Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
16. november 2015
Besvarelse af spørgsmål 11 alm. del stillet af udvalget den 21. oktober
2015 efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Søren Egge
Rasmussen (EL).
Spørgsmål:
Ministeren bedes oplyse, hvilke juridiske forhindringer der er for, at en
nødlidende/insolvent andelsboligforening kan overtages af en almen bo-
ligorganisation og derved omdannes til en almen boligafdeling?
Svar:
En privat andelsboligforening er en forening af beboere, der i fællesskab
ejer og driver den ejendom, de bor i.
En almen boligorganisations overtagelse af en andelsboligforening inde-
bærer et ejerskifte, hvor andelshavernes ejerskab af ejendommen overgår
til den almene boligorganisation. Jeg forstår derfor spørgsmålet sådan, at
det handler om muligheden for, at en andelsboligforening, der er insol-
vent, under forudsætning af at kreditor ikke modsætter sig dette, kan op-
løse sig og få status som udlejningsejendom, for herefter at blive købt af
en almen boligorganisation.
Andelsboligloven indeholder kun ganske få bestemmelser, der relaterer
sig til opløsning og salg af en andelsboligforenings ejendom. Loven inde-
holder således ikke regler om fremgangsmåden ved opløsning og salg af
foreningens ejendom. Sådanne regler vil derimod fremgå af foreningens
vedtægter.
Erhvervsstyrelsen har udarbejdet en vejledende normalvedtægt for private
andelsboligforeninger, der frit kan anvendes af foreninger, der ikke øn-
sker at udarbejde individuelle vedtægter. Ifølge denne normalvedtægt
ligger kompetencen til at træffe beslutning om opløsning af en andelsbo-
ligforening og salg af ejendommen hos foreningens generalforsamling.
Her kan henvises til normalvedtægtens § 34, der indeholder de processu-
elle regler for opløsning af foreningen. Bestemmelsen skal læses i sam-
menhæng med vedtægtens § 23, stk. 4, der omhandler majoritetskravet til
en opløsningsbeslutning, som er 4/5 af samtlige mulige stemmer i andels-
boligforeningen.
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
35 29 10 01
10 09 24 85
www.evm.dk