Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
ERU Alm.del
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
Den 17. november 2015
Spørgsmål fra Erhvervs-,
Vækst- og Eksportudvalget til
udenrigsministeren af 23. ok-
tober 2015.
Spørgsmål 12 ad ERU alm.
del.
Spørgsmål 12
Ministeren bedes præsentere sin vurdering af, om den nye investeringsdomstol: ”Investor Court
System”, som Kommissionen har fremsat forslag om i TTIP-forhandlingerne – forudsat, at den
ender med at være en del af en endelig aftale – vil skulle/kunne træffe afgørelse i følgende ek-
sempler på tvister:
1) En dansk investor byder ind på en offentlig opgave i USA, der er i internationalt udbud, og
finder efterfølgende, at der er sket forskelsbehandling ved tildeling af udbuddet, således at der
eks. i forbindelse med udbudsbehandlingen er stillet strengere krav til årsregnskaber for uden-
landske investorer, der deltog i udbuddet, end til amerikanske.
2) En dansk virksomhed har indgået en stor kontrakt med en amerikansk virksomhed om leve-
ring af tekniske løsninger til teknisk anlæg (vandværk, varmeforsyning eller andet), men bliver
opmærksom på nogle amerikanske regler, der fastsætter højere krav til forudgående test af de
omhandlede tekniske løsninger, såfremt de importeres fra udlandet (altså i eksemplet DK) end
amerikansk producerede løsninger.
3) En amerikansk virksomhed har indgået kontrakt med en dansk producent af gødning til
landbrugssektoren og finder, at danske krav til mærkning af produkterne strider mod rammerne
for frihandelsaftalen og skaber en situation, hvor den danske producent reelt ikke har mulighed
for at aftage amerikanske produkter, fordi de ikke lever op til de strengere danske krav.
I besvarelsen bedes det præciseret, hvem der kan eller skal anlægge sag mod hvem ved investe-
ringsdomstolen, og hvad en afgørelse kan resultere i. Ministeren bedes desuden bekræfte, at
investeringsdomstolens afgørelser vil være eksigible i både USA og Danmark. Såfremt ministe-
ren ikke vurderer, at domstolen vil være kompetent i de nævnte eksempler, bedes ministeren
præsentere andre eksempler, hvor det vil være tilfældet.
Svar:
Indledningsvist bemærkes, at Kommissionens forslag om oprettelse af en ny investeringsdom-
stol ”Investor Court System” (fremover ICS) netop er et forslag. Det indgår i EU’s forhandlin-
ger med USA, og det vides derfor endnu ikke, om det vil indgå i den endelige TTIP-aftale, og i
givet fald hvordan TTIPs system for tvistbilæggelse i investeringssager måtte blive indrettet.
Besvarelsen i det følgende er derfor baseret på Kommissionens forslag, som det er fremlagt.
ERU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 12: Spm. om den nye investeringsdomstol: Investor Court System, til udenrigsministeren
En international tvistbilæggelsesdomstol baseret på ICS’s grundlag vil ikke have kompetence i
nogen af de nævnte eksempler, eftersom der ikke er tale om investeringer i investeringsbeskyt-
telsesmæssig forstand. Der er derimod tale om handel, hvor der i de to første tilfælde er sket
nationalitetsdiskrimination, og i det tredje tilfælde foreligger modstridende standarder. Tvister i
sådanne tilfælde vil skulle afgøres ved stat-til-stat voldgift i henhold til TTIP’s almindelige regler
herom. I det omfang forholdene i øvrigt strider mod WTO’s regler, vil EU eller USA kunne
inddrage WTO’s tvistbilæggelsessystem og anlægge en panelsag mod den anden part. Endelig
vil de involverede virksomheder også kunne gå til domstolene i hhv. USA og Danmark med
krav om erstatning, men sagerne vil i det tilfælde blive afgjort efter national ret, og ikke efter
reglerne i TTIP.
