ERU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 176: Spm. om at oversende sit talepapir fra samrådet den 17. marts 2016 om danske prioriteter på EU-området og det hollandske EU-formandskabs prioriteter, jf. ERU alm. del

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
ERU Alm.del
Offentligt

Talepunkt til samråd i Erhvervs-, Vækst-

og Eksportudvalget d. 17. marts 2016

[Det talte ord gælder]

Samrådsspørgsmål R:

9. marts 2016

”I et kommende samråd bedes ministeren orientere om status på de dan-

ske prioriteter på ministerens område i relation til EU-arbejdet, samt om

de for udvalget relevante sager i forhold til det kommende hollandske EU-

formandskabs prioriteter”.

Indledning:

Tak for muligheden for at komme her igen i dag og orientere udvalget om

relevante EU-sager inden for udvalgets og mit område, herunder sagerne

under det nederlandske EU-formandskab. Der vil være nogle gentagelser

i forhold til forelæggelsen for udvalget d. 19. november.

På udvalgets område vil det især være de finansielle sager med tilknyt-

ning til bankunionen og kapitalmarkedsunionen, som har højest prioritet

og fortsat vil fylde meget på ECOFIN-møderne.

[Generelt om det finansielle område]

Overordnet har EU i de seneste mange år arbejdet med at vedtage ny

finansiel regulering på baggrund af erfaringerne fra den økonomiske og

finansielle krise. Arbejdet er nået meget langt. Efter vedtagelsen af fx ka-

pitalkravene og opstarten på bankunionen gik vi ind i en periode, hvor der

kom mindre ny finansiel regulering end tidligere, men der vil også fremad-

rettet være vigtige nye sager på dette område. Det er en central prioritet,

at vi nu fuldt ud får gennemført den vedtagne regulering, og at vi sikrer, at

ERU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 176: Spm. om at oversende sit talepapir fra samrådet den 17. marts 2016 om danske prioriteter på EU-området og det hollandske EU-formandskabs prioriteter, jf. ERU alm. del - samrådsspm. R, til finansministeren

Side 2 af 7

de nye regler fungerer som tilsigtet. Målet er fortsat at fremme både den

finansielle stabilitet og vækst og beskæftigelse.

Jeg kan oplyse udvalget, at jeg den 4. marts mødtes med kommissæren

på området, Jonathan Hill, og havde lejlighed til at drøfte blandt andet

bankunionen og danske prioriteter for den finansielle regulering.

[Bankunionen]

Formandskabet prioriterer arbejdet med at gennemføre allerede aftalte

elementer vedr. bankunionen. Bankunionen har været i fuld funktion siden

årsskiftet. Lige nu deltager kun eurolande, men ikke-eurolande kan delta-

ge, hvis de vil.

Bankunionen er oprettet med et fælles tilsyn, der er etableret i regi af Den

Europæiske Centralbank (ECB). Der er også en fælles afviklingsmyndig-

hed, og en fælles afviklingsfond, finansieret af den finansielle sektor.

Alle

EU-lande skal implementere centrale finansielle EU28-direktiver, som

også udgør grundlaget for bankunionen. Det drejer sig blandt andet om

direktivet om krisehåndtering af nødlidende banker (BRRD), der indfører

princippet om ”bail-in” i alle EU-lande, dvs. princippet om, at omkostnin-

gerne ved håndtering af en nødlidende bank skal bæres af bankens egne

aktionærer og usikrede kreditorer, ligesom princippet i de danske bank-

pakker. Det gælder også indskydergarantidirektivet (DGSD) med fælles

rammer for de nationale indskydergarantiordninger.

De fleste EU-lande har nu implementeret BRRD og indskydergarantidirek-

tivet og de sidste lande er i gang. Det er vigtigt, at alle lande implemente-

rer det aftalte. Ellers skaber det ulige konkurrencevilkår. Der bliver jævn-

Side 3 af 7

ligt gjort status for den nationale implementering på ECOFIN. Danmark

har gennemført direktiverne pr. 1. juli 2015.

Bankunionens deltagerlande er også ved at etablere såkaldt offentlig ”bro-

finansiering” til afviklingsfonden i form af nationale kreditlinjer til deres

egen nationale afdeling i fonden. Den offentlige brofinansiering skal – som

en sidste udvej – sikre midlertidig assistance, fx lån med renter, hvis bail-

in og den finansielle sektors egne midler i afviklingsfonden ikke er til-

strækkelig til at håndtere en nødlidende bank.

Aftalen i ECOFIN fra rådsmødet 8. december indebærer, at landene i

bankunionen skal etablere sådanne nationale kreditlinjer til deres afdelin-

ger i afviklingsfonden hurtigst muligt. Enkelte lande er i helt mål, men flere

lande ventes på plads i den kommende tid.

Senest fra 2024, når afviklingsfonden er fuldt opbygget – skal der i stedet

for offentlige kreditlinjer etableres en fælles permanent offentlig ”bagstop-

per” for afviklingsfonden (”backstop”). Dette arbejde er endnu ikke indledt.

Hovedprincippet er dog aftalt: Der skal være tale om midlertidig offentlig

assistance i form af fx lån og renter, som kun skal aktiveres, hvis bail-in

og afviklingsfonden ikke er nok, og som skal tilbagebetales af den finan-

sielle sektor.

[Kommissions forslag til udbygning af bankunionen]

Udover gennemførelsen af de allerede besluttede elementer i bankunio-

nen, fokuserer arbejdet nu på en udbygning af bankunionen. Kommissio-

nen har taget to initiativer:

For det første har Kommissionen fremlagt et forslag om en fælles indsky-

dergaranti (EDIS: European Deposit Insurance Scheme). EDIS skal om-

Side 4 af 7

fatte bankunionens deltagerlande, dvs. også eventuelle deltagende ikke-

eurolande.

For det andet har Kommissionen lagt op til en række mulige nye tiltag, der

yderligere skal reducere risici for bankkriser. Der er endnu ikke fremlagt

konkrete forslag. De vil skulle forhandles i Rådet og Europa-Parlamentet,

når de måtte blive fremsat.

Selvom tiltagene til risikoreduktion skal forhandles i sammenhæng med

bankunionen, vil nogle af tiltagene gælde for alle EU-lande, fordi de ved-

rører det finansielle indre marked. Danmark vil således deltage i beslut-

ningerne og vil være omfattet af disse EU28-tiltag, uanset at vi ikke aktuelt

deltager i bankunionen.

Tiltagene omfatter bl.a. EU28-implementering af anbefalinger fra Basel-

komitéen. Det gælder fx et muligt gearingskrav – dvs. krav til kapital i for-

hold til ikke-risikovægtede aktiver – som supplement til de normale kapi-

talkrav, hvor kravene til kapital afhænger af risici på instituttets ekspone-

ringer. Det gælder fx også såkaldte gulve under risikovægte, dvs. en ned-

re grænser for et instituts kapital. Kommissionen ventes engang i andet

halvår at fremsætte konkrete forslag på flere af områderne.

Hvis kravene udformes hensigtsmæssigt kan de styrke finansiel stabilitet.

Det er formål, som vi støtter, så længe det giver merværdi i forhold til de

mange allerede gennemførte tiltag. Der er dog en risiko for, at nogle af de

nye tiltag – særligt dem fra Basel – kan give problemer for dansk realkre-

dit, hvis tiltagene ikke indrettes hensigtsmæssigt. Regeringen arbejder

hårdt for at sikre, at reglerne tager hensyn til dansk realkredit. Regeringen

er derfor i tæt dialog med Kommissionen og de andre EU-lande.

Side 5 af 7

Der er under alle omstændigheder tale om vanskelige forhandlinger, da

der er delte meninger om den fælles indskydergaranti og de andre tiltag.

Vi vil løbende orientere Folketinget, når der er nyt i sagen.

[Kapitalmarkedsunionen]

Den såkaldte kapitalmarkedsunion for alle EU-lande er også en vigtig pri-

oritering nu og i de kommende år. Dybest set handler kapitalmarkedsuni-

onen om at videreudvikle det finansielle indre marked og dermed om at

skabe mere effektive kapitalmarkeder til gavn for borgere og virksomhe-

der, vækst og arbejdspladser. Det skal være lettere for virksomheder og

borgere at skaffe finansiering fra flere forskellige kilder på tværs af EU –

og ikke kun fra bankerne i deres egne hjemlande.

Der er allerede opnået et konkret resultat i forbindelse med kapitalmar-

kedsunionen. På ECOFIN den 8. december blev vi således enige om en

fælles EU-ramme for såkaldte STS-sekuritiseringer. Det står for ”simple,

transparente og standardiserede sekuritiseringer”. En sekuritisering er fx

når en bank udsteder værdipapirer med sikkerhed i en stor mængde virk-

somhedsudlån. Det kan frigive kapital og give banken rum til nye udlån og

kan derved give virksomheder bedre mulighed for at få finansiering. Der

er opnået en aftale om forslaget i Rådet sidste år. Når Europa-

Parlamentet har fastlagt sin holdning vil trilogforhandlingerne blive indledt.

I november 2015 fremsatte Kommissionen et forslag til prospektforord-

ning, der skal erstatte det gældende prospektdirektiv. Forslaget skal fast-

lægge reglerne om den information, som udsteder skal give investor ifm.

at værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel på en

børs. Forslaget sigter bl.a. på at gøre det mindre byrdefyldt for små og

mellemstore virksomheder at udstede værdipapirer, uden at gå på kom-

promis med investorbeskyttelsen. Behandlingen af forslaget er indledt på

Side 6 af 7

teknisk niveau. ECOFIN har endnu ikke haft sagen på dagsordenen, men

skal måske drøftet sagen senere i dette halvår.

Kommissionen ventes senere i år at fremsætte et forslag vedr. insolvens-

lovgivning for at effektivisere virksomheders konkursbehandling og skabe

større gennemsigtighed for grænseoverskridende investorer.

Kommissionen har også gennemført en høring om virkningerne af den

finansielle regulering vedtaget efter krisen. Formålet er at sikre, at de fi-

nansielle regler bedst muligt understøtter finansiel stabilitet, vækst og be-

skæftigelse. Regeringen har afgivet et høringssvar, hvori det støttes, at

der ses på virkninger af reguleringen og foretages justeringer hvis behov

for at undgå unødige administrative byrder og overlap mellem reglerne.

Kommissionen har ikke indikeret, hvordan der konkret skal arbejdes vide-

re med sagen efter høringen. Vi skal have den finansielle regulering, der

er hensigtsmæssig og tilstrækkelig til at sikre finansiel stabilitet og under-

støtte vækst og beskæftigelse. Vi skal holde fast i centrale reformer gen-

nemført efter krisen, såsom skærpede risikobaserede kapitalkrav og ef-

fektive rammer for at håndtere bankkriser. Hverken mere eller mindre.

Som led i handlingsplanen igangsatte Kommissionen endelig en høring

om en mulig fælles EU-ramme for såkaldt ”dækkede obligationer”, fx dan-

ske realkreditobligationer. Kommissionen fastslog heri, at eventuelle initia-

tiver som opfølgning på høringen skal baseres på erfaringer fra velfunge-

rende nationale markeder. Det er endnu helt åbent, hvad der vil skulle

ligge i en sådan fælles EU-ramme. Regeringen følger sagen tæt. Hørin-

gen havde frist den 6. januar i år og regeringen har afgivet svar.

Side 7 af 7

Regeringen støtter det overordnede formål med kapitalmarkedsunionen,

som kan blive en vigtig del i arbejdet med at sikre vækst og beskæftigelse

i de kommende år. Vi vil tage stilling til de konkrete tiltag i takt med at de

bliver fremsat. Regeringen støtter en fælles EU-ramme for dækkede obli-

gationer i form af et direktiv på betingelse af, at et direktiv kan rumme den

danske realkreditmodel.

Jeg vil afslutte med at konkludere, at der fortsat er et stort og vigtigt arbej-

de i gang på det finansielle område. Jeg håber min gennemgang har givet

udvalget et godt overblik.