Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
22. marts 2016
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Besvarelse af spørgsmål 154 alm. del stillet af udvalget den 26. febru-
ar 2016 efter ønske fra Rasmus Horn Langhoff (S).
Spørgsmål:
Hvordan vurderer ministeren risikoen for, at den endelige regning for den
planlagte udflytning af statslige arbejdspladser, bliver større end det se-
nest fremlagte tal på 944 mio. kr.
Svar:
Det fremlagte tal på 944 mio. kr. er baseret på ministeriernes skøn over
transaktionsomkostningerne forbundet med udflytningen af statslige ar-
bejdspladser og som det i øvrigt fremgår af faktaarket, der findes på
www.evm.dk.
I forbindelse med udflytningen kan der opstå uforudsete udfordringer.
Nogle bygninger kan fx vise sig at blive dyrere end forventet. Omvendt er
det også muligt, at nogle ministerier og institutioner har været for forsig-
tige i deres skøn og overvurderet eventuelle uforudsete udgifter.
Det er dog vigtigt at have for øje, at de 944 mio. kr. er midlertidige trans-
aktionsomkostninger i forbindelse med udflytningen. På sigt kan en ud-
flytning også indebære besparelser.
For det første gælder det helt generelt, at lejeniveauet for kontorlejemål er
lavere i provinsen end i København, selvom det ikke altid kan garanteres.
For det andet har staten en række tomme bygninger rundt omkring i
Danmark, som nu bliver nu anvendt til statslige arbejdspladser. Det gæl-
der f.eks. Augustenborg Slot og den gamle amtsgård i Ribe. I de tilfælde,
hvor det kræver istandsættelsesudgifter, koster det selvfølgelig nogle pen-
ge her og nu, men til gengæld bliver bygningerne også mere værd.
For det tredje er det klart, at når vi flytter så mange årsværk uden for Kø-
benhavn vil der på sigt blive mulighed for at rationalisere huslejebehovet i
København.
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.evm.dk