ERU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 163: Spm. om kommentar til henvendelsen af 2/3-16 fra Forsikring & Pension vedrørende forsikringsselskabernes undersøgelsesmetoder ved mistanke om forsikringssvindel, til erhvervs- og vækstministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
ERU Alm.del
Offentligt

Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg

ERHVERVS- OG

VÆKSTMINISTEREN

7. marts 2016

Besvarelse af spørgsmål 111 alm. del stillet af udvalget den 8. februar

2016.

Spørgsmål:

Ministeren bedes redegøre for, om det er i overensstemmelse med per-

sondataloven, når det fremgår på side 17 i Finanstilsynets rapport om un-

dersøgelse af forsikringsselskabers efterforskning ved personskadesager

2015, at ”Ét enkelt selskab oplyser, at de slet ikke giver en særskilt orien-

tering til forsikringskunden.”?

Svar:

Da persondataloven henhører under Justitsministeriets område, har jeg

anmodet justitsministeren om bidrag om lovens regler på området.

Justitsministeren har oplyst følgende:

”Persondatalovens §§ 28-30 indeholder regler om oplysningspligt over

for den registrerede. Lovens § 28 vedrører oplysningspligten i de tilfælde,

hvor oplysninger indsamles hos den registrerede, mens § 29 vedrører

oplysningspligten i de tilfælde, hvor oplysninger indsamles hos andre end

den registrerede. Lovens § 30 indeholder – ligesom § 28, stk. 2, § 29, stk.

2 og 3 – undtagelser til reglerne om oplysningspligt.

Det følger af persondatalovens § 28, stk. 1, at den dataansvarlige eller

dennes repræsentant ved indsamling af oplysninger hos den registrerede

skal give den registrerede meddelelse om 1) den dataansvarliges og den-

nes repræsentants identitet, 2) formålene med den behandling, hvortil

oplysningerne er bestemt, og 3) alle yderligere oplysninger, der under

hensyn til de særlige omstændigheder, hvorunder oplysningerne er ind-

samlet, er nødvendige for, at den registrerede kan varetage sine interes-

ser. Som eksempler på sådanne yderligere oplysninger nævnes i bestem-

melsen a) kategorierne af modtagere, b) om det er obligatorisk eller fri-

villigt at besvare stillede spørgsmål, samt mulige følger af ikke at svare

og c) om reglerne om indsigt i og om berigtigelse af de oplysninger, der

vedrører den registrerede.

ERHVERVS- OG

VÆKSTMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

33 92 33 50

Fax.

33 12 37 78

CVR-nr. 10092485

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.evm.dk

ERU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 163: Spm. om kommentar til henvendelsen af 2/3-16 fra Forsikring & Pension vedrørende forsikringsselskabernes undersøgelsesmetoder ved mistanke om forsikringssvindel, til erhvervs- og vækstministeren

2/3

Det følger af lovens § 29, stk. 1, at hvor oplysninger ikke er indsamlet hos

den registrerede, påhviler det den dataansvarlige eller dennes repræsen-

tant ved registreringen, eller hvor de indsamlede oplysninger er bestemt

til videregivelse til tredjemand, senest når videregivelsen af oplysninger-

ne finder sted, at give den registrerede meddelelse om 1) den dataansvar-

liges og dennes repræsentants identitet, 2) formålene med den behand-

ling, hvortil oplysningerne er bestemt, 3) alle yderligere oplysninger, der

under hensyn til de særlige omstændigheder, hvorunder oplysningerne er

indsamlet, er nødvendige for, at den registrerede kan varetage sine inte-

resser. Som eksempler på sådanne yderligere oplysninger nævnes i be-

stemmelsen, a) hvilken type oplysninger det drejer sig om, b) kategorierne

af modtagere og c) om reglerne om indsigt i og om berigtigelse af de op-

lysninger, der vedrører den registrerede.

Persondatalovens § 28, stk. 2, § 29, stk. 2 og 3, og § 30 indeholder som

nævnt en række undtagelser til reglerne om oplysningspligt i § 28, stk. 1,

og § 29, stk. 1. Oplysningspligten gælder således bl.a. ikke, hvis den regi-

strerede allerede er bekendt med de oplysninger, som ville skulle medde-

les, jf. § 28, stk. 2, og § 29, stk. 2. Oplysningspligten efter § 29, stk. 1,

gælder desuden ikke, hvis underretning af den registrerede viser sig umu-

lig eller er uforholdsmæssigt vanskelig, jf. § 29, stk. 3.

Oplysningspligten gælder ifølge § 30 heller ikke, hvis den registreredes

interesse i at få kendskab til oplysningerne findes at burde vige for afgø-

rende hensyn til private eller offentlige interesser, herunder navnlig til 1)

statens sikkerhed, 2) forsvaret, 3) den offentlige sikkerhed, 4) forebyggel-

se, efterforskning, afsløring og retsforfølgning i straffesager eller i for-

bindelse med brud på etiske regler for lovregulerede erhverv, 5) væsentli-

ge økonomiske eller finansielle interesser hos en medlemsstat eller Den

Europæiske Union, herunder valuta-, budget- og skatteanliggender, og 6)

kontrol-, tilsyns- eller reguleringsopgaver, herunder opgaver af midlerti-

dig karakter, der er et led i den offentlige myndighedsudøvelse på de i nr.

3-5 nævnte områder.

Indskrænkning i den dataansvarliges oplysningspligt efter persondatalo-

vens § 30 kræver en konkret afvejning af de modstående interesser, som

er anført. Med udtrykket ”afgørende hensyn” er det tilkendegivet, at und-

tagelse fra oplysningspligten kun kan gøres, hvor der er nærliggende fare

for, at privates eller offentliges interesser vil lide skade af væsentlig be-

tydning.

Det er Datatilsynet, som er den uafhængige myndighed, der fører tilsyn

med persondatalovens overholdelse, der i tilfælde af en klage kan vurde-

re, om der i et konkret tilfælde har været grundlag for at gøre undtagelser

fra oplysningspligten.”

3/3

For så vidt angår indholdet af Finanstilsynets rapport, har jeg indhentet

følgende udtalelse fra Finanstilsynet, som jeg kan henholde mig til:

”Det er Datatilsynet, der fører tilsyn med persondatalovens overholdelse,

og Finanstilsynet har derfor ikke kompetence til at vurdere om, der i en

konkret sag er sket en overtrædelse af persondatalovens regler.

I forbindelse med tilsynets rapport om undersøgelse af forsikringsselska-

bers efterforskning ved personskadesager har man også undersøgt, hvor-

dan selskaberne orienterer kunderne om efterforskningen. På baggrund

af de indhentede oplysninger, har Finanstilsynet blandt andet konstateret,

at ét af de undersøgte selskaber ikke har praksis for at orientere deres

kunder i forbindelse med efterforskning.

Det kan oplyses, at en praksis fra selskaberne, hvor man overtræder den

øvrige lovgivning, også vil være en overtrædelse af god skik reglerne.

Derfor har Finanstilsynet vurderet spørgsmålet om, hvordan selskaberne

generelt bør orientere deres kunder.

I medfør af Datatilsynets praksis på området er det imidlertid Finanstil-

synets vurdering, at forsikringsselskaberne ikke i udgangspunktet er for-

pligtet til at orientere skadelidte om påbegyndelse af efterforsknings-

skridt, såfremt der er risiko for, at formålet med efterforskningen forspil-

des. Dette vil dog altid afhænge af en konkret og individuel vurdering i

sagerne.

Finanstilsynet er også af den opfattelse, at skadelidte efter en endt efter-

forskning skal orienteres om, hvilke efterforskningsskridt forsikringssel-

skabet har anvendt, samt hvilke oplysninger forsikringsselskabet har regi-

streret om skadelidte. Der vil, når en efterforskning er bragt til ende, ikke

længere være risiko for, at formålet med efterforskningen forspildes.

På baggrund af den usikkerhed, der har hersket om selskabernes oriente-

ringspligt i forbindelse med efterforskning i sager med mistanke om for-

sikringssvindel, vil Finanstilsynet som opfølgning på rapporten, drøfte

dette spørgsmål med branchen som helhed, således at der fremadrettet

sikres en ensartet og hensigtsmæssig praksis.”

Med venlig hilsen

Troels Lund Poulsen