Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
18. marts 2016
Besvarelse af spørgsmål 146 alm. del stillet af udvalget den 25. febru-
ar 2016 efter ønske fra Bjarne Laustsen (S).
Spørgsmål:
Hvad er årsagen til, at Søfartsstyrelsen kun har undersøgt hovedbranden
på M/S Scandinavian Star, når der bevisligt er anstiftet flere følgende
brande i halvandet døgn derefter?
Svar:
Søfartsstyrelsen har oplyst følgende, hvortil jeg kan henholde mig:
"Søfartsstyrelsen har ikke i dag kendskab til, hvad der lå til grund til for
at beslutte, hvad der blev undersøgt efter branden på SCANDINAVIAN
STAR.
Søfartsstyrelsen har i anledning af andre folketingsspørgsmål iværksat en
gennemgang af alle styrelsens akter i sagen om SCANDINAVIAN
STAR. Det kan oplyses, at det arkivmateriale, som styrelsen har over
søforklaringen og Flemming Thue Jensens udtalelse i forbindelse hermed,
ikke siger noget om dette forhold.
Det fremgår af arkivmateriale, at det få dage efter branden på
SCANDINAVIAN STAR blev aftalt mellem regeringerne i Norge, Sve-
rige og Danmark, at efterforskningen i sagen skulle opdeles således, at
-
de norske myndigheder efterforskede branden og dens umiddelbare
årsager,
-
de svenske myndigheder efterforskede brandslukningsarbejdet og de
tekniske forhold på skibet og
-
de danske myndigheder efterforskede skibets ejer- og forsikringsfor-
hold samt skibets almindelige sødygtighed og overensstemmelse med
den almindelige søretlige lovgivning.
Det fremgår ligeledes, at det samtidig mellem regeringerne i Norge, Sve-
rige og Danmark blev aftalt, at den norske regering skulle nedsætte et
fælles undersøgelsesudvalg (Granskningsudvalget). Udvalget skulle bl.a.
vurdere ulykkens årsag, skibets tekniske standard, udrustning, besætning,
drift og redningsberedskab i forhold til gældende regler.
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.evm.dk