Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
ERU Alm.del
Offentligt
1608033_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
7. marts 2016
Besvarelse af spørgsmål 115 alm. del stillet af udvalget den 9. februar
2016.
Spørgsmål:
Kan ministeren bekræfte, at prissammenligningsvirksomhed udøvet af
prisportaler, såvel kommercielle som ikke-kommercielle prisportaler, på
det finansielle område (bank, realkredit, forsikring) ikke betragtes som
markedsføring i reguleringens forstand (markedsføring af kreditaftaler,
forsikringsaftaler mv.).
Svar:
Spørgsmålet om, hvorvidt prissammenligningsvirksomhed udøvet af
prisportaler kan betragtes som markedsføring i henhold til markedsfø-
ringsloven, afhænger af, om prisportalens handlinger sker i erhvervsøje-
med.
Begrebet markedsføring er ikke defineret i selve markedsføringsloven,
men det fremgår af forarbejderne til markedsføringslovens § 2, at begre-
bet omfatter ”enhver handling foretaget i erhvervsøjemed”. Det er således
uden betydning, om den erhvervsdrivende opnår eller søger at opnå øko-
nomisk vinding, så længe handlingen sker i erhvervsøjemed.
Såfremt en prissammenligningsportal foretager en handling i erhvervs-
øjemed, uanset om denne handling foretages med henblik på at opnå
økonomisk vinding, er handlingen derfor at betragte som markedsføring i
markedsføringslovens forstand.
Prissammenligningsvirksomhed på det finansielle område (bank, realkre-
dit, forsikring) udelukker således ikke, at der kan være tale om markeds-
føring i markedsføringslovens forstand (markedsføring af kreditaftaler,
forsikringsaftaler mv.).
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.evm.dk
ERU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 115: Spm. om ministeren kan bekræfte, at prissammenligningsvirksomhed udøvet af prisportaler, såvel kommercielle som ikke-kommercielle prisportaler, på det finansielle område ikke betragtes som markedsføring i reguleringens forstand, til erhvervs- og vækstministeren
2/2
Det er Forbrugerombudsmanden, der vurderer om erhvervsdrivende, her-
under prissammenligningsportaler, overholder markedsføringsloven. Det
vil derfor bero på en konkret vurdering foretaget af Forbrugerombuds-
manden, om prissammenligningsportalens handling er foretaget i er-
hvervsøjemed, og derfor er markedsføring i markedsføringslovens for-
stand.
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen