ERU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om ministeren vil redegøre for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (økonomi og finans) den 10/11-15, som er relevante for udvalgets ressortområde, til finansministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
ERU Alm.del
Offentligt

Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg

Christiansborg

Finansministeren

6. november 2015

Svar på Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalgets spørgsmål nr. 16

(Alm. del – § 7. Finansministeriet) af 30. oktober 2015 stillet efter

ønske fra udvalget.

Spørgsmål

Ministeren bedes redegøre for de punkter på dagsordenen for det kommende

rådsmøde (økonomi og finans) den 10/11-15, som er relevante for udvalgets res-

sortområde.

Svar

På dagsordenen for ECOFIN d. 10. november 2015 har tre punkter relevans for

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget: kapitalmarkedsunionen, status på bank-

union og brofinansiering inden for bankunionen.

Kapitalmarkedsunionen

Kommissionen offentliggjorde den 30. september en handlingsplan for en ”kapi-

talmarkedsunion” i EU. Ambitionen er at skabe et mere velfungerende og sam-

menhængende kapitalmarked i EU. Kapitalmarkedsunionen er et langsigtet pro-

jekt for alle EU28-lande med flere delforslag, høringer mv.

ECOFIN ventes at vedtage konklusioner om handlingsplanen med Rådets over-

ordnede prioriteter i det videre arbejde. Konklusionerne siger bl.a., at Rådet støt-

ter handlingsplanen og målet om at udvikle kapitalmarkedsunionen skridt for

skridt. Konklusionerne udtrykker overordnet støtte til handlingsplanens priorite-

ter, herunder de konkrete forslag om sekuritiseringer mv., som er fremlagt samti-

dig.

Rådet støtter, at man ser på mulige gevinster ved en fælles europæisk ramme for

såkaldt dækkede obligationer (fx danske realkreditobligationer). Rådet støtter, at

eventuelle tiltag efter den igangsatte høring skal baseres på velfungerende nationa-

le modeller. Rådet støtter også, at der ses på grænseoverskridende barrierer for

kapitalbevægelser, herunder mulige pragmatiske løsninger på skattemæssige barrie-

rer.

Rådet ser desuden frem til et forslag, som adresserer barrierer for kapitalbevægel-

ser forbundet med insolvenslovgivning i landene. Forslaget bør ifølge Rådet base-

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

ERU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om ministeren vil redegøre for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (økonomi og finans) den 10/11-15, som er relevante for udvalgets ressortområde, til finansministeren

Side 2 af 4

res på bedste praksis, velfungerende nationale markeder og skal respektere prin-

cipperne om subsidiaritet og proportionalitet.

Regeringen støtter generelt arbejdet med kapitalmarkedsunionen, og vil tage stil-

ling til de konkrete tiltag i takt med at de bliver fremsat.

Status på bankunion mv.

ECOFIN skal igen orienteres om den nationale implementering af aftalen om

bankunionens fælles fond (IGA) samt to centrale EU28-direktiver. Dels direktivet

om krisehåndtering af nødlidende banker (BRRD), der indfører ”bail-in” i alle

EU-lande, og dels indskydergaranti-direktivet (DGS), der sætter fælles rammer for

de nationale indskydergarantiordninger.

Aktuelt har størstedelen af landene implementeret BRRD, og godt en tredjedel

har gennemført indskydergaranti-direktivet. Fristen for implementering af de to

direktiver var i hhv. januar og juni i år. Der pågår aktuelt lovgivningsprocesser i

mange lande for at implementere direktiverne snarest.

Kommissionen er gået til EU-domstolen med traktatkrænkelsessager imod seks

lande, fordi de endnu ikke har gennemført BRRD.

Kun et mindre antal lande har aktuelt ratificeret den mellemstatslige aftale om

bankunionens afviklingsfond. Aftalen skal være ratificeret af deltagende lande med

tilsammen 90 pct. af alle deltagende landes stemmer i Rådet, for at den fælles af-

viklingsfond kan træde i kraft 1. januar 2016.

På ECOFIN vil Kommissionen formentlig igen opfordre landene til yderligere

fremskridt i implementeringen.

Danmark har gennemført både BRRD og indskydergaranti-direktivet. Den nye

lovgivning er trådt i kraft den 1. juni 2015. Danmark vil først ratificere den mel-

lemstatslige aftale om afviklingsfonden, hvis Danmark måtte vælge at deltage i

bankunionen. Ikrafttrædelsen af aftalen for de andre lande afhænger ikke af, om

Danmark har ratificeret aftalen eller ej.

Brofinansiering inden for bankunionen

På ECOFIN vil der være en ny drøftelse af såkaldt offentlig ”brofinansiering” til

den fælles afviklingsfond fra landene i bankunionen.

Hovedreglen er stadig, at kriseramte banker håndteres ved, at aktionærer og usik-

rede kreditorer i banken bærer tab (”bail-in”), ligesom i de danske bankpakker.

Derudover kan der i særlige tilfælde være behov for at trække på den sektorfinan-

sierede afviklingsfond. Fonden opbygges gradvist i takt med, at bankerne indbeta-

ler deres bidrag. Den offentlige brofinansiering fra de deltagende lande skal derfor

sikre, at den fælles fond har midler nok fra 1. januar 2016 og til fonden er fuldt

opbygget i 2024.

Side 3 af 4

På sidste ECOFIN blev resultatet som ventet, at brofinansieringen skal sikres af

individuelle ”kreditlinjer” (”kassekreditter”) fra hvert deltagende land til den re-

spektive nationale afdeling i den fælles fond. Et lands kreditlinje kan kun komme i

brug, hvis en bank i netop dette land bliver nødlidende, og der ikke er nok midler i

fonden. Brofinansiering skal være midlertidig og tilbagebetales og forrentes af

bankerne i de berørte lande.

På lidt længere sigt – og senest fra 2024, når fonden er fuldt opbygget – skal der i

stedet for kreditlinjer etableres en fælles permanent offentlig ”bagstopper” (”back-

stop”) for fonden. Brug af bagstopperen skal også være midlertidig og tilbagebeta-

les af bankerne. Der er her mest støtte til at bruge eurolandenes fælles lånefacilitet

(ESM). ESM er kun for eurolande. Skal man bruge ESM i bankunionen, bør der

derfor aftales en løsning, som sikrer ligebehandling af de ikke-eurolande, der måt-

te deltage i bankunionen.

Et udestående spørgsmål er timingen af forhandlingerne og etableringen af den

fælles permanente offentlige bagstopper. Nogle lande ønsker at fastholde den

oprindelige tidsramme, hvor en permanent bagstopper først indføres fra 2024.

Andre lande ønsker at fremrykke den permanente bagstopper.

På ECOFIN skal vi muligvis drøfte en eventuel fremrykning af forhandlingerne

og etableringen af den permanente bagstopper, så den træder i kraft på et tids-

punkt før 2024. På sidste ECOFIN blev muligheden for en sådan fremrykning

nævnt, men der var ingen klar konklusion, og det er uklart, om spørgsmålet vil

blive taget op igen, eller om alle lande kan acceptere at fastholde, at bagstopperen

først indføres fra 2024.

En eventuel fremrykning ventes i givet fald knyttet til nogle betingelser, der sikrer

en udligning af risici for, at de deltagende lande får behov for at trække på den

permanente bagstopper. Alle lande skal som minimum have implementeret

BRRD.

Regeringen støtter fortsat en løsning med individuelle kreditlinjer som brofinan-

siering på kort sigt. Regeringen vil kunne acceptere et eventuelt kompromis, der

indebærer en fremrykket diskussion af den permanente bagstopper eller en betin-

get fremrykning af dens ikrafttræden. Regeringen vil i alle tilfælde fortsat arbejde

for, at der i de videre diskussioner om mere langsigtede løsninger sikres ligebe-

handling, så ikke-eurolande kan deltage i bankunionen på lige vilkår med eurolan-

dene.

Modellen for brofinansiering gælder kun lande, der deltager i bankunionen. Hvis

Danmark deltager i bankunionen, skal Danmark således yde en kreditlinje til den

danske afdeling i fonden. En sådan dansk kreditlinje vil kun kunne komme i brug,

hvis et dansk kreditinstitut et dansk datterselskab af et udenlandsk institut skal

håndteres af afviklingsfonden

Side 4 af 4

Med venlig hilsen

Claus Hjort Frederiksen