ERU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om ministeren vil sende sit talepapir til udvalget fra samrådet den 25/2-16 om udflytning af statslige arbejdspladser, til finansministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
ERU Alm.del
Offentligt

Talepapir

Samråd i Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 25. februar

2016 om udflytning af statslige arbejdspladser

24. februar 2016

Det talte ord gælder.

Samrådsspørgsmål U:

I forlængelse af de seneste oplysninger, der er kommet frem om udgif-

terne og omkostningerne ved den planlagte flytning af NaturErhverv-

styrelsen, bedes ministrene i et kommende samråd redegøre for de

oplysninger, der har ligget til grund for beregningerne af udgifterne

forbundet med regeringens plan om udflytning af statslige arbejds-

pladser.

Samrådsspørgsmål V:

I et kommende samråd bedes ministrene redegøre for de drøftelser og

den korrespondance, der har været mellem ministerierne om faglige

vurderinger og økonomiske beregninger i forhold til regeringens plan

om udflytning af statslige arbejdspladser, og herunder for eventuelle

indsigelser eller advarsler, som måtte være kommet frem undervejs.

Samrådsspørgsmål W:

I et kommende samråd bedes ministrene redegøre for eventuelle for-

skelle i de fremkomne vurderinger af udgifterne forbundet med rege-

ringens plan om udflytning af statslige arbejdspladser, og forklare bag-

grunden for de forskellige vurderinger. Herunder bedes ministrene

forholde sig til de oplysninger, der fremgår af de to artikler i Politikken

fra 23. december 2015 – ”Derfor er det dyrt at flytte staten” og ”Ud-

flytning kan koste milliarder”, hvori der omtales et notat fra Moderni-

seringsstyrelsen om de forventede omkostninger.

Samrådsspørgsmål X:

I et kommende samråd bedes ministeren redegøre for regeringens nye

konsoliderede beregninger af udgifterne forbundet med udflytning af

statslige arbejdspladser og herunder for regeringens skøn over de sam-

lede udgifter.

ERU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om ministeren vil sende sit talepapir til udvalget fra samrådet den 25/2-16 om udflytning af statslige arbejdspladser, til finansministeren

Side 2 af 11

Talepapir

[ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTEREN INDLEDER]



Som bekendt offentliggjorde regeringen for knap fem måneder

siden beslutningen om at flytte knap 4.000 statslige arbejdspladser

fra hovedstaden til andre dele af landet.



Det gjorde vi, fordi vi har truffet det politiske valg, at vi ønsker, at

de statslige arbejdspladser skal være fordelt i hele landet og være

tættere på borgerne.



I forlængelse af regeringens udspil har de enkelte ministerier udar-

bejdet implementeringsplaner, og vi har i denne uge fremlagt op-

lysningerne om hvordan implementeringsplanerne overordnet ser

ud. Heriblandt bl.a. konsoliderede beregninger for omkostninger-

ne, som udvalget også har spurgt til i et af dagens samrådsspørgs-

mål.



Finansministeren og jeg vil besvare de fire samrådsspørgsmål sam-

let startende med samrådsspørgsmål V om drøftelser mellem mini-

sterierne, herefter de to samrådsspørgsmål om tidligere vurderinger

af udgifter ved udflytningen for så at slutte af med besvarelse af

spørgsmålet om skøn over de samlede udgifter.



Jeg vil give ordet til Finansministeren, som vil bevare spørgsmål V,

U og W, hvorefter jeg vil slutte af med besvarelse af spørgsmål X.

Side 3 af 11

[FINANSMINISTEREN: SAMRÅDSSPØRGSMÅL V]



Jeg vil starte med at svare på samrådsspørgsmål V, der handler om

de drøftelser der har været mellem ministerierne i forhold til rege-

ringens plan om udflytningen af statslige arbejdspladser.



Beslutningen om at udflytte statslige arbejdspladser er en politisk

beslutning truffet af regeringen.



Som jeg tidligere har haft lejlighed til at redegøre for i mit svar på

udvalgsspørgsmål 78 (ERU alm. del spm. 78), anmodede Finans-

ministeriet i forbindelse med påbegyndelsen af arbejdet med ud-

flytning af statslige arbejdspladser ministerierne om at foretage en

gennemgang af deres respektive områder.



Gennemgangen fokuserede bl.a. på enhedernes geografiske belig-

genhed samt opgaveportefølje. Derudover blev ministerierne bl.a.

bedt om at vurdere om ministerområdets underliggende institutio-

ner kunne udflyttes helt, delvist eller forskydes til allerede eksiste-

rende decentrale lokationer.



Ministerierne har meldt ind af flere omgange og i løbende dialog

med Finansministeriet.



Den endelige beslutning om udflytning af statslige arbejdspladser

er en samlet regeringsbeslutning og den står hele regeringen selv-

følgelig bag.

