Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
ERU Alm.del
Offentligt
1612334_0001.png
Lovafdelingen
Folketinget
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
18. marts 2016
Databeskyttelseskontoret
Kristian Gyde Poulsen
2016-0032/05-0014
1892939
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 141 (Alm. del), som Folketin-
gets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg har stillet til justitsministeren
den 25. februar 2016. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans Kristian
Skibby (DF).
Søren Pind
/
Jakob Lundsager
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
ERU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 141: Spm. om, hvorvidt det stigende antal kontantløse banker har ret til kameraovervågning efter præcis samme regler som de banker, der fortsat har store pengebeløb liggende i banken, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 141 (Alm. del) fra Folketingets Erhvervs-, Vækst- og
Eksportudvalg:
”Ministeren anmodes om at redegøre for, hvorvidt det stigende
antal kontantløse banker har ret til kameraovervågning efter
præcis samme regler som de banker, der fortsat har store pen-
gebeløb liggende i banken?”
Svar:
Det fremgår af tv-overvågningslovens § 1, stk. 1, at private ikke må fore-
tage tv-overvågning af gade, vej, plads eller lignende område, som benyt-
tes til almindelig færdsel. Ved ”tv-overvågning” forstås ifølge lovens § 1,
stk. 2, vedvarende eller regelmæssigt gentagen personovervågning ved
hjælp af fjernbetjent eller automatisk virkende tv-kamera, fotografiapparat
eller lignende apparat. Lovens regler om tv-overvågning finder tilsvarende
anvendelse på opsætning af sådant apparat med henblik på overvågning.
Tv-overvågningslovens § 2 indeholder en række undtagelser til forbuddet i
§ 1. Det fremgår af § 2, stk. 1, nr. 3, at bestemmelsen i § 1 ikke gælder tv-
overvågning, der foretages af pengeinstitutvirksomheder, spillekasinoer,
hotel- og restaurationsvirksomheder samt butikscentre og butikker, hvorfra
der foregår detailsalg, af a) egne indgange og facader samt b) arealer, som
ligger i direkte tilknytning til egne indgange og facader, og som naturligt
anvendes eller kan anvendes som adgangs- eller flugtvej i forhold til egne
indgange, når overvågningen er klart nødvendig af hensyn til kriminali-
tetsbekæmpelse.
Undtagelsen i § 2, stk. 1, nr. 3, er bl.a. begrundet med, at pengeinstitut-
virksomheder mv. ofte ligger inde med betydelige værdier i form af kon-
tante pengebeløb.
Udtrykket ”pengeinstitutvirksomheder” omfatter ifølge forarbejderne til
bestemmelsen banker, vekselkontorer og posthuse, der fungerer som ek-
speditionssted for pengeinstitutter i relation til samme type virksomhed.
Om kontantløse banker er omfattet af udtrykket ”pengeinstitutvirksomhe-
der” ses der ikke at være taget stilling til i bestemmelsens forarbejder eller
retspraksis mv.
2
ERU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 141: Spm. om, hvorvidt det stigende antal kontantløse banker har ret til kameraovervågning efter præcis samme regler som de banker, der fortsat har store pengebeløb liggende i banken, til justitsministeren
Justitsministeriet har på den baggrund indhentet en udtalelse fra Erhvervs-
og Vækstministeriet, der har oplyst følgende om det tilsvarende udtryk
”pengeinstitutter” i lov om finansiel virksomhed:
”Det fremgår af lov om finansiel virksomhed, at loven finder
anvendelse på pengeinstitutter. Ved pengeinstitutters virksom-
hedsområde forstås i medfør af § 7, stk. 1, i denne lov virk-
somheder, der udøver virksomhed, som består i fra offentlig-
heden at modtage indlån eller andre midler, der skal tilbagebe-
tales, samt i at yde lån for egen regning. Lov om finansiel virk-
somhed sondrer ikke mellem kontantløse banker og banker,
hvor det fortsat er muligt at hæve kontanter. Begrebet ”penge-
institutter” i § 5, stk. 1, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed
omfatter også kontantløse banker”.
Det er bl.a. på den baggrund Justitsministeriets umiddelbare opfattelse, at
kontantløse banker må anses for omfattet af udtrykket ”pengeinstitutvirk-
somheder” i tv-overvågningslovens i § 2, stk. 1, nr. 3.
Det er ifølge tv-overvågningslovens i § 2, stk. 1, nr. 3, en betingelse for, at
pengeinstitutvirksomheder mv. kan tv-overvåge arealer i direkte tilknyt-
ning til forretningsstedet, at det er klart nødvendigt af hensyn til kriminali-
tetsbekæmpelse. Det indebærer ifølge forarbejderne til bestemmelsen, at
den erhvervsdrivende må foretage en konkret vurdering af, hvorvidt et
hensyn til at forebygge og opklare kriminalitet gør det klart nødvendigt at
foretage tv-overvågning af de arealer, der ligger i direkte tilknytning til
egne indgange og facader. Afgørende vil således være, om det hensyn til
kriminalitetsbekæmpelse, der begrunder adgangen til at tv-overvåge egne
indgange og facader, gør det klart nødvendigt også at foretage tv-
overvågning af direkte tilknyttede arealer.
Hvorvidt kontantløse banker vil kunne tv-overvåge arealer i direkte til-
knytning til forretningsstedet beror således på en konkret vurdering af, om
et hensyn til at forebygge og opklare kriminalitet gør det klart nødvendigt
at foretage tv-overvågning.
3