ERU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 187: Spm. om ministeren vil redegøre for bevæggrunde for og den konkrete gennemførelse af, at kunde- og andelsejede finansielle virksomheder overgik til aktieselskaber og senere blev en del af børsnoterede finansielle markeder, herunder hvilken lovgivning, der muliggjorde denne udvikling, til erhvervs- og vækstministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
ERU Alm.del
Offentligt

Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg

ERHVERVS- OG

VÆKSTMINISTEREN

3. maj 2016

ERHVERVS- OG

Besvarelse af spørgsmål 187 alm. del stillet af udvalget den 8. april

2016 efter ønske fra Rune Lund (EL).

Spørgsmål:

Ministeren bedes redegøre for bevæggrunde for og den konkrete gennem-

førelse af, at kunde- og andelsejede finansielle virksomheder overgik til

aktieselskaber og senere blev en del af børsnoterede finansielle markeder,

herunder hvilken lovgivning, der muliggjorde denne udvikling.

Svar:

På pengeinstitutområdet er de kunde- og andelsejede finansielle virksom-

heder andelskasserne, mens sparekasser er selvejende. Siden 2003 har det

været et krav, at nye pengeinstitutter drives i aktieselskabsform.

I forhold til den konkrete gennemførelse af, at kunde- og andelsejede fi-

nansielle virksomheder er overgået til aktieselskaber, er bestemmelsen om

omdannelse af andelskasser kun blevet benyttet én gang siden den blev

indført i 1994. Dette skete for et par år siden, hvor Sammenslutningen

Danske Andelskasser omdannede sig til et aktieselskab.

Jeg henviser i denne sammenhæng til min besvarelse af spørgsmål 186

alm. del stillet af udvalget om lovgrundlaget for, at spare- og andelskasser

kan omdanne sig til aktieselskaber.

På realkreditområdet har realkreditinstitutter siden 1970 kunnet organise-

re sig som aktieselskaber. Ved vedtagelse af realkreditloven (lov nr. 841

af 20. december 1989) blev det bestemt, at realkreditinstitutter for fremti-

den skulle oprettes som aktieselskaber. Med lovændringen fra 1989 fik

kreditforeningerne mulighed for omdannelse til aktieselskaber. Denne

mulighed er benyttet af bl.a. Nykredit og BRF, som tog initiativ til om-

dannelse til aktieselskaber i 1989, og Realkredit Danmark i 1993.

Baggrunden var, at man anså aktieselskabsformen som den mest hen-

sigtsmæssige organisering i fremtidens finansielle system.

VÆKSTMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

33 92 33 50

Fax.

33 12 37 78

CVR-nr. 10092485

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.evm.dk

ERU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 187: Spm. om ministeren vil redegøre for bevæggrunde for og den konkrete gennemførelse af, at kunde- og andelsejede finansielle virksomheder overgik til aktieselskaber og senere blev en del af børsnoterede finansielle markeder, herunder hvilken lovgivning, der muliggjorde denne udvikling, til erhvervs- og vækstministeren

2/2

Det blev blandt andet i bemærkningerne til lov nr. 841 af 20. december

1989 (LFS 26) anført, at aktieselskabsformen, særligt hvis institutterne

valgte at lade sig børsnotere, sikrede realkreditinstitutterne en lettere ad-

gang til løbende kapitaltilførsel. Det var vurderingen, at realkreditinstitut-

ter blev stillet konkurrencemæssigt svagere i forhold til andre kreditinsti-

tutter, hvis de ikke fik mulighed for at bruge aktieselskabsformen.

Endelig blev aktieselskabsformen anset som hensigtsmæssig, idet den gav

mulighed for holdingkonstruktioner, hvorefter realkreditinstitutter kunne

blive datterselskaber i koncerner. Muligheden for at være en del af en

finansiel koncern blev vurderet som hensigtsmæssig, da den kan reducere

af omkostninger til produktion og markedsføring af finansielle produkter,

herunder realkreditlånene.

Med venlig hilsen

Troels Lund Poulsen