Side 4 af 11

[FINANSMINISTEREN: SAMRÅDSSPØRGSMÅL U OG W]



Jeg vil nu gå til samrådsspørgsmål U og W, der begge handler om

de vurderinger af omkostninger, der blev foretaget forud for rege-

ringens beslutning om at flytte statslige arbejdspladser. Jeg vil be-

svare samrådsspørgsmål U og W samlet.



Som jeg har haft lejlighed til at orientere om på et tidligere samråd,

blev der set på omkostningselementer ved udflytning af statslige

arbejdspladser forud for, at regeringen offentliggjorde sin beslut-

ning den 1. oktober 2015.



Der blev blandt andet set på erfaringer med tidligere udflytninger i

Danmark og udlandet for at få et billede af, hvilke typer omkost-

ninger der kan være forbundet med at flytte statslige arbejdsplad-

ser.



Der har ikke tidligere været nogen udflytning i Danmark i samme

størrelsesorden, som den udflytning vi nu står overfor.



Flytningen af Sikkerhedsstyrelsen til Esbjerg bliver til tider frem-

hævet som eksempel på, hvad det koster at foretage en udflytning i

Danmark.



I forbindelse med etableringen af Sikkerhedsstyrelsen i Esbjerg i

2004 blev der afsat en reserve på 40 mio. kroner til flytningen. Det

svarer til ca. 500.000 kroner per arbejdsplads.



Men som det fremgår af svaret til udvalget for Landdistrikter og

Øers spørgsmål 38 (ULØ alm. del spm. 38) har Erhvervs- og

Vækstministeriet nu skønnet, at den direkte udflytningsudgift lan-

Side 5 af 11

dede på ca. 17 mio. kroner (i 2015-priser). Det svarer til en gen-

nemsnitspris på ca. 225.000 kroner per arbejdsplads. Altså under

det halve af, hvad der var budgetteret med.



På grund af de begrænsede erfaringer med udflytninger i Danmark

blev der også set på erfaringer fra udlandet.



Udgifterne ved tidligere flytninger i Norge og Sverige har typisk

været mere end en halv million kroner per arbejdsplads. I nogle til-

fælde noget mere.



Det er dog ikke ensbetydende med, at det samme gør sig gældende

i Danmark.



Der kan være store forskelle mellem landene. Fx er der større geo-

grafiske afstande i Norge og Sverige, end vi kender det i Danmark.



På baggrund af erfaringerne fik vi et billede af, hvad der tidligere

har haft betydning for omkostningerne, når statslige arbejdspladser

flytter.



Det kan eksempelvis have betydning, hvilke medarbejdergrupper

der arbejder på institutionen, hvor mange medarbejdere der flytter

med og afstanden mellem institutionens oprindelige beliggenhed

og den nye beliggenhed.



I den forbindelse blev der identificeret væsentlige omkostnings-

elementer vedrørende personalerelaterede udgifter samt flytte- og

etableringsomkostninger.

Side 6 af 11



Der blev samtidig foretaget skønsmæssige vurderinger af disse

omkostningselementer ud fra nogle gennemsnitsbetragtninger.



Som jeg tidligere har haft lejlighed til at redegøre for på et tidligere

samråd og i mit svar på Udvalget for Landdistrikter og Øers

spørgsmål 47 (ULØ alm. del spm. 47), var det samlede skøn i om-

egnen af 250.000 kroner per medarbejder.



Hertil kom udgifter til eventuelle yderligere personalepolitiske til-

tag, som den enkelte institution kan vælge at gøre brug af. Det

blev med betydelig usikkerhed skønnet at udgøre op til 190.000

kroner per medarbejder.



Disse tal er dog behæftet med væsentlig usikkerhed.



Lad mig dog understrege, at disse tal

ikke

var udtryk for et skøn

over omkostninger per årsværk ved udflytning af de statslige ar-

bejdspladser, der indgår i ”Bedre balance – statslige arbejdspladser

tættere på borgere og virksomheder”.



De nævnte beløb skal således i højere grad ses som regneeksempler

og indikationer på størrelsesordenen på hhv. flytteomkostninger og

personalepolitiske udgifter.



Det skyldes blandt andet, at de faktiske omkostninger til flytnin-

gerne i høj grad vil afhænge af implementeringen i de konkrete in-

stitutioner.



Omkostningerne vil derfor variere meget fra institution til instituti-

on.

Side 7 af 11



Omkostningerne afhænger for eksempel af, hvor institutionen flyt-

ter hen, hvilke lokaler institutionen flytter til, hvor mange medar-

bejdere der flytter med og muligheden for at rekruttere nye medar-

bejdere.



Konkrete beregninger og skøn over omkostningerne forudsætter

derfor en viden om en række konkrete forhold i de enkelte institu-

tioner som ikke kendes før udflytningen planlægges nærmere og

implementeres i de enkelte institutioner.



Jeg vil nu give ordet til erhvervs- og vækstministeren, som vil be-

svare spørgsmål X.

[ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTEREN: SAMRÅDSSPØRGS-

MÅL X]



Jeg vil afslutningsvis vende mig mod spørgsmål X, der handler om

regeringens nye skøn for de samlede udgifter til udflytningen.



