Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
EFK Alm.del
Offentligt
1593905_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
1. februar 2016
J nr. 2016 - 280
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 18. januar 2016 stillet mig føl-
gende spørgsmål 94 alm. del, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål 94
Vil ministeren foretage en beregning af et kombinationseksempel på bag-
grund af Energistyrelsens ”Analyse af alternative muligheder til opfyldelse af
2020-målet for VE til transport?” I eksemplet ønskes både kravet til 2. gene-
rations bioethanol gennemført som i eksempel 2 og initiativerne til gasbusser
mv. gennemføres som i eksempel 3. Det generelle reduktionskrav reduceres
tilsvarende.
Svar
De iblandingskrav for avancerede biobrændstoffer, der indgår i eksemplerne,
er en integreret del af det generelle iblandingskrav. Dvs. de medgår i opfyl-
delsen af det generelle krav. Konkret antages det i eksempel 3, at en del af
kravet om avancerede biobrændstoffer opfyldes ved hjælp af biogas, mens
et specifikt iblandingskrav for 2.g. bioethanol på ca. 0,68 for benzin sikrer
den resterende del af direktivets krav om anvendelse af 0,5 pct. avancerede
biobrændstoffer. Den ”resterende” del af det generelle iblandingskrav opfyl-
des primært med 1.g. biobrændstoffer.
En forøgelse af iblandingskravet for 2.g. bioethanol i eksempel 3 vil resultere
i en markant overimplementering af EU’s krav til brug af avancerede bio-
brændstoffer.
Prisstigningen på E10 (benzin) ville i et sådan eksempel være på samme ni-
veau, som i eksempel 2 – ca. 20 øre/l, mens dieselprisen vil blive reduceret
marginalt i forhold til udgangspunktet. Både statens afledte provenutab og de
samfundsøkonomiske omkostninger vil være højere end i de tre eksempler,
der er opstillet i analysen.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/1
www.efkm.dk