MINISTEREN
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
2. marts 2016
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Erhvervs-, Vækst og Eksportudvalget har i brev af 12. februar 2016 stillet mig
følgende spørgsmål (ERU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Morten Bødskov (S).
Spørgsmål nr. 134:
Er ministeren vidende om, hvorvidt det er et generelt problem, at udbuds-
/hvervgivere accepterer billige tilbud fra tilbudsgivere, som ikke er i overens-
stemmelse med reglerne i bygningsreglementet om energioptimering ved reno-
vering af ældre byggerier?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Trafik- og Byggestyrelsen, der oplyser følgende
som jeg kan henholde mig til:
”Der er ikke gennemført analyser af, om bygherrer accepterer tilbud fra til-
budsgivere, der er baseret på, at arbejderne ikke lever op til gældende energi-
krav.
Statens Byggeforskningsinstitut har dog i 2013 gennemført en mindre under-
søgelse af, om bygningsreglementets energikrav bliver efterlevet ved renovering
af enfamiliehuse. I undersøgelsen er 24 håndværkere, 11 kommuner, 9 parcel-
husejere og 7 nøglepersoner interviewet. Nedenstående konklusion er citeret
direkte fra analysen.
SBi 2013:02: ”Den overordnede konklusion er, at der for parcelhuse i de fleste
renoveringssager bliver efterisoleret, men at der er et ikke ubetydeligt mindre-
tal af de gennemførte renoveringer, hvor der ikke bliver efterisoleret således,
som reglementet foreskriver. De væsentligste årsager til, at reglementet ikke
overholdes, inkluderer manglende kendskab til bestemmelserne blandt både
håndværkere og boligejere, manglende interesse fra boligejernes side samt
manglende økonomi til at gennemføre energieffektiviseringen. Desuden er
æstetiske argumenter også i nogle tilfælde en del af forklaringen, hvis energief-
fektiviseringen i væsentligt omfang vil medføre ændringer af bygningen.”
EU-kommissionen har i 2015 fået udarbejdet en rapport om, hvorvidt energi-
krav ved bygningsrenovering efterleves i EU-landene. Da der ikke er data til