Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
ERU Alm.del
Offentligt
1606658_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget
Christiansborg
2. marts 2016
Svar på Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalgets spørgsmål nr. 158
(Alm. del – § 7. Finansministeriet) af 29. februar 2016
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for de punkter på dagsordenen for ECOFIN-
rådsmøde (økonomi og finans) den 8. marts 2016, som har relevans for udvalgets
sagsområde.
Svar
På dagsordenen for ECOFIN d. 8. marts 2016 vurderes drøftelserne om det styr-
kede banksamarbejde (bankunionen) at være relevant for Erhvervs-, Vækst- og
Eksportudvalget. Drøftelserne vedrører punkterne 2 og 3 i samlenotatet tilsendt
udvalget.
Status for bankunionen
ECOFIN vil igen blive orienteret om status for allerede aftalte tiltag af betydning
for bankunionen. Det gælder national gennemførelse af EU28-direktiver om kri-
sehåndtering af banker og harmonisering af nationale indskydergarantier. Det
gælder også status for den fælles afviklingsfond, herunder overførsel af bidrag
samt national brofinansiering til fonden.
Der vil nu også blive orienteret om forhandlingerne om tiltagene for at færdiggøre
bankunionen. Det drejer sig om forslaget om en fælles indskydergaranti (EDIS)
samt mulige tiltag til yderligere at reducere risici for bankkriser, som ECOFIN
drøftede i december 2015.
Selvom overskriften er bankunionen, vil nogle af tiltagene gælde for alle EU-
lande. Danmark deltager i beslutningerne og er omfattet af disse tiltag, uanset at
der ikke er taget stilling til evt. dansk deltagelse i bankunionen.
Tiltagene omfatter fx EU28-implementering af anbefalinger fra Basel-komitéen,
herunder et muligt gearingskrav – dvs. krav til kapital i forhold til ikke-
risikovægtede aktiver – som supplement til de normale kapitalkrav.
Kravene kan styrke finansiel stabilitet og økonomisk aktivitet i det omfang de
adresserer risici, som ikke er tilstrækkeligt håndteret. Det er formål, som regerin-
gen i høj grad støtter, så længe det giver merværdi i forhold til de mange allerede
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
ERU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 158: Spm. om ministeren vil redegøre for de punkter på dagsordenen for ECOFIN-rådsmødet den 8. marts 2016, som har relevans for udvalgets sagsområde, til finansministeren
Side 2 af 2
gennemførte tiltag. Der er dog en risiko for, at nogle af de nye tiltag – særligt dem
fra Basel – kan give problemer for dansk realkredit, hvis ikke tiltagene indrettes
hensigtsmæssigt. Regeringen vil løbende arbejde hårdt for at sikre dette hensyn.
Der er tale om vanskelige forhandlinger, da der er delte meninger om den fælles
indskydergaranti og de andre tiltag. Der ventes derfor først en substansdiskussion
før senere, når forhandlingerne er mere fremskredne.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Finansminister