ERU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om ministeren vil redegøre for reglerne for politiets brug af agenter (i form af falske facebook-profiler eller andet, hvor en betjent udgiver sig for at være en anden med henblik på at indhente oplysninger), til justitsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
ERU Alm.del
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

7. marts 2016

Strafferetskontoret

Morten Holland Heide

2016-0032/05-0012

1870334

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 113 (Alm. del), som Folketin-

gets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg har stillet til justitsministeren

den 8. februar 2016.

Søren Pind

Lasse Boje

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

ERU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om ministeren vil redegøre for reglerne for politiets brug af agenter (i form af falske facebook-profiler eller andet, hvor en betjent udgiver sig for at være en anden med henblik på at indhente oplysninger), til justitsministeren

Spørgsmål nr. 113 (Alm. del) fra Folketingets Erhvervs-, Vækst- og

Eksportudvalg:

”I forlængelse af samråd i Erhvervs-, Vækst- og Eksportudval-

get den 4. februar 2016 bedes ministeren redegøre for reglerne

for politiets brug af agenter (i form af falske facebook-profiler

eller andet, hvor en betjent udgiver sig for at være en anden

med henblik på at indhente oplysninger).”

Svar:

Retsplejelovens regler om agentvirksomhed findes i §§ 754 a-754 e. Det

følger heraf, at agentvirksomhed kun må finde sted, hvis nærmere betin-

gelser er opfyldt, og som udgangspunkt kun efter forudgående retskendel-

se.

Reglerne finder anvendelse på agentvirksomhed, der er omfattet af retsple-

jelovens § 754 a, stk. 1. Efter bestemmelsen foreligger der agentvirksom-

hed, når politiet som led i efterforskningen af en lovovertrædelse foranle-

diger, at der tilbydes bistand til eller træffes foranstaltninger med henblik

på at tilskynde nogen til at udføre eller fortsætte lovovertrædelsen. Be-

stemmelsen fastlægger den såkaldte nedre grænse, der drager skellet mel-

lem agentvirksomhed og almindelige efterforskningsskridt.

Det er en betingelse for, at et efterforskningsskridt udgør agentvirksomhed

efter retsplejelovens § 754 a, stk. 1, at den pågældende handling objektivt

set er omfattet af medvirkensbegrebet i straffelovens § 23, hvorefter den

for en lovovertrædelse givne straffebestemmelse omfatter alle, der ved til-

skyndelse, råd eller dåd har medvirket til gerningen. Herudover er det en

betingelse, at agentens handlinger udføres på agentens og politiets initiativ,

eller at handlingerne er et led i et tilrettelagt arrangement, hvorved nogen

opfordres eller tilskyndes til at fortsætte lovovertrædelsen. Der henvises

herved til betænkning nr. 1023/1984 om politiets indgreb i meddelelses-

hemmeligheden og anvendelse af agenter, side 156-157.

Det følger herudover af retsplejelovens § 754 a, stk. 2, at foranstaltninger,

der træffes med henblik på at tilskynde nogen til at udføre eller fortsætte

en lovovertrædelse, ikke er agentvirksomhed omfattet af § 754 a, stk. 1,

hvis politiet ikke herved påvirker væsentlige omstændigheder ved lovover-

trædelsen.

Hvis politiet som led i efterforskningen måtte indsamle oplysninger fra so-

ciale medier ved hjælp af en profil, som er oprettet til formålet, uden at po-

litiet herved medvirker til en lovovertrædelse, foreligger der således ikke

agentvirksomhed efter retsplejelovens § 754 a, stk. 1.