For at ICS skal have kompetence, skal der først være gennemført en lovlig kapitalinvestering på
den anden stats territorium, som dernæst udsættes for en behandling af statens myndigheder,
som ikke med rimelighed kunne være forudset, da investeringen blev foretaget. Det vil sige, at
der skal være sket et egentligt brud, som investor kan dokumentere, på en af beskyttelsesstan-
darderne, som er medtaget i TTIP. Sådanne standarder er ifølge det fremlagte forslag fx reglen
om national behandling (ikke-diskrimination mellem nationale og udenlandske investorer),
MFN-reglen (ligebehandling af alle udenlandske investorer i landet), reglen om frie og uhindre-
de internationale valutaoverførsler (transfer-reglen), reglen om fair og ligelig behandling, for-
buddet mod ekspropriation uden fuld erstatning osv.
Hvis der skal opstilles et hypotetisk eksempel på en situation, hvor ICS ville have kompetence,
kunne man forestille sig en sag, hvor en dansk investor lovligt foretager en direkte investering i
USA, fx i et nybygget industrianlæg, hvor investoren i henhold til selskabslovgivningen har kon-
trol over og driver anlægget. Investor bliver derefter diskrimineret imod, i form af afvisning af
en ibrugtagningstilladelse, som ikke er begrundet i saglige hensyn. Det kunne for eksempel væ-
re, at myndigheden finder, at kun anlæg, som ejes og kontrolleres af amerikanske investorer,
skal kunne få ibrugtagningstilladelser for at sikre, at indtjeningen forbliver i USA. Et andet
tænkt eksempel kunne være, hvis den danske investor fik ibrugtagningstilladelsen, men uventet
og i strid med transfer-reglen blev forhindret i at udføre fortjenesten til brug i andre lande. I
sådanne hypotetiske tilfælde vil den danske investor kunne anlægge sag ved ICS i stedet for at
gå til amerikanske domstole. Den danske investor vil også kunne vælge at anlægge sagen ved
amerikanske domstole.
ICS vil også have kompetence i sager, hvor amerikanske investorer på tilsvarende vis forskels-
behandles usagligt af danske myndigheder i deres forvaltningsafgørelser.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at kun tilfælde, hvor den urimelige behandling finder
sted, efter at investeringen er foretaget, kan være omfattet af ICS’s jurisdiktion. Såfremt en
dansk virksomhed etablerer sig i USA og derfor på basis af eksisterende lovgivning og admini-
strativ praksis burde have været bekendt med en diskriminerende regel eller lov, kan virksom-
heden ikke efterfølgende påberåbe sig TTIP’s investeringsbeskyttelsesregler. Det er også vigtigt
at være opmærksom på, at det kun er klart usaglig behandling, som kan føre til sager. Alene det,
at et land indfører skrappere regler fx på miljø- eller sundhedsområdet, er ikke i sig selv i strid
med de materielle beskyttelsesstandarder. I TTIP’s investeringsbeskyttelseskapitel vil der således
være en bestemmelse, som bekræfter den almindelige folkeretlige regel om, at staterne har ret-
ERU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 12: Spm. om den nye investeringsdomstol: Investor Court System, til udenrigsministeren
ten til at regulere i almindelighed, og som i øvrigt specifikt fastslår, at investor ikke kan forvente
et lovgivningsmæssigt stabilt investeringsklima for deres investeringer.
I en sag ved ICS vil det altid være virksomheden, som anlægger sagen, og staten, som har mod-
taget investeringen, vil altid være den indklagede part. Virksomhedens hjemstat har ikke en
partsrolle i sagen, men kan afgive indlæg i sagen som ”non-disputing party”. Sagen kan alene
resultere i, at investoren tilkendes en erstatning for et dokumenteret tab. ICS vil ikke kunne
pålægge en stat at ændre eller ophæve love eller administrative regelsæt. ICS’s afgørelser vil i
henhold til TTIP’s regler kunne gennemføres ved fogedretten i alle lande, som har tiltrådt New
York-konventionen om gennemførelse af internationale voldgiftsafgørelser.