Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
ERU Alm.del
Offentligt
1619495_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
11. april 2016
Besvarelse af spørgsmål 170 alm. del stillet af udvalget den 14. marts
2016.
Spørgsmål:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 7. marts 2016 fra Dansk
Erhverv og Danske Speditører om containervejning, jf. ERU alm. del –
bilag 201, og herunder forholde sig til de anførte to ønsker om udvidet
”nabotjek”, og at bekendtgørelsen ikke sættes i kraft, medmindre ingen
andre FN-medlemslande tøver med at implementere reglerne til tiden.
Svar:
Danske Speditører, som er medlem af Danske Erhverv, ønsker, at Dan-
mark udskyder gennemførelsen af de nye globale regler om vejning af
containere, indtil der er sikkerhed for at de gennemføres i alle lande.
Der er imidlertid gode grunde til, at man globalt er blevet enig om de nye
regler. Der er i de senere år sket en række ulykker, hvor store skibe har
mistet containere til søs, eller skibsskroget har fået omfattende skader
som følge af overbelastning. Senest i juni 2013 forliste containerskibet
MOL COMFORT i Rødehavet. En af hovedårsagerne til disse ulykker
tilskrives forkerte vægtoplysninger om containerne.
For at forebygge disse ulykker vedtog FN’s søfartsorganisation IMO i
efteråret 2014, at alle pakkede containere skal have fastlagt den såkaldte
"verificerede vægt". Denne fastlægges ved at veje containeren på en egnet
vægt eller ved - efter en anerkendt metode – at sammenlægge vægten af
enkeltelementerne i containeren med dens egenvægt. Afskiberen i det
land, hvor containeren færdigpakkes skal fastlægge den verificerede vægt
og fremsende den digitalt til skibet og terminalen, før containeren må la-
stes. Dette krav skal træde i kraft på globalt plan den 1. juli 2016.
De kommende danske regler er en implementering af de ny globale regler
og fastlægger kravene til danske afskibere samt skibe, der laster containe-
re i danske og grønlandske havne.
Danske rederier opererer på det globale marked og har derfor af hensyn til
sikkerheden stor interesse i, at de nye globale regler gennemføres. Dan-
marks Rederiforening støtter, at Danmark gennemfører de nye regler til
tiden.
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.evm.dk
ERU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 170: Spm. om kommentar til henvendelse af 7/3-16 fra Dansk Erhverv og Danske Speditører om containervejning, til erhvervs- og vækstministeren
2/2
Det bemærkes, at Danske Erhverv og Danske Speditører sammen med
andre repræsentanter fra dansk erhvervsliv har været involveret i udform-
ningen af de kommende danske regler og løbende er blevet informeret om
udviklingen i vore nabolande. I forbindelse hermed er der bl.a. udtrykt
tilfredshed med reglerne og den indarbejdede overgangsordning, som
giver erhvervet mulighed for at tilpasse sig til de nye regler.
Søfartsstyrelsen oplyste på et møde med Danske Speditører den 15. marts
2016 om status for gennemførelsen af de internationale regler herunder
nabolandenes bestræbelser for at gennemføre de nye regler.
Søfartsstyrelsen har til mig oplyst, at den siden 2015 har været i tæt kon-
takt med vore nabolande for at fremme en fælles forståelse og sikre en
rettidig implementering samt afstemme de danske regler med nabolande-
nes kommende regulering.
Yderligere har Søfartsstyrelsen i marts 2016 foretaget et konkret nabo-
check hos søfartsadministrationerne i Belgien, Finland, Irland, Nederlan-
dene, Norge, Polen, Storbritannien, Sverige og Tyskland. I den forbindel-
se har de nævnte lande oplyst, at de arbejder med og har til hensigt at im-
plementere de internationale regler som planlagt. Tilsvarende tilkendegi-
velse er modtaget fra USA. Det bemærkes, at flertallet af disse lande først
forventer at have deres endelige regulering klar tæt op ad den 1. juli 2016.
Søfartsstyrelsen er ikke bekendt med, at specifikke medlemslande har
meddelt IMO, at de ikke vil gennemføre reglerne til tiden, men Søfarts-
styrelsen vil følge op herpå.
Samtidig bemærkes det, at det kun i et meget lille omfang kan have be-
tydning for danske speditører om lande som Rusland eller Australien
gennemfører reglerne rettidigt. Danske speditører er ikke umiddelbart i
direkte konkurrence med speditører i disse lande, eftersom udskibningen
af containere som håndteres af danske speditører primært sker fra Dan-
mark eller vores umiddelbare nabolande.
De nye regler vil forbedre sikkerheden ved transport af containere og for-
håbentlig medvirke til at forhindre ulykker i stil med forliset af MOL
COMFORT. Reglernes globale karakter sikrer desuden lige konkurrence-
vilkår på tværs af landegrænser, og jeg hilser derfor de nye regler vel-
kommen.
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen