ERU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 159: Spm. om ministeren kan bekræfte, at risikoen i forhold til realkreditlån ofte deles mellem den formidlende bank og det realkreditinstitut, der yder lånet, til erhvervs- og vækstministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
ERU Alm.del
Offentligt

Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg

ERHVERVS- OG

VÆKSTMINISTEREN

14. marts 2016

ERHVERVS- OG

Besvarelse af spørgsmål 159 alm. del stillet af udvalget den 29. febru-

ar 2016 efter ønske fra Pelle Dragsted (EL).

Spørgsmål:

Kan ministeren bekræfte, at risikoen i forhold til realkreditlån ofte deles

mellem den formidlende bank og det realkreditinstitut, der yder lånet, og i

forlængelse heraf bedes ministeren svare på, hvilken betydning en sådan

deling af risikoen har i forhold til institutternes behov for kernekapital,

f.eks. om det mindsker realkreditinstituttets kapitalbehov.

Svar:

Finanstilsynet har oplyst følgende, som jeg kan henholde mig til:

”De fleste realkreditinstitutter har et samarbejde med et eller flere penge-

institutter med henblik på formidling af kunder til realkreditinstituttet.

Realkreditinstituttet betaler en provision til pengeinstituttet for denne

formidling. Størrelsen på denne provision fastsættes afhængigt af den

konkrete aftale mellem pengeinstitut og realkreditinstitut.

Som en del af samarbejdet vil pengeinstituttet også ofte risikoafdække

den ”yderste del” af realkreditinstituttets lån til den henviste kunde (dvs.

den mest usikre del af lånet). Risikoafdækning indebærer, at pengeinsti-

tuttet dækker en del af risikoen for, at kunden ikke betaler ydelserne på sit

lån. Det kan eksempelvis ske ved, at pengeinstituttet stiller en tabsgaranti

over for realkreditinstituttet, dvs. at pengeinstituttet delvist garanterer at

betale realkreditinstituttet, såfremt kunden ikke kan betale.

I de situationer hvor et pengeinstitut stiller en garanti for et udlån givet af

et realkreditinstitut, deles tabsrisikoen på realkreditudlånet mellem penge-

instituttet og realkreditinstituttet. Hvordan risikoen deles mellem pengein-

stituttet og realkreditinstitut varierer mellem de forskellige institutter, og

afhænger således af den konkrete aftale mellem pengeinstituttet og real-

kreditinstituttet. Risikodelingen medfører, at pengeinstituttets kapitalkrav

stiger, idet instituttet skal holde kapital for at dække den risiko, der er

forbundet med at garantere for realkreditlånet. Modsat vil garantien som

VÆKSTMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

33 92 33 50

Fax.

33 12 37 78

CVR-nr. 10092485

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.evm.dk

ERU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 159: Spm. om ministeren kan bekræfte, at risikoen i forhold til realkreditlån ofte deles mellem den formidlende bank og det realkreditinstitut, der yder lånet, til erhvervs- og vækstministeren

2/2

udgangspunkt betyde, at realkreditinstituttets kapitalkrav falder sammen-

lignet med en situation, hvor pengeinstituttet ikke havde stillet en garanti.

Hvis der reguleringsmæssigt stilles øgede kapitalkrav, vil dog som ud-

gangspunkt medføre et øget kapitalbehov for realkreditinstitutterne, uan-

set de har modtaget garantier fra pengeinstitutter eller ej.

Risikodelingen mellem pengeinstituttet og realkreditinstituttet kan også

ske ved, at realkreditinstituttet har modregningsadgang i de fremtidige

provisionsbetalinger til pengeinstituttet. Modregning vil i denne forbin-

delse sige, at hvis realkreditinstituttet lider tab, som følge af at den henvi-

ste kunde ikke betaler, kan realkreditinstituttet trække tabet fra i de frem-

tidige provisionsbetalinger til det henvisende pengeinstitut. En modreg-

ningsadgang vil ikke medføre nogen direkte mulighed for kapitallettelse

for realkreditinstituttet, da realkreditinstituttet i første omgang har hele

risikoen for tab på realkreditlånet.”

Med venlig hilsen

Troels Lund Poulsen