Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
ERU Alm.del
Offentligt
1617861_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
7. april 2016
ERHVERVS- OG
Besvarelse af spørgsmål 166 alm. del stillet af udvalget den 10. marts
2016.
Spørgsmål:
Hvad er ministerens holdning til, at Nasdaq Copenhagen A/S som privat
virksomhed kan træffe beslutning om afnotering af en virksomhed med
22 pct. mindretalsaktionærer, uden at der er nogen klagemulighed, da
minoritetsaktionærerne ikke er part i sagen?
Svar:
Nasdaq Copenhagen (Nasdaq) er en privat virksomhed, der driver et regu-
leret marked. Nasdaq skal som privat virksomhed i udgangspunktet være i
stand til selv at bestemme, hvilke selskaber der bliver optaget til handel,
og hvilke selskaber der bliver slettet fra handel på dens markedsplads.
Før et selskab anmoder om at blive slettet fra handel, skal generalforsam-
lingen i selskabet vedtage en ændring af vedtægterne. Beslutning om æn-
dring af vedtægterne er kun gyldig, hvis den tiltrædes af mindst 2/3 af
såvel de stemmer, der er afgivet, som af den del af selskabskapitalen, der
er repræsenteret på generalforsamlingen. Aktionærerne er beskyttet af
selskabslovens regler og har derfor mulighed for at blive hørt på general-
forsamlingen. Det følger af selskabsloven, at der på generalforsamlingen
ikke må træffes beslutninger, som skaffer visse kapitalejere eller andre en
urimelig fordel på andre kapitalejeres eller selskabets bekostning. En ak-
tionær har på den baggrund mulighed for at rejse en sag mod selskabet,
med henblik på, at få beslutningen gjort ugyldig.
Reglerne om afnotering af virksomheder fra handel på det regulerede
marked er reguleret i værdipapirhandelsloven. Når et selskab, der er opta-
get til handel, har anmodet om at blive slettet fra handel på Nasdaq, følger
det af værdipapirhandelsloven, at en sådan anmodning i udgangspunktet
skal imødekommes, medmindre der er sandsynlighed for, at dette vil være
til væsentlig skade for investorernes interesser eller markedets ordentlige
funktion. Hvis et reguleret marked kan optage og slette aktier fra handel
på markedspladsen, ligger der i sagens natur en implicit risiko for, at de
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.evm.dk
ERU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 167: Spm. om Nasdaq Copenhagen A/S kan træffe beslutning uden at Finanstilsynet har blåstemplet beslutningen m.v., til erhvervs- og vækstministeren
2/2
aktier, en investor investerer i, kan blive slettet fra handel. Finanstilsynet
skal ikke godkende en afnotering.
Der er ikke i værdipapirhandelsloven fastsat en grænse for, hvor stor op-
bakning på generalforsamlingen, der skal være til en beslutning om at
anmode om at blive slettet fra handel, før en sådan kan imødekommes.
Der er imidlertid praksis for, at hvis beslutningen er stemt igennem med
mere end 90 pct. af stemmerne, vil en anmodning umiddelbart blive imø-
dekommet. Det betyder ikke, at anmodninger baseret på mindre vedtagel-
sestilslutning ikke kan imødekommes. Nasdaq har således også i andre
tilfælde imødekommet anmodninger, der ikke var baseret på en tilslutning
på 90 pct.
Som det også har fremgået af omtalen af sagen om Mols-Linien i medier-
ne, som jeg antager spørgsmålet tager afsæt i, har Foreningen af Mols-
Liniens Småaktionærer klaget over Nasdaq’s beslutning om at godkende
afnoteringen til Erhvervsankenævnet.
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen