Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
6. april 2016
Besvarelse af spørgsmål 173 alm. del stillet af udvalget den 17. marts
2016 efter ønske fra ikke-medlem af udvalget (MFU) Laura Lindahl
(LA).
Spørgsmål:
Som opfølgning på besvarelsen af 22. februar 2016 af ERU alm. del -
spørgsmål 74, er det ministerens vurdering, at de valgte ordregivere op-
fylder in-house reglerne?
Svar:
Det er ikke muligt for mig at vurdere, om de valgte leverandører opfylder
in-house reglerne, da denne kompetence henhører under Klagenævnet for
Udbud. Jeg kan dog oplyse, hvilke kriterier en ordregiver skal opfylde.
Ordregiverinterne aftaler (in-house) er reguleret i kapitel 2 i udbudsloven.
Udgangspunktet for ordregiverinterne aftaler er, at disse kan indgås uden
at anvende udbudslovens regler, hvis den virksomhed, der får tildelt kon-
trakten, kumulativt opfylder de tre fastsatte betingelser:
1) Ordregiveren skal udøve en kontrol over den berørte juridiske en-
hed, som svarer til den kontrol, ordregiveren udøver over eget
personale,
2) Mere end 80 pct. af den juridiske enheds aktiviteter skal udføres i
forbindelse med gennemførelsen af de opgaver, der er blevet be-
troet til den juridiske enhed af ordregiveren eller andre juridiske
enheder, der kontrolleres af ordregiveren, og
3) Der må ikke være direkte private kapitalandele i den juridiske en-
hed.
Det er ordregivers konkrete vurdering, hvorvidt der er tale om en virk-
somhed omfattet af reglerne om ordregiverinterne aftaler. Hvis andre mu-
lige leverandører mener, at forholdet strider mod udbudsreglerne, kan der
klages til Klagenævnet for Udbud, der kan tage stilling til, om in-house
reglerne er opfyldt i det konkrete tilfælde.
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.evm.dk
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen