Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
19. april 2016
ERHVERVS- OG
Besvarelse af spørgsmål 181 alm. del stillet af udvalget den 29. marts
2016 efter ønske fra et ikke-medlem af udvalget (MFU) Finn Søren-
sen (EL).
Spørgsmål:
Vil ministeren oplyse, hvilket rådighedsbeløb Finanstilsynet anbefaler
bankerne at anvende, når de skal vurdere kundernes muligheder for at få
et forbrugs- eller boliglån, samt redegøre for, hvordan beløbet er fastsat?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Finanstilsynet, der har svaret følgende:
”Finanstilsynet har ikke fastsat bestemte satser for rådighedsbeløb, som
pengeinstitutter skal anvende, når de vurderer kundernes kreditværdighed
og dermed kundernes muligheder for at få et forbrugs- eller boliglån. Det
er det enkelte pengeinstituts opgave at foretage kreditvurderinger af deres
kunder.
Finanstilsynet har derimod udstedt en vejledning til brug for regnskabs-
indberetning for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. (herefter
indberetningsvejledningen), der i bilag 7 indeholder en række vejledende
minimumsniveauer for rådighedsbeløb til brug for pengeinstitutternes
indberetning til Finanstilsynet af boniteten af institutternes kunder. De
vejledende minimumsniveauer er fastsat på baggrund af Finanstilsynets
erfaringer for, hvad der som udgangspunkt kendetegner kunder med nor-
mal bonitet, kunder med svaghedstegn mv.
Det er ikke alene en kundes rådighedsbeløb, der er afgørende for et pen-
geinstituts vurdering af kundens bonitet. Det er pengeinstituttets viden om
den enkelte kundes generelle økonomiske forhold, der ligger bag penge-
instituttet vurdering af kundens bonitet. Som det fremgår af indberet-
ningsvejledningens bilag 7 bør eksempelvis en privatkundes bonitet vur-
deres med udgangspunkt i bl.a. kundens formue, rådighedsbeløb og
gældsfaktor (samlet bruttogæld i forhold til bruttoindkomst).
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.evm.dk