Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
ERU Alm.del
Offentligt
1608509_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
8. marts 2016
Besvarelse af spørgsmål 125 alm. del stillet af udvalget den 9. fe-
bruar 2016 efter ønske fra Rasmus Horn Langhoff (S).
Spørgsmål:
Med henvisning til artiklen: "Hemmelig rapport lækket - frygtet regule-
ring ser ud til at blive en walkover for bankerne", fra Finans.dk den 2.
december 2015, og i forlængelse af ministerens svar på ERU alm. del –
spm. 2, Folketingsåret 2014-15, 2. samling, bedes ministeren redegøre
for, hvilke realkreditinstitutioner der på nuværende tidspunkt allerede
overholder EU’s forventede nye krav til gearing?
Svar:
Basel-komitéen, der er et internationalt forum for fastsættelse af stan-
darder for kapital mv. for kreditinstituttuer, overvejer aktuelt en række
stramninger af den finansielle regulering. Det er normal praksis i EU, at
disse standarder også bliver en del af EU-reglerne på området.
Gearingskravet er blot ét blandt flere initiativer under overvejelse. Ud-
over gearingskrav drøftes desuden blandt andet nye såkaldte kapital-
gulve og gulve under risikovægte på de finansielle virksomheders udlån
mv. Det drøftes fortsat, hvordan evt. nye krav konkret skal udformes.
Realkreditinstitutter er som hovedregel karakteriseret ved at have rela-
tivt lave risici sammenlignet med andre finansielle virksomheder, hvil-
ket indebærer, at der skal afsættes mindre kapital pr. udlånt krone. De
initiativer, der overvejes i Basel-komitéen, betyder, at kapitalkravet kan
blive højere, end den underliggende risiko i sig selv tilsiger. Da real-
kreditinstitutter som nævnt generelt har udlån med lav risiko, vil det
skærpe kapitalkravene for især realkreditinstitutter.
Når det gælder gearingskravet, skal EU-Kommissionen senest den 31.
december 2016 afrapportere og – hvis det findes relevant – fremsætte
forslag om introduktion af et bindende gearingskrav for kreditinstitutter
i EU med virkning fra 2018.
Basel-komitéen anbefaler generelt et gearingskrav på 3 pct., men det er
ikke udelukket at kravet kan blive højere. Bliver kravet fx 4 pct., kan
det betyde, at de største danske penge- og realkreditinstitutter skal rejse
ERHVERVS- OG
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
1216 København K
Tlf.
Tlf.
Fax
Fax
33 92 33 50
33 92 33 50
33 12 37 78
33 12 37 78
CVR-nr 10 09 24 85
CVR-nr 10 09 24 85
[email protected]
EAN nr. 5798000026001
www.evm.dk
[email protected]
www.evm.dk
ERU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 125: Spm. om kommentar til artiklen: "Hemmelig rapport lækket - frygtet regulering ser ud til at blive en walkover for bankerne", fra Finans.dk den 2. december 2015, til erhvervs- og vækstministeren
1608509_0002.png
2/3
yderligere kapital. Desuden vil institutterne generelt ønske at have en
vis afstand ned til et lovpligtigt gearingskrav.
Det vides endnu ikke om, men det er sandsynligt, at der i EU-regi ind-
føres et gearingskrav. Hvis gearingskravet bliver på 3 pct. vurderes det
at blive en mindre udfordring for realkreditsektoren, i forhold til even-
tuelt andre kommende krav som fx et gulv under kapitalkravet. Et gulv
under kapitalkravet kan, afhængig at den konkrete udformning, medfø-
re en væsentlig forøgelse af kapitalkravet for realkreditinstitutterne.
Hvis det lægges til grund, at gearingskravet bliver det mest lempelige –
3 pct. – vil der på baggrund af det foreliggende talgrundlag være et en-
kelt realkreditinstitut, der ikke lever op til gearingskravet, jf. figur 4.9 i
rapporten fra ”Ekspertgruppe om gearingskrav for kreditinstitutter”.
Denne opgørelse er foretaget på institutniveau og i henhold til fuld ind-
fasning af kravene i kapitalkravsforordningen (CRR) og kapitalkravsdi-
rektivet (CRD IV). Opgørelsen er baseret på tal ultimo 2. kvartal 2015.
Ekspertgruppens rapport indeholder også en oversigt over gearingsgra-
den for SIFIer opgjort på koncernniveau, dvs. kapitalkravet for den
samlede koncern, realkreditinstitutterne indgår i (det vil sige inklusive
pengeinstitutdelen).
Ifølge rapportens figur 4.7, jf. nedenfor, opfyldte alle danske SIFIer et
gearingskrav på 3 pct. ved udgangen af 2. kvartal 2015 opgjort på kon-
cernniveau, og i henhold til fuld indfasning af kravene i kapitalkravsfor-
ordningen (CRR) og kapitalkravsdirektivet (CRD IV).
ERU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 125: Spm. om kommentar til artiklen: "Hemmelig rapport lækket - frygtet regulering ser ud til at blive en walkover for bankerne", fra Finans.dk den 2. december 2015, til erhvervs- og vækstministeren
1608509_0003.png
3/3
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen