har øget prisen på de mest risikable produkter.



Jeg mener, det er udtryk for sund fornuft, at der i dag er en

tættere sammenhæng mellem risikoen på lånet og prisen på

lånet.



Der foreligger ikke oplysninger om bidragenes fordeling,

herunder hvor stor en andel af bidragene, der skyldes kapi-

talkrav mv.



Jeg har derudover fremsendt en oversigt udarbejdet af Re-

alkreditforeningen, som blev anvendt vedforeningens års-

møde den 7. april.



Tallene tegner umiddelbart et billede af, at vi i Danmark

sammenlignet med andre lande har et billigt system for fi-

nansiering af boliger.



Det ekspertudvalg om gennemsigtighed og mobilitet på re-

alkreditmarkedet, som jeg nedsatte i slutningen af marts, vil

se nærmere på dette emne.



Ligeledes vil udviklingen i renter, bidragssatser mv. blive

grundigt belyst af ekspertudvalget.

7/10

Samrådsspørgsmål Å: Hvad vil ministeren gøre, for at gøre

det nemmere at skifte realkreditinstitut, eksempelvis ved at

fjerne eller begrænse gebyrer ved skifte?



Der spørges i spørgsmål Å til, hvad jeg vil gøre for, at det

bliver nemmere at skifte realkreditinstitut. Spørgsmålet

hænger sammen med konkurrencesituationen, da konkur-

rencen åbenlyst fungerer bedst, hvis der ikke er ubegrunde-

de barrierer for at skifte realkreditinstitut.



I forhold til dette spørgsmål har jeg som bekendt nedsat et

ekspertudvalg, der bl.a. skal se på dette spørgsmål. Når ek-

spertudvalgs afleverer sine anbefalinger, vil jeg drøfte med

Folketingets partier, om der er grund til at tage initiativer til

at forbedre mulighederne for at skifte institut.



Derudover har jeg som nævnt bedt Konkurrencerådet om at

udarbejde en grundig analyse af prisdannelsen og konkur-

rencen på realkreditmarkedet.



Jeg vil gerne gentage, at det ligger mig meget på sinde, at

der ikke er ubegrundede forhindringer for, at konkurrencen

og mobiliteten på realkreditmarkedet fungerer.

Samrådsspørgsmål AA: Vil ministeren overveje at begræn-

se realkreditinstitutternes muligheder for at hæve bidrags-

satserne på allerede indgåede lån, evt. ved at stigninger kun

kan tillades med henvisning til ændrede lovkrav til kapital-

krav?



Jeg vil gå videre til spørgsmål AA, hvor der er spurgt til,

om jeg vil begrænse realkreditinstitutternes muligheder for

at hæve bidragssatserne på eksisterende lån.



Jeg er ikke tilhænger af at regulere prisen på realkreditinsti-

tutternes produkter. Realkreditinstitutter er private virk-

somheder, og bør som udgangspunkt kunne fastsætte sine

priser frit på baggrund af markedsvilkårene.

8/10



Hvis vi politisk lægger for snærende bånd på realkreditin-

stitutternes evne til at tjene penge, kan det derudover inde-

bære, at investorerne vil opfatte realkreditobligationer som

mindre sunde. Det vil blot betyde højere renter for den en-

kelte boligejer, og så kan det ende med samlet set at blive

dyrere.



Efter min mening skal vi i stedet sikre, at der er konkurren-

ce, og at der ikke er ubegrundede barrierer for at skrifte in-

stitut. Min besvarelse skal derfor ses i sammenhæng med

min besvarelse af forrige spørgsmål.



Som nævnt vil jeg indkalde Folketingets partier til en drøf-

telse af evt. initiativer, når vi har modtaget rapporten fra

udvalget.

Samrådsspørgsmål AB: Kan ministeren bekræfte, at Ny-

kredit – ifølge Nationalbankens seneste opgørelse – er den

af de største finansvirksomheder, der har det højeste kapi-

talgrundlag i forhold til koncernens risiko, og at Nykredit

allerede i dag har et kapitalgrundlag, der langt overstiger

de lovgivningsmæssige krav, som er vedtaget og som skal

gælde fra 2019.



Der spørges i spørgsmål AB til, om jeg kan bekræfte, at

Nykredit er den af de største finansvirksomheder, der har

det højeste kapitalgrundlag, og at Nykredit i dag lever op til

de vedtagne kapitalkrav, der indfases frem mod 2019.



Jeg kan bekræfte, at Nationalbankens opgørelse viser, at

Nykredit er den systemiske koncern, der aktuelt har det hø-

jeste kapitalgrundlag. Nationalbanken sammenligner imid-

lertid koncerner. Det vil sige, at Nationalbankens sammen-

ligning ikke tager højde for, at Danske Bank-koncernens

pengeinstitutaktiviteter er betydeligt større end Nykredit-

koncernens, der primært udgøres af realkredit.

9/10



Sammenligner man i stedet Nykredit-koncernen med Dan-

ske Banks realkreditinstitut, Realkredit Danmark, får man

et noget andet billede.



På baggrund af tal, jeg har fået fra Finanstilsynet, kan jeg

ikke bekræfte, at Nykredit, når der sammenlignes med real-

kreditinstitutter, skulle udmærke sig ved at have det højeste

kapitalgrundlag i procent af de risikovægtede eksponerin-

ger.



Jeg kan derimod bekræfte, at Nykredit aktuelt opfylder ved-

tagne kapitalkrav. Det forudsætter dog, at der ikke sker en

vækst i udlånet eller deres risikoeksponeringer frem mod

2019.



Jeg har forstået, at Nykredit selv regner med, at man frem

mod 2019 skal rejse yderligere kapital, da Nykredit forven-

ter, at risikoeksponeringerne vil stige.

Samrådsspørgsmål AC: Hvad vil ministeren gøre for at

imødegå, at realkreditinstitutter uden dokumentation bru-

ger krav fra myndighederne som argument for at hæve bi-

dragssatsen?



Det sidste spørgsmål, der er stillet er spørgsmål AC, som

går på, hvad jeg vil gøre for at dæmme op for, at realkredit-

institutter udokumenteret kan hæve bidragssatserne.



Her er det centralt at være opmærksom på, at realkreditin-

stitutterne ikke uvilkårligt og udokumenteret kan hæve bi-

dragssatserne.



Det følger således af bekendtgørelse om god skik for finan-

sielle virksomheder, at hvis en aftale om et privatlån inde-

holder et vilkår om, at gebyrer og bidragssatser m.v. kan

10/10

ændres i lånets løbetid, så skal vilkåret indeholde en beskri-

velse af de forhold, der kan udløse en ændring.



Ændringer i bidragssatsen skal desuden varsles direkte til

kunden mindst 3 måneder før den træder i kraft. Varsling af

ændringer skal begrundes, så kunden har mulighed for at

vurdere baggrunden for ændringen.



Kravet om begrundelse og 3 måneders varsling gælder dog

kun for lån optaget efter 1. november 2015.



Disse principper er en væsentlig del af forbrugerbeskyttel-

sen på området. Finanstilsynet fører tilsyn med, at institut-

terne lever op til principperne.



Jeg kan i øvrigt til jeres baggrund oplyse, at Finanstilsynet

ser på den konkrete sag om bidragsstigninger i Totalkredit,

og således om god skik reglerne er overholdt.