Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
ERU Alm.del
Offentligt
1560031_0001.png
Talepunkter til præsentation af FFL16 for Erhvervs-, Vækst- og Ek-
sportudvalget den 20/10 2015
Som bekendt har regeringens finanslov titlen ”Stramme rammer –
klare prioriteter”. Det gælder også for Erhvervs- og Vækstministeriets
finanslovsforslag.
Der er således foretaget en række klare prioriteter på mit område:
For det første er der prioriteret 150 mio. kr. årligt til en reserve, som
regeringen foreslår anvendt til initiativer, der understøtter langsigtet
vækst og udvikling i hele Danmark.
Regeringen vil inden længe præsentere sit udspil om vækst og udvik-
ling i hele Danmark. Og på baggrund af udspillet vil jeg indkalde er-
hvervsordførerne til forhandlinger om udmøntningen af reserven.
For det andet videreføres portalen Virk.dk med ca. 35 mio. kr. om
året. Dermed fortsætter arbejdet med at lette virksomhedernes admi-
nistrative byrder.
Endelig har regeringen prioriteret midler til Early Warning-ordningen
og Markedsmodningsfonden, hvis hidtidige bevilling udløber med
udgangen af 2015. Der er afsat 4 mio kr. til Early Warning og 30 mio.
kr. til Markedsmodningsfonden på FFL16.
Early Warning-ordningen hjælper virksomheder i krise med at kom-
me på fode igen eller med en kontrolleret afvikling. Og Markeds-
modningsfonden hjælper SMV’er med bl.a. at teste innovative pro-
dukter i reelle brugssituationer for at understøtte markedsadgang.
Markedsmodningsfonden prioriteres med yderligere 30 mio. kr. i re-
geringens udspil til udmøntning af forskningsreserven for 2016.
De stramme rammer på FFL16 præger også Erhvervs- og Vækstmini-
steriets finanslovsbidrag:
Samlet set falder ministeriets bevillinger med ca. 550 mio. kr. fra
2015 til 2016.
ERU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om ministeren vil fremsende sit materiale fra den tekniske gennemgang om Finanslovforslaget 2016 den 20/10-15, til erhvervs- og vækstministeren
2/2
Det store bevillingsfald på Finanslovforslaget skyldes bl.a. forhold,
som følger af tidligere politiske aftaler:
i.
ii.
Støtte til styrket indsats i udkantsområderne (nedrivningspul-
jen) falder med ca. 146 mio. kr.
Bevillingen til små vækstkautioner falder med ca. 60 mio. kr.
De faldende bevillinger skyldes endvidere, at der er en række ordnin-
ger, som regeringen har valgt ikke at videreføre.
Det drejer sig bl.a. om ordningerne Grøn omstillingsfond, Økologiske
iværksættere og Grønt iværksætterhus. Ordningerne blev etableret
under SR-regeringen.
Når vi lukker ordningerne skyldes det, at mange virksomheder allere-
de i dag investerer i teknologi og andet, der reducerer deres ressource-
forbrug og optimerer deres logistik og transport. Der kan således alle-
rede i privat regi findes effektive løsninger på ressourceudfordringer.
Endelig udløber de hidtidige bevillinger på mit område til Fonden for
Entreprenørskab og Global Entrepreneurship Week.
Entreprenørskab er imidlertid et prioriteret område for regeringen. Vi
lægger derfor op til, at ordningerne prioriteres i forbindelse med ud-
møntning af forskningsreserven med i alt 10 mio. kr. i 2016.