Alle ministerier har nu udarbejdet implementeringsplaner for deres

respektive områder og har indmeldt konsoliderede tal til Finansmi-

nisteriet.



Samlet set skønner ministerierne midlertidige udgifter for knap 1

mia. kr. i forbindelse med udflytningen.



Omkostningerne er således ca. 250.000 kr. pr. arbejdsplads.



Dette svarer til omkostningerne man havde til udflytning og etable-

ringen af Sikkerhedsstyrelsen i midten af 00’erne.

Side 8 af 11



Det er klart, at 1 mia. kr. er ganske mange penge. Man skal dog

holde sig for øje, at alle udgifter afholdes nu, mens der er nogle po-

tentielle besparelser som på langt sigt kan reducere den samlede

regning.



Fx udnytter vi nogle statslige bygninger, som i dag står tomme, li-

gesom der generelt er billigere husleje på erhvervslejemål i provin-

sen.



Vi kan dog endnu ikke sige noget om størrelsen af disse mulige

økonomiske fordele ved udflytningen.



Ministerierne forventer, at størstedelen af de midlertidige udgifter –

som ventet – ligger i 2016 og 2017.



Hertil kommer udgifter forbundet med udflytning af Udlændinge-

styrelsen, hvor der stadig overvejes forskellige lokaliteter i Næst-

ved.



Flere ministerier har også annonceret visse permanente merudgif-

ter. Dette skyldes bl.a. tilfælde, hvor eksisterende styrelser deles i

to.



Der er selvfølgelig forskel på ministeriernes udgifter per årsværk.

Der kan være mange grunde til at det varierer.



Et projekt så ambitiøst som denne udflytning kræver, at de ansvar-

lige ledere og ministerier træffer en række valg for, hvordan man

bedst håndterer udflytningen i deres respektive institutioner. De

Side 9 af 11

indmeldte omkostninger afspejler således ministeriernes bedste

skøn for udgifter til udflytning på de pågældende områder.



Vi kan ikke fra centralt politisk hold diktere hvordan eller hvor dyrt

udflytningerne skal gennemføres.



Når det er sagt, kan der opstå problemer henad vejen, der medfø-

rer behov for merudgifter. Der er stadig mange ubekendte fakto-

rer.



Nogle bygninger kan vise sige at blive dyrere end forventet, lige-

som der endnu ikke er klarhed over, hvor mange medarbejdere der

flytter med deres arbejdsplads.



Det er rigtigt, at ministerierne selv – som forventet og som tidlige-

re udmeldt – finansierer en del af udgifterne til udflytningen inden

for egne rammer.



Det har de gode muligheder for. Og samlet set mener jeg det er

fuldt forsvarligt.



For det første er merudgifterne fordelt over flere år. De største

udgifter ventes at falde i 2016. Intet ministerium skal finde mere

end ca. 30 mio. kr. i 2016.



Det skal ses i sammenhæng med de samlede statslige lønudgifter

på ca. 39 mia. kr.



For det andet har ministerierne brugt i størrelsesordenen 4 mia. kr.

om året mindre end bevilliget i hvert af de seneste år. Disse min-

Side 10 af 11

dreforbrug kan i nogen grad anvendes til at dække udflytningsom-

kostningerne.



For det tredje er det ikke nødvendigvis den enkelte udflyttede insti-

tution, der kommer til at bære den samlede rudgift. Det er det sam-

lede ministerie, der skal prioritere midler til udflytningen inden for

sit område. Modellen sikrer, at ministerierne fortsat har et incita-

ment til at udvise skyldige økonomiske hensyn.



Medfinansiering for 2017 og frem vil blive indbudgetteret på fi-

nanslovsforslaget for 2017.

[ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTEREN: AFSLUTNING]



Som jeg tidligere har nævnt, er det komplekst at flytte så mange

arbejdspladser, så det vil nok ikke ske helt uden bump.



Der forestår derfor stadig et stort stykke arbejde og det kommer til

at tage tid før alt er helt på plads i alle institutioner.



Jeg vil dog sige, at jeg helt grundlæggende er tryg ved, at de enkelte

ministre og ministerier gennemfører implementeringen på en hen-

sigtsmæssig måde.



Regeringen vil løbende følge op på udflytningen.



Afslutningsvis vil jeg igen fremhæve, at det er en politisk beslut-

ning at udflytte statslige arbejdspladser. Det koster penge at flytte

et historisk stort antal arbejdspladser.

Side 11 af 11



Jeg kan dog med glæde konstatere, at det heldigvis ikke ser ud til at

blive så dyrt, som de 2-4 mia. kr., der har været fremme i pressen.



Den skønnede pris på �½-1 mio. kr. pr. udflyttet arbejdsplads har

derfor heller ikke vist sig at holde stik.



Udflytning af statslige arbejdspladser forventes altså kun at koste

ca. ¼ mio. kr. pr. udflyttet arbejdsplads.