ERU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 117: Spm. om ministeren mener, at det er muligt at opretholde eller fremme markedet for såvel kommercielle og ikke-kommercielle prissammenligningsportaler på det finansielle område til gavn for prisgennemsigtigheden for forbrugerne og samfundet, hvis disse finansielle prisportaler underlægges krav om finansiel tilladelse, underlægges den finansielle tilsynsregulering og/eller omfattes af markedsføringsreguleringens prisoplysningsregler, til erhvervs- og vækstministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
ERU Alm.del
Offentligt

Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg

ERHVERVS- OG

VÆKSTMINISTEREN

7. marts 2016

Besvarelse af spørgsmål 116 alm. del stillet af udvalget den 9. februar

2016.

Spørgsmål:

Vil ministeren sikre, at prissammenligningsportaler på det finansielle om-

råde (bank, realkredit, forsikring) som øger gennemsigtigheden for forbru-

geren og øger konkurrencen på markedet, ikke forskelsbehandles i den fi-

nansielle regulerings forstand - herunder i relation til reguleringens formid-

lings- og markedsføringsbegreb - uanset om prissammenligningsportalerne

etableres eller udbydes af brancheorganisationer, statslige organer eller pri-

vate erhvervsmæssige virksomheder, således at alle finansielle prissam-

menligningsportaler underlægges samme regler og vilkår, og således at

visse særlige prisportaler ikke undtages reguleringen for derved at opnå en

særlig konkurrencefordel på private erhvervsvirksomheders bekostning til

skade for forbrugeren og samfundet.

Svar:

Prissammenligningsportaler kan medvirke til at fremme gennemsigtighe-

den og konkurrencen på det finansielle område, og give forbrugerne mu-

lighed for at træffe et valg på et oplyst grundlag, hvis forbrugeren vel og

mærke kan have tillid til den information, som en prissammenligningspor-

tal leverer.

Det ligger mig på sinde, at der er et marked for kommercielle prissammen-

ligningsportaler, men jeg er ligeledes opmærksom på, at de kommercielle

prissammenligningsportaler drives som erhvervsmæssige virksomheder

med økonomisk gevinst for øje. Det vil kunne indebære en interessekon-

flikt og dermed bringe forbrugerens interesser i fare f.eks., hvis en kom-

merciel prissammenligningsportal udøver formidlingsaktiviteter og mod-

tager betalinger fra udbyderne af de produkter, der sammenlignes på por-

talen.

I det omfang en prissammenligningsportal udøver erhvervsmæssige for-

midlingsaktiviteter af henholdsvis forsikringer og boligkredit, vil den blive

omfattet af den gældende lov om forsikringsformidling eller lov om finan-

sielle rådgivere og boligkreditformidlere. Portalen vil dermed skulle have

en tilladelse af Finanstilsynet efter disse regler som forsikringsformidler

eller boligkreditformidler.

ERHVERVS- OG

VÆKSTMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

Fax

CVR-nr

33 92 33 50

33 12 37 78

10 09 24 85

[email protected]

www.evm.dk

ERU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 117: Spm. om ministeren mener, at det er muligt at opretholde eller fremme markedet for såvel kommercielle og ikke-kommercielle prissammenligningsportaler på det finansielle område til gavn for prisgennemsigtigheden for forbrugerne og samfundet, hvis disse finansielle prisportaler underlægges krav om finansiel tilladelse, underlægges den finansielle tilsynsregulering og/eller omfattes af markedsføringsreguleringens prisoplysningsregler, til erhvervs- og vækstministeren

2/3

Definitionen af formidlingsaktiviteter i dansk ret, der kræver tilladelse, er

fastlagt på baggrund af en direktivnær gennemførelse af direktiver om for-

sikringsformidling og boligkreditdirektivet. Reglerne er indført for at va-

retage forbrugerhensyn og sikre tilliden til formidlere af henholdsvis for-

sikringer og boligkredit generelt. Direktiverne og de danske regler omfatter

derfor kun erhvervsmæssige formidlingsaktiviteter.

Jeg ser generelt ikke det samme behov for at regulere prissammenlignings-

portaler, som ikke opererer på et erhvervsmæssigt grundlag. De ikke-kom-

mercielle prissammenligningsportaler som oprettes af en brancheforening

eller et statsligt organ, har ikke den samme indbyggede interessekonflikt,

som de kommercielle prissammenligningsportaler. Såfremt direktivet om

forsikringsformidling og boligkreditdirektivet tillige skulle omfatte ikke-

kommercielle prissammenligningsportalers evt. formidlingsaktiviteter, vil

det i tillæg være en overimplementering.

Jeg kan oplyse, at markedsføringslovens regler finder anvendelse, såfremt

en prissammenligningsportal foretager en handling i erhvervsøjemed. Mar-

kedsføringslovens § 14 a, stk. 1-3, indeholder en række oplysningskrav,

som en prisoplysningsportal vil skulle give, hvis den pågældende prissam-

menligningsportal markedsfører kreditaftaler. I forhold til markedsførings-

loven vil det ikke være afgørende om prissammenligningsportalen er kom-

merciel eller ikke-kommerciel, såfremt der udbydes varer og tjenesteydel-

ser på markedet. Det er Forbrugerombudsmanden, der foretager denne vur-

dering.

Hvis en prissammenligningsportal udfører boligkreditformidlingsaktivite-

ter, er der i boligkreditdirektivet fastlagt særlige regler for oplysningskrav

i forbindelse med markedsføring af boligkreditaftaler

. Reglerne er meget

lig de oplysningskrav, der allerede findes i markedsføringsloven § 14 a,

men ikke identiske. Der vil således kunne være en direktivbestemt forskel

på de oplysningskrav, som gælder i forbindelse med en kommerciel pris-

sammenligningsportals markedsføring af boligkreditaftaler, hvis aktivite-

ter falder ind under reglerne om boligkreditformidling, og en ikke-kom-

merciel prissammenligningsportals oplysningskrav, såfremt den ikke-

kommercielle prissammenligningsportal, udøver formidlingsaktiviteter.

Afslutningsvis vil jeg gentage, at rene prisoplysningsportaler kommerci-

elle som ikke-kommercielle om henholdsvis forsikringsaftaler og boligkre-

ditaftaler, som blot formidler generel information om boligkreditaftaler el-

ler forsikringsaftaler eller skaber kontakt til udbyderne af henholdsvis bo-

ligkreditaftaler eller forsikringer, ikke er omfattet af den nævnte regler om

formidlingsaktiviteter.

Disse regler vil blive gennemført i bekendtgørelse om god skik for boligkredit, som

træder i kraft ultimo marts 2016.

3/3

Jeg henviser i øvrigt til min besvarelse af spørgsmål 95 alm. del stillet den

29. januar 2016.

Med venlig hilsen

Troels Lund Poulsen